Totte er frontfigur i en af Danmarks største foreninger: - Hvis ikke man sigter højt, kommer man sgu' ingen vegne
Stafetten er landet hos Torben "Totte" Kjeldsen, der i snart 25 år har været ansat som forretningsfører hos Randers Gymnastiske Forening (RgF).
Det er makkerparret bag Operaen Randers, Christian Bach og Emil Lind Skipper, der har sendt Stafetten i favnen på Totte fra RGF, der anno 2023 har 4500 medlemmer, 23 ansatte og omkring 500 frivillige.
Stafetten er nyhedsbrevets Q&A-koncept, hvor lokale ledere og ildsjæle på skift inviterer læserne ind i det ledelsesmæssige maskinrum
I historien fortæller Totte om nøglen til succes og fremgang, om hvad der giver ham energi, hvad der er kernen i succesfuld innovation, og hvad det for eksempel kræver at skabe et fint samarbejde mellem ansatte og frivillige.
Blandt meget andet peger Totte på det vigtige i at forblive åben over for nye idéer og undgå at stagnere i "det har vi prøvet før"-mentaliteten.
Og hvilken erhvervsmand sender Totte Stafetten videre til? Det kan du også læse i interviewet.
LEDELSE: På kanten af Randers Fjord hamrer og bygger en tømrer på livet løs. Sammen med en lille flok frivillige seniorer er han i fuld gang med at bygge et skur, der skal rumme de SUP-boards, som RgF råder over.
Tæt på fjorden, i RgF Hallen på Østre Boulevard, dyrker en flok ivrige piger og drenge springgymnastik, mens forældrene kaster sig over en omgang CrossGym i de tilstødende lokaler.
Og i Dronningborghallen tumler en flok 3-5-årige børn sig rundt med kolbøtter og englehop.
Alt sammen er det en del af den verden, som Randers gymnastiske Forening har skabt til glæde for randrusianerne.
RgF blev dannet 23. februar 1872 og har i dag mere end 4500 medlemmer, 23 ansatte og i omegnen af 500 frivillige, og en af mændene bag succesen er Torben Kjeldsen, kaldet Totte, der i snart 25 år har været forretningsfører i foreningen, der tilbyder alt fra gymnastik og parkour, til CrossGym og svømning.
Totte var foreningens første lønnede og fuldtidsansatte medarbejder, han blev fuldt fortjent kåret som Årets Idrætsleder i Randers i 2018, og det er blandt andet takket være hans og andres hårde arbejde, at klubben i dag er stærk som aldrig før.
Hvordan arbejder Totte? Hvordan lader han op? Og hvordan skaber han både retning og rummer innovative ideer? Sådan lyder nogle af de spørgsmål, som Erhvervsliv Randers stiller ham i denne historie.
Vores stafet, hvor byens ledere på skift inviterer hinanden ind i ledelsens maskinrum, er nemlig landet hos Totte. Det er makkerparret bag Operaen Randers, Christian Bach og Emil Lind Skipper, der har kastet Stafetten hen til RgF's forretningsfører.
Hvilke opgaver er du optaget af lige nu?
- Vi har fået en ny formand og tre nye bestyrelsesmedlemmer, så det er vi meget optagede af at få til at lykkes. Vi er jo sat i verden for at understøtte den retning, bestyrelsen sætter.
- Så er der i Randers Kommunes budgetforlig netop afsat 49 millioner kroner til at bygge den nye Dronningborghal, og her vil vi som forening byde os til og komme med input, så der skabes flest mulige aktivitetsarealer til gavn for borgerne.
- Desuden er jeg optaget af det helt store spørgsmål om, hvordan vi organiserer os bedst. Da jeg startede som ansat, var jeg den eneste, der fik løn. Og nu har vi 23 ansatte, 250 frivillige instruktører, 250 event-frivillige og vores bestyrelsesmedlemmer. Og alle skal vi spille sammen med det omgivende samfund.
- Det er jo et kæmpe puslespil at få alle dele af organisationen til at hænge sammen.
Hvad har været afgørende for jeres succes?
- Vi har løbet panden imod muren mange gange. Vi har tabt mange bolde, men der er også rigtig mange, vi har driblet i mål.
- Hvis nogen har en idé, prøver vi altid at være åbne og sige: Hvordan kan vi få det til at blive virkelighed i den konstellation, som vi har lige nu? Vores kombination af ansatte og frivillige er megaspændende. Sammen forstår vi at rykke hurtigt.
- For eksempel har vi fået startet noget SUP-board op på fjorden. Nogle får ideen, så går vi i gang med at søge midler, og så kører det lige så stille fremad, og lige nu bygges et skur til vores boards. Vi har en tømrer på timebasis, og han får hjælp af en lille håndfuld seniorer. Det er er et rigtig godt eksempel på, hvordan frivillige og ansatte spiller sammen.
Hvordan undgår du at falde i grøften med ”det har vi prøvet før”?
