Når du tropper op i receptionen hos Wind Estate A/S, bliver du mødt af to kæmpe LED-skærme.

Den ene viser et danmarkskort plastret til med alle de vindmøller, som virksomheden indtil videre har rejst på dansk grund.

Og den anden skærm viser tal-kolonner og grafer med en status på blandt andet de mængder af energi, som Wind Estate leverer til både industrien og danske husholdninger.

- De to skærme var noget af det første, jeg fik satte op, da jeg startede som CEO. Det er så vigtigt, at vi hele tiden har et klart, fælles billede af, hvad vi er sat i verden for og bidrager med.

- Hvad er selve meningen med vores arbejde? Og det er jo at bidrage til den grønne omstilling og dæmme op for de menneskeskabte klimaforandringer, siger Ane Mette Lysbech-Kleis, der 1. juli blev CEO hos Wind Estate A/S.

Og det var en branchekendt topchef, som dermed satte sig for bordenden. Ane Mette Lysbech-Kleis har en lang historik med ledende roller i vindmøllebranchen. Blandt meget andet har hun været fire år i Vattenfall, fire år i Siemens Gamesa, knap tre år i Siemens Energy og et par år i Vestas Offshore.

- Vil du ha’ en kop kaffe eller et glas vand, spørger hun, før interviewet går i gang.

Og vandet henter hun selv, før hun slukker for mobilen og sætter sig til rette ved et lille rundt mødebord på hendes kontor.

- Det har overrasket mig, hvor utrolig hurtigt, jeg har fundet mig tilpas og til rette i det her job. Nok har jeg mange år bag mig som leder i vindmøllebranchen, men det er nu engang noget andet at sidde for bordenden i en mellemstor virksomhed frem for at være en brik i en stor, procestung virksomhed.

Hun nyder at være så tæt på kerneforretningen, som det er tilfældet her hos Wind Estate, hvor der er i omegnen af 50 ansatte.

- I mit tidligere job havde jeg ledelsesansvar for 250 medarbejdere, spredt over mange europæiske destinationer, og selvom min ledelsesstil er meget inkluderende og tryghedsskabende, var det umuligt at være der for alle.

Ane Mette Lysbech-Kleis uddyber:

- Her kan jeg sætte et langt større aftryk fremfor at være en del af en stor bureaukratisk governance-proces.

Ane Mette Lysbech-Kleis var leder hos Vattenfall, ganske tilfreds i sit job, og som sådan var hun ikke på udkig efter et andet. Men så ringede en headhunter.

- Jeg var på ferie på Mauritius, da headhunteren ringede. Normalt tager jeg ikke telefonen, når jeg ikke kender nummeret. Men af en eller anden årsag fik jeg svaret, og headhunteren sagde ”hør nu lige på mig og fortalte løs”, og efter opkaldet sagde jeg til min mand: ”Den her bliver jeg nødt til at forfølge.” Og så gik vi i gang med ansættelsesprocessen.

I sit tidligere job fløj Ane Mette Lysbech-Kleis verden rundt til medarbejderne i forskellige afdelinger. Rejsedagene var utallige, og nu har hun foreløbig blot to afdelinger at forholde sig til, nemlig hovedkontoret i Randers og afdelingen i Edinburgh.

- Jeg nyder, at vi kan være nære her i Randers. Vi kan samles til morgenmad og spiser frokost sammen. Det er så meget nemmere, når det meste er under samme tag. Vi kan hurtigt tage fat i hinanden og har rammerne for at udvikle spændende og spændstige ideer. Men på sigt skal vi naturligvis være til stede i endnu flere lande.

Interviewet træder et skridt tilbage i Wind Estate-topchefens personlige tidslinje. Hvad er hun rundet af?

- Jeg er klassisk-sproglig student fra det nu nedlagte Randers Amtsgymnasium. Jeg ville være præst, men i stedet begyndte jeg at læse økonomi ved Syddansk Universitetscenter, og i stedet for at prædike om Gud, prædiker jeg nu om grøn energi.

