Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Erhvervsliv Randers i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Hanna og Jan Nørager Sørensen ejer og driver Brdr. Oest Begravelse i Randers og Bastrups Eftf. i Hadsund, som de har overtaget efter faren Bent Møller Sørensen (th). Hanna Sørensen er netop blevet formand for brancheforeningen Danske Bedemænd. Fotocollage

Få ledelsesinspiration af en bedemand

Hvad har en ejer af en maskinfabrik, en it-iværksætter og en bedemand til fælles?

Mere end man umiddelbart skulle tro.

De særegne fagområder farver naturligvis de daglige udfordringer, men når alt kommer til alt, er ledelse og virksomhedsdrift på tværs af brancher skåret over samme læst.

Alle skal have en sort bundlinje. Alle skal opføre sig respektfuldt og etisk. Alle skal have tilfredse, dygtige medarbejdere. Alle skal have tilfredse kunder, og alle har et omgivende samfund, der påvirker dem, og de skal spille sammen med.

Netop derfor fortæller vi i Erhvervsliv Randers om mange slags virksomheder fra en bred vifte af brancher. Og i nærværende nyhedsbrev er det to bedemænd, nemlig søskendeparret Hanna  og Jan Nørager Sørensen, der får taletid.

Siden 2014 har de sammen ejet og drevet blandt andet Brdr. Oest Begravelse i Randers og Bastrups Eftf. i Hadsund. Forretningerne har de overtaget efter faren Bent Møller Sørensen, der fortsat hjælper til.

Brancheerfaring har familien bunker af, og Hanna er fuldt fortjent netop blevet valgt som landsformand i brancheforeningen Danske Bedemænd.

Som sædvanlig giver nyhedsbrevet dig også et overblik med lokale erhvervsnyheder, og du har også mulighed for at læse en klumme af Erik Krarup, direktør i Erhvervshus Midtjylland, der også er bragt i vores søstermedie Erhvervsliv Aarhus.

- Husk at tænke udvikling i en travl hverdag, opfordrer Erik Krarup.

Er du en af vores nye læsere, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev her.

Tilmeldingen er fortsat gratis, og ligeså omkostningsfrit er det at følge os og deltage i debatten på Linkedin.

God fornøjelse med læsningen.

Billede af Trine Wiese
Billede af skribentens underskrift Trine Wiese Erhvervsjournalist
Det kræver et langt sejt træk at opbygge et stærkt brand. Sparekassen Kronjylland er en af højdespringerne i Sustainable Brand Index 2022, og her er det medarbejdere fra sparekassen, der samler skrald langs Gudenåen. Det skete i 2019, da ansatte markerede sparekassens 190 års fødselsdag ved at udføre frivilligt arbejde. Arkivfoto

Det skal du også vide om virksomheder i Randers

Randers Tandhjulsfabrik A/S skifter navn til Randers Gears A/S, og der skiftes også ud i bestyrelseslokalet, hvor den mangeårige bestyrelsesformand, Anders Thoustrup, takker af og gør plads til Stig Christian Göte, der også er bestyrelsesformand i den randrusianske maskinvirksomhed Søstrøm A/S.

Hestens Hule, der er Erhverv Randers' spin off på Danmarks Radios Løvens Hule, var en stor succes sidste år. En ny omgang var planlagt til at finde sted 5. maj, men der har ikke været tilstrækkeligt med kvalificerede kandidater, og Hestens Hule er derfor udskudt til 2023.

Havanna Shoes, der er en del af en landsdækkende kæde, lukker efter 15 år i Brødregade. Til gengæld sættes der endnu mere turbo på webshoppen.

Sparekassen Kronjylland nævnes som en af de virksomheder, der er klatret mest op ad listen i det såkaldte Sustainable Brand Index 2022, som det svenskbaserede SB Insight står bag.

Svenske SBB opkøber ejendommen på Jens Otto Krags Plads, der lige nu udlejes til VIA University College og Salling Group. Den svenske ejendomsinvestor har siden sin danske entré i 2019 opkøbt over 15 danske ejendomme.

Hotel Randers A/S går fra røde til sorte tal i regnskabet for perioden 1. januar 2021 til 31 december 2021. Overskuddet blev på 1,2 mio. kroner før skat.

