Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Erhvervsliv Randers i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Helle Hald er partner i Sirius advokater og advokat med møderet for Højesteret, og så er hun pressetalsmand for Hjælp Voldsofre. Her er hun i dialog med justitsminister Peter Hummelgaard (S) ved dette års Folkemøde i Allinge på Bornholm. Privatfoto

Efter 40 år skal Hjælp Voldsofre stadig kæmpe for eksistensen

Rådvildheden kan være stor, når du selv, din pårørende eller medarbejder bliver offer for et voldeligt overfald eller et seksuelt overgreb. Men der er heldigvis hjælp at hente hos den landsdækkende, humanitære forening Hjælp Voldsofre, der har sekretariat i Randers' midtby.

I 40 år har sekretariatet vejledt og støttet voldsofre, talt deres sag overfor politikerne og opbygget en unik specialviden på området. Men alligevel skal Hjælp Voldsofre fortsat kæmpe økonomisk for sin eksistens.

I dagens nyhedsbrev kan du lære den humanitære forening bedre at kende, ligesom vi naturligvis giver dig det sædvanlige overblik med korte nyheder fra og om Randers' erhvervsliv.

God fornøjelse!

Billede af Trine Wiese
Billede af skribentens underskrift Trine Wiese Erhvervsjournalist
  • Helle Hald er partner i Sirius advokater og advokat med møderet for Højesteret, og så er hun pressetalsmand for Hjælp Voldsofre. Her er hun i dialog med justitsminister Peter Hummelgaard (S) ved dette års Folkemøde i Allinge på Bornholm. Privatfoto
Hos Hjælp Voldsofre sidder sekretariatsmedarbejderne Gitte Milverts (th) og Mette Munk dagligt mellem klokken 8 og 14 klar til at hjælpe ofre for vold og ofrenes pårørende. Her er de sammen med den tidligere sekretariatsleder Jørn Hougaard. Pressefoto

Hjælp Voldsofre har i over 40 år givet uvurderlig hjælp til ofre for vold og voldtægt - men skal stadig kæmpe for den økonomiske støtte

Fra et sekretariat i Randers’ midtby har et team af erfarne medarbejdere hos Hjælp Voldsofre i over fire årtier gjort det lidt mere udholdeligt at være offer for vold eller voldtægt. Men det er tidskrævende og opslidende for organisationen altid at skulle bruge så mange kræfter på at få de to millioner kroner på Finansloven, som driften kræver.

Hvad kan du gøre, når du selv, din pårørende eller din medarbejder er blevet offer for vold eller voldtægt? Så kan du kontakte Hjælp Voldsofre, der har adresse i Randers’ midtby og står klar med råd og vejledning.

Og sådan har det været siden den humanitære forenings opstart i 1981.

I over fyrre år har Hjælp Voldsofres sekretariat hver evig eneste dag besvaret spørgsmål fra ofre for voldelige overfald, ofre for seksuelle overgreb og deres pårørende.

Ligesom sekretariatet i alle årene beredvilligt har givet Folketingets politikere praksisnære bud på, hvordan det danske samfund kan forbedre retstillingen for ofre for personforbrydelser.

- Vi har gennem mange år nydt godt af en bevilling på Finansloven og derudover en tidsbegrænset tillægsbevilling, som har gjort det muligt for os at have et sekretariat, der dagligt besvarer spørgsmål fra sårbare ofre og på forskellig vis hjælper og forbedrer forholdene for volds- og voldtægtsofre og deres pårørende, fortæller Gitte Milverts, der igennem 26 år har været en af sekretariatets nøglemedarbejdere.

Dermed er hun en af de personer, der herhjemme har den tætteste føling med, hvad ofre for vold og voldtægter oplever og har behov for af hjælp og støtte.

Her sætter hun flere ord på alt fra Hjælp Voldsofres DNA til den vedholdende kamp for fortsat at have økonomi til at hjælpe sårbare voldsofre.

Hvad er kernen i Hjælp Voldsofre?

- Vi er en frivillig humanitær forening, der hjælper mennesker, der har været udsat for vold, seksuelle overgreb eller voldtægt. Vi hjælper over hele landet, har et sekretariat i Randers, en række lokalforeninger, og vores øverste myndighed er en bredt sammensat bestyrelse.