- Økonomivejen handlede lige fra starten af om, at jeg ville være leder. Jeg har altid været optaget af ledelse, administration og strategi. Og så vil jeg gerne gøre noget, der giver mening. Og det er helt klart min fortid som sejlnomade, der har gjort det så klokkeklart for mig, at vindmøllebranchen er noget af det mest givende at beskæftige sig med.

Det var efter økonomistudiet, at Ane Mette Lysbech-Kleis tilbragte godt 15 år i udlandet. Først i 2004 vendte hun tilbage til Danmark igen og startede sin karriere.

- Mine fem år som sejlnomade og på barselsorlov samt mine godt 15 år i udlandet, var utroligt dannende. De gav mig en uvurderlig viden og indsigt, som jeg fortsat læner mig opad.

Hun har med egne ord ”en af rekorderne i at tage barselsorlov”.

- Det var i hele fem år efter mit studie, at jeg holdt barselsorlov og sejlede rundt i verden med min daværende mand og vores søn. Og så landede vi i Caribien, arbejdede i Venezuela og Costa Rica. Arbejdede herefter i Florida med shipping. Og så var vi syv år på St. Martin, hvor jeg blandt andet var hoteldirektør.

Ane Mette Lysbech-Kleis holder en kunstpause og tilføjer:

- Det var et skønt liv, men der er jo altid en bagside. Det er jo ikke sjovt at spise steak og ligge i solen hver evig eneste dag. Og det var, når alt kommer til alt, ikke det fedeste sted at have sin søn til at vokse op. Så jeg vendte tilbage til Danmark med min søn Kristian, da han var 10 år. Vi flyttede til Ry, og på blot tre måneder skiftede Kristian fra at være engelsk- til dansktalende.

- Jeg kunne have taget til USA eller kunne have bosat mig i Australien. Men jeg ville gerne give min søn lige præcis de danske værdier og de muligheder, der også uddannelsesmæssigt er i Danmark.

De mange år i udlandet har givet Ane Mette Lysbech-Kleis en naturlighed i forhold til at forstå de internationale muligheder:

- Jeg har altid arbejdet internationalt, og det har selvfølgelig præget mig. Det er altid godt at komme ud og se, hvordan det er andre steder. Så sætter man pris på, hvordan det er at være i Danmark og betaler måske sin skat med lidt mere glæde.

- Det er sundt at opleve, hvordan det er ikke at have et sikkerhedsnet i ryggen. I Danmark kan du altid mere eller mindre gå ned og låne nogle penge i banken eller få kredit. Men ude i verden er der ingen, der hjælper dig.

- Du skal simpelthen helt selv sørge for, at dit liv hænger sammen. Ellers så lukker de for dit lys og dit vand, og du får ingen mad. Den erfaring er meget værdifuld og lærende og giver en stor portion ydmyghed.

Når hun kigger tilbage på tiden som sejlnomade, var det også fantastisk at kunne prioritere sin søn de fem første år af hans liv. Og med den erfaring i bagagen har Wind Estate-topchefen også et godt råd til kvinder, der er bekymrede for, om en graviditet og en prioriteret barsel er lig med mistede karrieremuligheder.

- Jeg møder mange yngre kvinder, der tror, at karrieren stopper, fordi de bliver gravide. Hvad skal de dog gøre ved karrieren? Og det er frygtelig sørgeligt med den bekymring, fordi en graviditet jo er det fedeste, der kan ske, hvis man vil det. Og det skal der bare være plads og tid til.

- Det betyder ikke noget i det lange løb, at du tager de år ud. Tværtimod giver det dig en hel masse andet. Og man ved, at hvis man får en ansøger, der har små børn, så er vedkommende typisk superskarp til at planlægge sin tid. Forældreskabet modner, og tolerancen bliver som regel også større, når man får børn.

Ane Mette Lysbech-Kleis slår fast:

- Selv om mange prædiker det modsatte, synes jeg bestemt ikke, at man skal skynde sig karrieremæssigt. Vi bliver ældre og ældre, og vi skal leve et langt og et godt liv. Det vigtigste er, at man går glad på arbejde hver dag.