Her kan du læse udvalgte nyheder om profiler, begivenheder og regnskaber i det randrusianske erhvervsliv.

Randers Tandhjulsfabrik A/S hedder nu Randers Gears A/S

Randers Tandhjulsfabrik A/S skifter navn til Randers Gears A/S.

Dette mere internationale navn giver bedre mening, da hele 80 procent af omsætningen kommer fra direkte eksport til primært det europæiske marked, lyder det fra Lau Akstrup Jensen, CEO og medejer, der også oplyser, at der er skiftet ud i bestyrelseslokalet.

Den mangeårige bestyrelsesformand, Anders Thoustrup, takker af og gør plads til Stig Christian Göte, der også er formand for den randrusianske maskinvirksomhed Søstrøm A/S.

Hestens Hule udskudt til 2023

Hestens Hule, der er Erhverv Randers' lokale spin off på Danmarks Radios Løvens Hule, var en stor succes sidste år.

Dengang vandt Carol Sannes fra Floofers ApS hovedpræmien, og hun oplevede det som en særdeles god kickstart for virksomheden, der designer og udvikler sansestimulerende tyngdebamser.

En ny omgang Hestens Hule var planlagt til at finde sted 5. maj, men arrangementet er nu udskudt til 2023.

- Vi vurderede, at der ikke var tilstrækkeligt mede relevante kandidater blandt de iværksættere, som havde tilmeldt sig i fredags, hvor der var deadline for tilmelding, oplyser eventkoordinator Tanja Skjødt-Jakobsen fra Erhverv Randers.

Havanna Shoes lukker efter 15 år i Brødregade

Sko med både høje og lave hæle kan snart ikke længere købes i butikken Havanna Shoes i Brødregade.

Butikken, der er en del af en landsdækkende kæde, lukker og slukker i alt fem fysiske butikker. Til gengæld sættes der turbo på webshoppen, der oplever stigende omsætning.

Sparekassen Kronjylland markerer sig som bæredygtigt brand

For andet år i træk er Rema 1000 kåret som det mest bæredygtige brand i Danmark, men Sparekassen Kronjylland med hovedsæde i Randers har også noget af være stolt af.

Sparekassen er nemlig nummer to på listen over de fem virksomheder, der klatrer mest opad i  Sustainable Brand Index 2022, som det svenskbaserede SB Insight står bag.

Mens Scanlines klatrer 93 pladser op, klatrer Sparekassen Kronjylland 69 pladser opad. Til sammenligning falder Nemlig.com hele 113 pladser i 2022-undersøgelsen, hvor 9500 danskere mellem 16 og 75 år er interviewet om, hvordan 233 brands præsterer, når det gælder bæredygtighed.

En af sparekassens seneste bæredygtige initiativer er at indgå en aftale med EnergiData om at overvåge og styre energiforbruget på alle Sparekassens lokationer. Aftalen skal føre til et lavere energiforbrug og skal sammen med indkøb af grøn strøm mindske CO2-aftrykket.

Svenske SBB opkøber VIA-ejendommen

Det svenske boligselskab Samhällsbyggnadsbolaget (SBB) har netop investeret i den 8.000 kvadratmeter store ejendom på Jens Otto Krags Plads, der udlejes til VIA University College og Salling Group.

Investeringen i Randers er en del af et større opkøb i hele fem ejendomme fordelt i Aarhus, Aalborg, Vejle og Randers.

Med opkøbene bliver SBB’s danske ejendomsportefølje til en milliardportefølje.

Den svenske ejendomsinvestor har allerede købt over 15 danske ejendomme siden sin entré i Danmark i 2019, oplyser Estate Magasinet.

Sorte tal hos Hotel Randers A/S

Hotel Randers A/S med direktør Sven Eskildsen i front har netop afleveret regnskab for perioden 1 januar 2021 til 31 december 2021, og resultatet er i perioden vokset fra -1,7 millioner til 1,2 millioner kroner før skat.

Hotellet, der nu har 29 ansatte, præsterede i perioden en bruttofortjeneste, der steg fra 8,5 millioner til 10,7 millioner kroner, ligesom formuen steg fra 2,5 millioner til 3,4 millioner kroner.