- Vi har en årelang og meget praksisnær viden om, hvad mennesker oplever og har behov for ved et voldeligt overgreb. Vi har gennem mange år oparbejdet en dyb og bred specialviden indenfor dette område.

- Det var en journalist, der startede foreningen tilbage i 1981. Hans søn blev overfaldet, og han opdagede, hvor lidt hjælp, der var i den situation. I begyndelsen havde vi til huse i Fredericia, dernæst var kontoret hos Vagn Von Der Heide i Randers, så lå vi på hjørnet af et skrivebord hos en advokat i Hinnerup, og dernæst landede vi i Randers, hvorfra vi nu dækker hele landet.

Hvordan hjælper I konkret ofre for vold og voldtægt?

- I første omgang lægger vi et lyttende øre til folks fortællinger, så de trygt kan berette, hvad de har været udsat for, og vi kan afklare, hvor og hvordan vi bedst kan sætte ind med hjælp.

- Hjælpen kan handle om alt fra at forklare, hvordan det for eksempel foregår, når man har anmeldt et voldeligt overfald til politiet, at man har ret til at få beskikket en advokat, og hvad man gør med erstatningsspørgsmål. 

- Vi kan også i særlige tilfælde hjælpe økonomisk med udgifter til en psykolog og advokat, hvilket kan være relevant, når man har oplevet noget traumatisk.

- De fleste henvendelser handler imidlertid om at få råd og vejledning om, hvordan man er stillet, og de tanker og følelser der følger med et traume.

Hvordan reagerer mennesker typisk på et voldeligt overfald?

- Man kan blive overrasket over, hvordan man reagerer, og ofte letter det at få at vide, at det er helt naturligt og forventeligt, at du ikke opfører dig og reagerer, som du plejer. Bare det at få at vide, at man ikke er ved at blive skør, fordi man reagerer, kan være en befrielse.

- Du kan opleve at være mere grådlabil, have svært ved at sove og generelt være mere sårbar. Du kan have svært ved at huske, få hedeture og/eller flashbacks, som du normalt ikke døjer med. Alt sammen er det naturlige reaktioner efter et overgreb.

- Og så er der forskel på, hvornår reaktionen kommer. Nogle reagerer lige efter overgrebet, mens andre henvender sig flere år efter, fordi de har behov for at tale noget igennem, der skete for år tilbage.

Hvad drejer de kurser for voldsofre, som I står bag, sig om?

- Når vi har haft en homogen gruppe af ofre, vi kan sætte sammen, har vi lavet weekendkurser, der er støttet og styret af erfarne psykologer, som hjælper gruppens medlemmer til sammen at komme videre fra det traume, de hver især har oplevet.

- Grupperne har indtil videre bestået af kvinder, der har været udsat for partnervold. Kvinder der har været udsat for voldtægt. Mænd der har været udsat for vold. Pårørende til ofre for voldtægt og seksuelle overgreb. Og vi har etableret et kursus for ofre for Amagermandens forbrydelser.

- Vi står desuden bag en række podcasts, hvor ofre fortæller om, hvordan de har fundet vejen til et godt og givende liv trods det traumatiske, de har været igennem. Samt hvilken hjælp de har modtaget fra Hjælp Voldsofre.

Hvad er jeres vigtigste mærkesager?

- En af dem handler om det værdifulde i den måde, vi arbejder på. Vi forsøger så vidt muligt at sætte ofret i centrum. Vi får dem til at føle sig trygge. Når de ringer hertil, bliver de kun mødt med forståelse og lyttende ører. Der bliver ikke peget fingre ad dem.

- Derudover sætter vi fokus på nogle af de områder, vi kan se, er udfordret. Vi er kendt på Christiansborg og giver en lang række høringssvar. Vi bidrager med vores viden om, hvordan lovgivning og regler fungerer praktisk og i den nære dagligdag.

- Et eksempel på en udfordring er den lange sagsbehandlingstid i erstatningssager. Når man har været udsat for vold eller voldtægt, følger der ofte en dårlig økonomi med, fordi mange bliver sygemeldt. Dette kan handle om underbemanding i Erstatningsnævnet.