- Og man skal heller ikke bare stresse afsted. Det er min overbevisning, og derfor har jeg altid været tilhænger af fleksible arbejdstider. Sådan var det hos Vattenfall, og sådan er det hos Wind Estate.

- Det er fint, hvis du skal hjem og hente børn klokken 15 og åbner din computer senere, når børnene er lagt i seng. Det er vigtigt at have familietid. Jeg er meget tilhænger af work-life-balance. Det er givende med en hverdag i balance.

Det er så gammeldags skarpt at skelne mellem fritid og arbejdsliv, mener Wind Estate-topchefen.

- Det her er en passioneret branche, og du tænker jo også job, når du er hjemme. Derfor skal der da også være plads til at gå til frisør i arbejdstiden. Vores folk er så passionerede omkring den grønne agenda, og den forskel vi gør. Det er ikke kun, når du sidder på din arbejdspind, at du beskæftiger dig med vores agenda.

Med andre ord er et job i vindmøllebranchen mere end blot en løncheck. Det er en mission, mener Ane Mette Lysbech-Kleis.

- Og ja her kommer min hang til at prædike ind igen. Jeg er dybt optaget af, hvordan vi kan bidrage til at sætter en stopper for de menneskeskabte klimaændringer.

- Det har også noget at gøre med, at jeg har sejlet så meget. Jeg har altid haft en fascination af vind. Jeg er dybt optaget af, hvordan vinden kan drive en båd og en familie fra A til Z. Vinde er både smukke og magtfulde. Og når det handler om vindmøller synes jeg faktisk, at de klæder mange landskaber.

På samme vis er Wind Estate-CEO’en begejstret for teknologien bag og i vindmøllerne:

- Hvor svært kan det være at stille sådan en vindmølle-pind op? Men det er det! Vi har at gøre med en vanskelig og højteknologisk bedrift, når en vindmølle skal udvikles, i drift og connecte til nettet. Det er sådan lidt wow, hvordan vi kan bruge den grønne strøm, så vi hver især kan tænde for hårtørreren, brygge kaffe eller tænde en stor industriel maskine.

Globalt har der aldrig været mindre modstand mod den grønne agenda. Selv de mest træge er begyndt at forstå, at grøn energi er en vigtig dagsorden. Men der er fortsat alt for mange benspænd, når det gælder den danske vindmølleindustri, vurderer Ane Mette Lysbech-Kleis.

- Der er bekymrende problemer med udbygningen i Danmark. Der er alt for mange benspænd, når vi ansøger om et projekt. De konditioner, vi søger på, ændrer sig ofte i procesperioden. Der er ikke nogen stabilitet i udviklingen. Og det er et kæmpe problem. Det er enormt vanskeligt at forecaste noget som helst og tager alt for mange år at bygge et offshore-projekt.

Hun forklarer videre:

- Når vi som udviklere ikke kan se, om vi for eksempel har brug for 100 møller i år 2024 eller 200 i år 2025, kan vi jo heller ikke lave en fornuftig aftale med vores underleverandører. Vi kan jo ikke sige, at det 100 procent bliver sådan eller sådan. Vi kan blot betale et beskedent reservationsfee, og dermed kan underleverandørerne ikke udbygge deres fabrikker og supply chain, hvilket skaber en uhensigtsmæssig flaskehals i hele branchen.

Pilen peger på venteværelset i Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Planklagenævnet.

- Det er noget af et grønt forhindringsløb, vi står i for tiden. Vi gør som branche alt, hvad vi kan for at påvirke politikerne, der må og skal fastsætte nogle nye og fælles KPI’er for Energistyrelsen og Miljøstyrelsen, som hver især bliver nødt til at gå lidt på kompromis.

- Hvad er det vigtigste i den grønne agenda lige nu? At vi redder en enkelt fugl, eller at vi redder arten? spørger Wind Estate-topchefen retorisk.

- Mit svar er naturligvis, at vi skal redde arten, slår hun fast.

Husk, at du til hver en tid kan følge med i de lokale regnskaber på erhvervslivranders.dk