Ledelsen oplyser, at aktivitetsniveauet var stigende i regnskabsåret, men blev negativt påvirket af de restriktioner, der blev indført som konsekvens af Covid-19. Nu arbejdes der videre med aktiviteter, der skaber langsigtet vækst, optimering af driften og dermed et generelt forbedret resultat i de kommende år.

Hanna Nørager Sørensen fra Randers er ny landsformand for Danske Bedemænd. Foto: Annelene Petersen

Hanna skal rydde op i bedemandsbranchen

- Sat på spidsen: Har du en varevogn, du synes, er fin nok til det, kan du dybest set annoncere, at du er bedemand. Ingen forstår rigtig, at det kan være tilfældet, men det kræver fortsat ingen tilladelse eller en autorisation at være bedemand, og det er jo slet ikke i orden.

Ordene kommer fra Hanna Nørager Sørensen, der er den nybagte landsformand for brancheforeningen Danske Bedemænd og medejer af blandt andet begravelsesforretningen Brdr. Oest i Randers.

Det kræver fortsat ingen autorisation at være bedemand. - Nu er det på tide, at der bliver ryddet op i branchen, siger Hanna Nørager Sørensen, den nye landsformand for Danske Bedemænd og medejer af blandt andet Brdr. Oest i Randers.

INDSIGT: Hvert år dør knap 55.000 danskere, så kundegrundlaget er stabilt, men konkurrencen mellem de danske bedemandsforretninger er skærpet, og det kræver fortsat INGEN autorisation at være bedemand.

- Nu er det på tide, at der bliver ryddet op i branchen, siger Hanna Nørager Sørensen, den nye landsformand for brancheforeningen Danske Bedemænd og medejer af blandt andet Brdr. Oest i Randers.

I det ellers så gennemregulerede danske samfund kan det synes ganske overraskende, at det fortsat ikke kræver en autorisation at være bedemand. Der er dermed heller ingen sanktionsmuligheder i de tilfælde, hvor en bedemand ikke overholder aftaler eller opfører sig uetisk.

- Sat på spidsen: Har du en varevogn, du synes, er fin nok til det, kan du dybest set annoncere, at du er bedemand. Ingen forstår rigtig, at det kan være tilfældet, men det kræver fortsat ingen tilladelse eller en autorisation at være bedemand, og det er jo slet ikke i orden, slår Hanna Nørager Sørensen fast.

- Vores funktion beror jo på en stor portion tillid, og de fleste medarbejdere rundt på kapellerne kender de lokale bedemænd, der ofte kommer på sygehuset, siger hun og forklarer videre:

- Men når der kommer nogle "fremmede" bedemænd, er der ikke som sådan noget sted, de kan tjekke en liste over "tilladte" bedemænd, og en mulig konsekvens kan være, at en begravelsesmyndighed på et tidspunkt begynder at undre sig, hvis der ikke sker mere, når nu de i deres system kan se, at en læge har indberettet en person som død.

Kort om Brdr. Oest

  • Er Randers’ ældste begravelsesforretning.
  • Det var Snedkermester Alfred Oest, der i 1938 åbnede begravelsesforretningen i forlængelse af sin snedkerforretning i Brødregade i Randers.
  • I 1964 flyttede forretningen til Hadsundvej 53. Den skiftede navn til Brdr. Oest, og i 1976 flyttede den til den nuværende adresse på Hadsundvej 61.
  • Bent Møller Sørensen overtog forretningen i oktober 2002, og i 2003 overtog han Bastrups Eftf. i Hadsund. Siden blev der suppleret med en begravelsesforretning i Grenå og i Ebeltoft, og i 2014 overtog søskendeparret Hanna og Jan Nørager Sørensen alle forretninger fra deres far.
  • Foruden søskendeparret er der ti ansatte i de fire begravelsesforretninger.
  • Jan startede i bedemandsbranchen i 2003. Han er oprindelig udlært mekaniker, arbejdede herefter på spånpladefabrikken Novopan (nu Kronospan A/S) i Pindstrup, hvor faren også startede sin karriere.
  • Hanna begyndte i farens begravelsesforretning i maj 2010 efter at have været sekretær for it-chefen på Krifas daværende hovedkontor på Engboulevarden i Randers.