- En anden udfordring er, at mange ofre tror, at der er noget, der hedder krisepsykologer. Det er der ikke! Man ryger ind på en ganske almindelig venteliste til en privat praktiserende psykolog, hvor man selv skal betale. Man kan søge udgiften erstattet i Erstatningsnævnet, men det kan tage år.

Hvordan støtter en leder bedst op om en medarbejder, der har været offer for vold eller voldtægt?

- Gør medarbejderen opmærksom på, at der findes en forening som vores.

- Vi kan tage over og vise en vej frem. Der er så meget, man skal forholde sig til, hvis man er offer for vold eller voldtægt. Man har det naturligvis skidt i sådan en situation, og jo hurtigere vi kan komme ind i sagen, jo bedre kan vi hjælpe, så sagen ikke går i hårdknude.

- Og du skal også vide, at man som pårørende, veninde, kollega eller leder aldrig ringer forgæves til os. Hellere ringe en gang for meget end for lidt.

Hvordan kan samfundet støtte jer, så I bliver endnu bedre til at hjælpe voldsofre?

- Vi ligger til nu årligt at få en million kroner på Finansloven, men det kræver to millioner kroner at drive sekretariatet, og hver gang Finansloven genforhandles, skal vi gøre et stort arbejde for at få den nødvendige ekstrabevilling på en million kroner. 

- Vi kunne rigtig godt tænke os en fast støtte på to millioner kroner årligt, så vi kan få mere ro om vores arbejde og indsats.

- Indtil videre har vi været heldige at få politikerne til at være lydhøre, men den aktuelle finanslov er først faldet på plads i år, og vi er kun kommet med på en tillægsbevilling, der løber et år. Den plejer at løbe over fire eller to år. Men det er så ikke sket denne gang.

- Vi er praksisnære specialister på et nicheområde og ved rigtig meget om, hvordan lovgivning og regler fungerer og virker, og den viden beriger vi gang på gang Christiansborg med i vores høringssvar.

- Med vores briller er vores bidrag ganske afgørende, når politikerne skal afkode, hvordan lovgivning fungerer i praksis. Ligesom vores daglige vejledning er ganske afgørende for, at danske ofre for vold og voldtægt får den hjælp og støtte, der kan bringe dem bedst muligt videre i livet.

  • Hos Hjælp Voldsofre sidder sekretariatsmedarbejderne Gitte Milverts (th) og Mette Munk dagligt mellem klokken 8 og 14 klar til at hjælpe ofre for vold og ofrenes pårørende. Her er de sammen med den tidligere sekretariatsleder Jørn Hougaard. Pressefoto
Jesper Kaas Schmidt bliver nu medlem af bestyrelsen i Randers Investeringsselskab. Billedet er fra 31.august, hvor kommunaldirektøren og hans frue deltog i en reception på Kongeskibet Dannebrog ved kajen i Randers. Foto: Annelene Petersen

Kommunaldirektør skal dele midler ud til erhvervslivet

Her får du et en håndfuld korte nyheder fra det lokale erhvervsliv i Randers. Kommunaldirektøren har fået en ny bestyrelsespost, Marcus lukker og genåbner under nyt navn og med nyt koncept, og så melder Verdo sig klar til at indfange CO2.

Husk, at du kan følge med i de aktuelle regnskaber på erhvervslivranders.dk

Jesper Kaas Schmidt træder ind i bestyrelsen i Randers Investeringsselskab

Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt. Pressefoto 

Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt skal fremover være med til at beslutte, hvem der skal have del i midlerne, som Randers Investeringsselskab uddeler.

På årets generalforsamling her i september blev han valgt til bestyrelsen i selskabet, som Randers Kommune ejer cirka en tredjedel af.

- Jeg ser frem til, at jeg fremover kan være med til at sætte retningen, siger Jesper Kaas Schmidt.

Randers Investeringsselskab A/S blev stiftet i 1952 med det formål at hjælpe og støtte erhvervslivet gennem lokal investeringsvirksomhed. Siden er der lånt penge ud til blandt meget andet nystartede virksomheder. Selskabet har ifølge regnskabet i 2022 en egenkapital på knap 2,5 mio. kroner.