Om nogen ved Hanna Nørager Sørensen, hvad det kræver af både etik, respekt og finfølelse at varetage jobbet som bedemand.

I 2010 startede hun indenfor faget, og efter fire år blev hun medejer af farens bedemandsforretning Brdr. Oest i Randers og Bastrups Eftf. i Hadsund sammen med broren Jan Nørager Sørensen.

De har nu fire forretninger under sig, de to andre ligger i Grenå og Ebeltoft.

Vælg din bedemand med omhu

Danske Bedemænds medlemmer tæller cirka 300 begravelsesforretninger, og medlemmerne er forpligtet af en række vedtægter og et etisk regelsæt om, hvordan faget varetages.

Medlemmerne skal blandt andet uddannes og eksamineres, og de er dækket af en garantiordning, som sikrer, at kunderne oplever et fagligt korrekt udført arbejde af bedemanden.

Vælg din bedemand med omhu, lyder rådet fra Hanna Nørager Sørensen.

- Jeg ville altid sikre mig, at han eller hun er medlem af Danske Bedemænd, det borger for en høj kvalitet og professionalisme. Dermed er du sikker på, at bedemanden er uddannet, og du er garanteret en faglig korrekt vejledning. Og der er også gennemsigtighed, når det gælder pris og ydelse.

- Og så ville jeg personligt kigge efter en bedemand, hvor jeg synes, medarbejderne ser rare og tillidsvækkende ud, ligesom jeg altid ville foretrække en lokal bedemand.

Men lige netop om en bedemand reelt set er lokal, kan være vanskeligt at gennemskue, fortæller Hanna Nørager Sørensen og uddyber:

- Vi oplever sager, hvor pårørende tror, de har valgt en lokal bedemand, men rent faktisk er der tale om en bedemand fra den anden ende af landet, og dette kan skabe stor utryghed.

- Forestil dig, at du tror, at du har bestilt en lokal bedemand i Grenå, og så er det rent faktisk en bedemand fra Odense, du har fået fat i. Ganske lavpraktisk vil dette for eksempel betyde, at han eller hun ikke har koden til det lokale kapel. Og ønsker du som familie at se afdøde, vil du så kunne få at vide, at afdøde ligger i et kapel i Odense. Sådan noget er dybt problematisk.

Rent markedsføringsmæssigt er det endnu ikke afklaret, om det er lovligt for eksempel at skrive ”Vi er den lokale bedemand i Randers”, selv om bedemanden kommer et helt andet sted fra. På samme vis kan priserne være uigennemskuelige.

Hanna Nørager Sørensen forklarer, at de danske bedemandsforretninger ligger imellem at varetage en sundhedsfaglig opgave for det offentlige og at være et liberalt erhverv.

- Hvis vi ikke var der til at flytte de afdøde, hvem skulle så gøre det? Så skulle de pårørende selv køre rundt med liget. Nej, det ville ikke være i orden. Så jeg kunne håbe, at der fra politisk hold ville blive taget action, så ikke alle og enhver kan starte op i branchen.

- Det er vigtigt, at nogen tager ansvar for, at pårørende, der skal tage afsked, altid får en professionel og god hjælp. Indtil andre også synes, det er vigtigt, så fortsætter vi med at dygtiggøre os i Danske Bedemænd, siger landsformanden.

Søskendeparret Hanna  og Jan Nørager Sørensen har overtaget ejerskabet af en række begravelsesforretninger fra deres far. Fotocollage

5 hurtige til 2 bedemænd

- Førhen var det i stor udstrækning ”Hr. og Fru bedemand”, der drev en lille lokal bedemandsforretning, og ofte fra hjemadressen, og de holdt aldrig nogensinde fri. Dette er ved at ændre sig, men det er fortsat sådan, at vi er tilgængelige døgnet rundt.

Sådan lyder det blandt meget andet fra søskendeparret Hanna og Jan Nørager Sørensen, der her svarer på fem spørgsmål om branchen og deres fælles ejerskab af Brdr. Oest i Randers, Bastrups Eftf. i Hadsund og to filialer i Grenå og Ebeltoft.

I artiklen giver de to bedemænd også et lidt overraskende svar på spørgsmålet om, hvordan corona-pandemien påvirkede begravelsesforretningerne.

- Hvis det ikke længere rører dig at være bedemand, skal du nok overveje at finde noget andet at lave, fortæller søskendeparret Hanna og Jan Nørager Sørensen, der sammen ejer blandt andet Brdr. Oest i Randers og her fortæller om branchens udvikling og fagets DNA.

INDSIGT: Siden 2014 har søskendeparret Hanna og Jan Nørager Sørensen ejet og drevet bedemandsforretningen Brd. Oest i Randers, Bastrups Eftf. i Hadsund og to filialer i Grenå og Ebeltoft.

Jan startede i bedemandsbranchen i 2003. Han er oprindelig udlært mekaniker, arbejdede herefter på spånpladefabrikken Novopan (nu Kronospan A/S) i Pindstrup, hvor faren Bent Møller Sørensen også startede sin karriere.

Hanna begyndte i farens begravelsesforretning maj 2010 efter at have været sekretær for it-chefen på Krifas daværende hovedkontor på Engboulevarden i Randers. Nu er hun desuden valgt som landsformand i brancheforeningen Danske Bedemænd.

Her svarer de to søskende på spørgsmål om bedemandsbranchen og forretningerne, som de har overtaget af deres far Bent Møller Sørensen, der fortsat hjælper til som bedemand.

1.Er det en livsstil at være bedemand?

- Førhen var det i stor udstrækning ”Hr. og Fru bedemand”, der drev en lille lokal bedemandsforretning, og ofte fra hjemadressen, og de holdt aldrig nogensinde fri. Dette er ved at ændre sig, men det er fortsat sådan, at vi er tilgængelige døgnet rundt.

-Det er en livsstil at være bedemand, også når du er medarbejder. Vi er små enklaver, der er afhængige af hinanden, og indtil videre skal man være indstillet på, at forbrugerne har en forventning om, at vi kan kontaktes døgnet rundt.

- Når et dødsfald finder sted om natten, vælger nogle familier lige at trække vejret og ringe den følgende morgen. Men der er fortsat familier, der ringer straks, fordi de har brug for at få et møde i kalenderen.

2. Hvordan er branchens udvikling?

- Enhederne bliver stille og roligt større, og det betyder, at man bedre kan støtte op om kollegerne og for eksempel give hinanden tid til også at have et familieliv. Førhen måtte alt andet vige, hvis der var brug for dig. Sådan vil det nok ikke være om få år.

- I det daglige arbejde er der også sket en udvikling. Førhen kunne vi ringe til kordegnen og præsten, og så kunne vi hurtigt tale os til rette. Det var de samme regler som nu, der skulle overholdes jævnfør begravelsesloven med videre, men vi kunne håndtere sagerne på et enkelt stykke papir. Nu er der engang imellem omstændigheder vedrørende afdøde eller begravelsen, der ikke lige passer ind i de elektroniske regler.

- Og så er der sådan noget som GPDR. Man kan ringe til en kordegn og spørge, om en afdød er medlem af folkekirken, og det afviser han så at svare på, da det omhandler et religiøst tilhørsforhold. Så skal man tage nogle krumspring for at finde svaret. GDPR er bestemt ikke fjollet, men af og til bliver reglerne tolket en smule fjollet.

- Noget der IKKE har ændret sig, er imidlertid omgivelsernes syn på faget. De fleste studser fortsat lidt, når man fortæller, at man er bedemand. Det er jo ikke en titel, man møder hver dag. Vi er så lille en branche. I brancheforeningen er vi cirka 300 forretninger, og det er omtrent halvdelen af alle bedemænd .

3. Hvordan er en god bedemand?

- Den afdøde er naturligvis omdrejningspunktet, men det er dialogen med de efterladte og med myndigheder, der fylder allermest. Du skal derfor have evnen til at tale med alle mulige slags mennesker, og du skal kunne aflæse andre mennesker og kunne rumme og være i, at folk sørger.