Marcus genåbner til februar med nyt navn og koncept

31-årige Kasper Jeffris har været en del af Marcus-kæden i 17 år. Foto: Annelene Petersen

Marcus-kæden lukker alle sine butikker - bortset fra butikken i Hobro, og det sker ganske få måneder efter et ejerskifte blev meldt ud, skriver Randers Amtsavis og gengiver følgende tekst i en annonce fra tøjkæden: Det er med stor ærgrelse, at vi desværre må lukke butikken i Randers City samt Randers Storcenter.

Men til februar genåbner butikken på hjørnet af Brødregade og Sankt Mortens Gade  under nyt navn og med nyt koncept, lyder så en positiv tilføjelse fra butikschef- og medejer Kasper Jeffris.

Tøjbrandet blev stiftet i Randers for 30 år siden. Marcus Gruppens primære ejer er nu Sindico Group, og ophørsudsalget og en række kø-tilbud begynder fredag 29. september og fortsætter så længe lager haves.

Midtjysk internet-handel boomer

E-commerce-bureate Grafikr A/S hjælper virksomheder med at etablere en effektiv webshops. Specialet er Shopify, og kunderne tæller blandt mange andre Shaping New Tomorrow og Rains. Pressefoto

Mens fysiske butikker som Marcus må dreje nøglen om, er der gang i områdets virksomheder med speciale i internethandel.

I perioden 2016 til 2021 er omsætningen blandt midtjyske internethandels-virksomheder vokset med 5,9 milliarder kroner, hvilket svarer til en vækst på hele 145 procent, viser en opgørelse fra Erhvervshus Midtjylland.

Samtidig er antallet af fuldtidsbeskæftigede indenfor området steget fra 1669 til 3331, hvilket er en stigning på cirka 100 procent.

Randers Bygger åbner dørene

På den kommende byggeudstilling Randers Bygger vil du blandt andet få mulighed for at se på typehuse fra Eurodan. Pressefoto

Søndag 1. oktober åbner byggeudstillingen Randers Bygger på Myntebakken. 

Du kan kigger forbi alle søndage mellem klokken 14 og 16 og få inspiration fra typehusfirmaer som Hybel, Milton, Eurodan-huse og Vestergaardhuse.

Spar Nord vil desuden være klar med en snak om finansiering og lånemuligheder.

Verdo er klar til at indfange CO2

Verdos skorsten på Randers Havn. Foto: Jakob Lerche

280.000 ton CO2 stiger årligt op ad skorstenen på Randers Kraftvarmeværk, der drives af forsyningsselskabet Verdo. Men ved hjælp af ny teknologi kan CO2’en i fremtiden i stedet indfanges og lagres i undergrunden, fortæller Tv2 Østjylland.

På den måde vurderer Verdo, at det årlige CO2-udslip kan reduceres med 200.000 ton CO2, hvilket svarer til 70 procent.

Jesper Møller Larsen er divisionsdirektør for energi og forsyning hos Verdo, og han slår fast, at det kræver en investering i et fangstanlæg, hvis CO2 skal indfanges. Netop derfor glæder det ham, at der netop er indgået en ny politisk aftale mellem en bred vifte af partier i Folketinget om, at der fremadrettet vil blive givet støtte til virksomheder, der fanger og lagrer CO2.

- Det vigtigste er, at nu er der fokus på det, og der bliver åbnet nogle tilskudsmuligheder, siger Jesper Møller Larsen.

  • Jesper Kaas Schmidt bliver nu medlem af bestyrelsen i Randers Investeringsselskab. Billedet er fra 31.august, hvor kommunaldirektøren og hans frue deltog i en reception på Kongeskibet Dannebrog ved kajen i Randers. Foto: Annelene Petersen
  • Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt. Pressefoto 
  • Kasper Jeffris, Marcus, tøjbutik, Outlet, Middelgade, jfmsolo
    31-årige Kasper Jeffris har været en del af Marcus-kæden i 17 år. Foto: Annelene Petersen
  • E-commerce-bureate Grafikr A/S hjælper virksomheder med at etablere en effektiv webshops. Specialet er Shopify, og kunderne tæller blandt mange andre Shaping New Tomorrow og Rains. Pressefoto
  • På den kommende byggeudstilling Randers Bygger vil du blandt andet få mulighed for at se på typehuse fra Eurodan. Pressefoto
  • Verdos skorsten på Randers Havn. Foto: Jakob Lerche