- Du skal også besidde en psykisk robusthed, så du ikke tager dit job med hjem. Vi mødes tit med spørgsmålet – hvordan kan I det? Og vi har da eksempler på, at nogen må stoppe, fordi det godt kan fylde for meget mentalt.

- Kunsten er at kunne gå ind i det og ud af det, så du ikke tager det med dig. Hvis du ikke kan sove om natten, fordi du oplever triste situationer, dur det ikke. Vores generation er heldigvis blevet bedre til at tale med andre om oplevelserne. Det er vigtigt at få vendt, hvad der fylder.

- Du kan ikke bare slå op i en bog og læse dig til at være en god bedemand. Rigtig meget erfaring gives bedst videre fra en erfaren bedemand. Hvis man er ny og skal klare sig helt på egen hånd, kan det være svært at gøre det hele rigtigt. Vi har for eksempel lært rigtig meget af vores far, som vi har overtaget forretningerne af. Det vigtigste, han har lært os, er nok at have stor respekt for den afdøde og den situation, de pårørende står i.

- Vi kan anbefale, at man tager Brancheforeningen Danske Bedemænds uddannelse til bedemand. Det er den eneste, vi har i Danmark lige nu. Den består af to skoleophold af tre dages varighed, hvor du klædes på med paragrafer og viden, og så er der et år i mesterlære. Herefter skal der skrives en opgave, hvor det afklares, om man har forstået, hvad jobbet går ud på.

4. Hvornår rammer jobbet jer følelsesmæssigt?

- Det kan man blive overrasket over. Der er naturligvis de objektivt frygtelige og tragiske dødsfald. Men så kan man også blive ramt i en situation, hvor man kan sætte sig i den pårørendes sted. Oplever man for eksempel en ulykkelig mand på over 80 år, der har mistet sin hustru og aldrig har oplevet at være uden hende. Ja, der har man medfølelse.

- Og du må gerne vise, at du er berørt i et eller andet omfang, men du skal også vise de pårørende, at du har overblikket og er en solid støtte og hjælp i situationen. Vi plejer at sige, at hvis det ikke længere rører dig at være bedemand, skal du nok overveje at finde noget andet at lave.

- Selv om man arbejder tæt på døden hver dag, er det ikke sådan, at den nødvendigvis bliver nemmere for dig at bære. Heldigvis ikke. Vi kan blive ramt af det, vi oplever, men så går livet videre, og vi lever ikke, som om det er den sidste dag. Så ville man nok blive lidt bims.

- Døden er en naturlig del af livet, men for mange er det unaturligt, og der er en stor usikkerhed om, hvad der skal ske, når pårørende dør. Hvordan skal man gebærde sig? Her er et område, som mange føler, de ikke har styr på og ved noget om, og så læner de sig opad traditionerne. Hvad har andre gjort? Og her kan vi som bedemænd vejlede.

- Meget få har lyst til at tale om døden. For eksempel anbefaler vi, at folk udfylder dokumentet Min Sidste Vilje, som nu findes i en digital version. Men det er kun ganske få, der indtil videre har benyttet sig af muligheden. Og det kan da være grænseoverskridende at logge ind med sit nemid og cpr-nummer og skrive noget om, hvad der skal ske, når man dør. Det er det også for os.

5.Hvordan blev jeres forretning påvirket af Corona?

-Det blev lidt mere bøvlet, og så var der færre døde. Antallet af dødsfald efter influenza faldt for eksempel.

- Vi har hørt om kolleger, der oprustede ved at købe utallige kister for at være klar, men dem blev der så ikke brug for. Det gik lige modsat.

- I brancheforeningen var vi meget bekymrede, da vi så billederne fra Sydeuropa. Hvordan skulle vi håndtere det? Men heldigvis gik det ikke sådan herhjemme. Det blev bøvlet med flere hygiejneremedier, møder med pårørende på god fysisk afstand og kirkehøjtideligheder med få pårørende. Men det var meget mærkeligt og tankevækkende, hvor hurtigt folk rettede ind.

- Og det gjorde vores branche også. Folkekirken satte rammerne, og vi skulle agere i noget, vi ikke havde indflydelse på. Og det gjorde vi så.

Erik Krarup har været direktør for Erhvervshus Midtjylland siden 2019, hvor erhvervshusene blev indviet. Foto: Morten Pedersen

Husk at tænke udvikling i en travl hverdag

Lige nu er der rigtig mange penge at hente i erhvervsfremmesystemet til udvikling af virksomheder. I kølvandet på den globale pandemi er der blevet bevilliget meget store summer til at holde virksomhederne oven vande.

Så det er nu, du skal huske at gribe muligheden, lyder det fra denne uges gæsteskribent, som sidder på en del af pengekassen, direktør i Erhvervshus Midtjylland, Erik Krarup.

- Udvikling af din virksomhed er en investering i at vedligeholde dit fundament. Udviklingsprojekter er med til at gøde jorden til fremtidig vækst, og der har aldrig været bedre muligheder for at få hjælp og støtte til at søsætte dem end nu, skriver han.

Store dele af erhvervslivet har rygende travlt. Mange mærker, at hjulene kører igen. Og mens de kører, skal dagligdagen driftes. Der er nok at se til. Heldigvis!

Derfor kan det også være svært at finde tid til at udvikle sin virksomhed. Ikke fordi man ikke vil, men fordi den daglige drift skal opretholdes. Den er vigtig, for den er fundamentet i virksomheden. Men når fundamentet har stået tilstrækkelig længe uden at blive vedligeholdt, så kan det begynde at krakelere.

Udvikling af din virksomhed er en investering i at vedligeholde dit fundament. Udviklingsprojekter er med til at gøde jorden til fremtidig vækst, og der har aldrig været bedre muligheder for at få hjælp og støtte til at søsætte dem end nu.

Gennem erhvervsfremmesystemet bliver der i kølvandet af covid-19 nemlig investeret historisk mange penge i den videre udvikling af erhvervslivet på kort tid. Det giver din virksomhed gunstige vilkår for at kickstarte processer, som du ved, at du enten skal i gang eller videre med.

Det kan være, at du vil sætte skub i arbejdet med grøn omstilling, indtræde på et nyt marked eller i gang med at digitalisere dele af din forretning. Måske har du ikke et færdigformuleret digitalt projekt, men har identificeret et område, hvor du har brug for hjælp til at afdække muligheder og udfordringer, og har brug for rådgivning, der kan hjælpe med at indfri din virksomheds digitaliseringspotentiale?

Det kan også være, at du har en klar idé om, at digitalisering kan hjælpe din virksomhed med at imødegå en konkret udfordring eller gribe en mulighed, men har brug for hjælp til at komme i gang med eller gennemføre dit digitale projekt?

Mange midtjyske virksomheder har allerede udnyttet mulighederne og søgt midler hjem til for eksempel Co2-beregninger, udvikling af cirkulære materialer, skarpere kommunikation til kunderne, automatisering og etablering af e-handel.

Andre virksomheder har fået øjnene op for, at udvikling af de interne kompetencer, så de sikrer kvalificeret arbejdskraft, også er en investering i virksomhedens fundament. For både den digitale og grønne udvikling har ændret dagligdagen på arbejdspladserne, og mange medarbejdere og ledere har allerede forholdt sig til, hvad udviklingen inden for digitalisering og grøn omstilling betyder for de enkelte funktioner i virksomheden i dag og i fremtiden.

I den proces kommer mange til erkendelsen af, at vejen til at kunne indfri potentialerne også går gennem at styrke kompetencerne. Mange små og mellemstore virksomheder har ikke lige en projektleder, der er vant til at gennemføre digitale eller grønne projekter, til rådighed.

Derfor er det typisk ledere eller medarbejdere med andre titler og funktioner, der skal igangsætte og gennemføre de grønne og digitale udviklingsprojekter. Det betyder også, at flere og flere har brug for at blive rustet til netop den opgave, så virksomheden kan imødekomme fremtidens krav og dermed bevare sit fundament.

Mulighederne i erhvervsfremmesystemet har aldrig været bedre for virksomheder, der vil sætte gang i udviklingsprojekter, der ruster dem bedre til fremtiden. Det skal vi udnytte, så de midtjyske virksomheder også har et solidt fundament fremadrettet.