- Det er noget, man skal lære at balancere i, for det kan man nemt komme til. Man skal stå på sin erfaring, men samtidig være åben.
- Jeg har jo selv været og er den der idékanon, der hele tiden skyder noget ind, og når nogen har sagt ”det har vi prøvet”, så har det givet mig gejst til at modbevise påstanden.
- Selv om vi gjorde det samme engang, er der nu en anden konstellation med en anden tidslomme. Så lad os løbe lidt ud af den der line og så se, om det bærer.
Hvordan får man frivillige og ansatte til at spille optimalt sammen?
- Når aktiviteter foregår i den frivillige verden, skal man huske, at det jo foregår, når folk har fri, og at de fleste har et arbejde ved siden af. Som ansatte skal vi være opmærksomme på, at vi arbejder i et forhold, der hedder 95-5. Vi er her 95 procent af tiden, og dem vi arbejder sammen med, er her kun 5 procent af deres dag.
- Vi må en gang imellem acceptere, at noget tager lidt længere tid, når vi skal lave det i en frivillig organisation. Og andre gange eksploderer det, fordi der er så meget energi blandt de frivillige. Og så er det de ansattes opgave at understøtte de frivillige.
- Vi har godt fat i de frivillige, men færre end før ønsker at have ansvaret alene. Så vi bruger meget energi på at arbejde med teams, som sammen kører et hold, fordi det dermed bliver mindre forpligtende. Du skal ikke ”død og pine” stå i hallen klokken 17 hver tirsdag, men kan trække dig en gang imellem, og det kan de fleste godt lide.
Hvad er jeres største udfordring lige nu?
- Vi har lige nu 150 børn, der står på venteliste til vores holdtilbud. Og det skyldes i særlig grad mangel på faciliteter.
- Vi er sat i verden for at skabe aktiviteter, og det værste er at måtte sige ”beklager, vi har ikke plads til dig”. Dette er dybt frustrerende.
- Det kan for nogle være en overvindelse at dukke op, og så møder de en lukket dør. Det dur ikke, når vi ser det som vores primære opgave at understøtte fællesskaber og sundhed.
Hvordan bliver en idé til en succes?
- Hvis ikke man sigter højt, kommer man sgu’ ingen vegne.
- Et eksempel: RgF Hallen var ikke blevet til noget, hvis ikke vi havde turde tænke det. Mange sagde, at det var fuldstændig vanvittigt at putte så mange penge i den hal. Men ingen ville i dag have haft forståelsen for de specialfaciliteter, som gymnastikken, parkour og CrossGym har, hvis ikke vi havde erfaringen med RgF Hallen i bagagen at stå på.
Hvornår har du en rigtig god dag på jobbet?
- Det er, når jeg har møder med de frivillige. Når vi sammen får noget til at ske og rykker på en rigtig god idé. Og når en gruppe frivillige siger, at det her vil vi gerne sætte os i spidsen for at få til at ske. Så går jeg glad hjem i seng.
- Det er det unikke samspil i en forening, der giver så meget god energi. Sammen får vi aktiviteter til at blomstre.
Hvordan ønsker du, at dit job udvikler sig?
- Jeg vil helt sikkert gerne have væltet noget af administrationen væk fra mit bord, så jeg kan arbejde endnu mere fokuseret på klubudvikling og samspillet med de frivillige.
- Min titel er jo forretningsfører, men jeg ser mig i endnu højere grad som iværksætter.
- Men skal jeg have frigjort tid, kræver det, at vi skal struktureres på en lidt anden måde. Så de ansatte og frivillige kan referere mindre til mig.
- Vi er så småt startet på udviklingsarbejdet. Og det er vigtigt, at vi ikke mister motivationen i den proces. Men vi er knopskudt og blevet langt større. Så det er naturligt, at vi må til at indrette os lidt anderledes.
Hvordan genoplader du dig selv?
- Holdet bag gymnastikstævnerne er fuldstændig selvkørende, og reelt behøver jeg slet ikke at vise mig. Men jeg elsker simpelthen at være i hallen, når der er stævne. Livet og fællesskabet i hallerne er kernen i, hvad vi er sat i verden for.
- Når der går for meget kontor i den, har jeg sådan nogle 3-5-årige drenge i Dronningborghallen, som jeg tuller rundt med. Og jeg er en del af et koncept, vi kalder herrebold, hvor vi mødes og spiller diverse boldspil i hallen på Statsskolen hver onsdag aften. Sådan noget giver mig energi.
- Og hvis jeg skal i gang med et eller andet kompliceret med lidt knaster, stiller jeg mig typisk over i salen eller ned i hallen og kigger på den aktivitet, der er. Og så minder jeg lige mig selv om, at det er lige præcis derfor, at jeg om lidt skal over og bruge kræfter på en kompliceret dialog.
- Helt overordnet giver det mig mening at byde ind i den verden og de udfordringer, vi har i samfundet.
Hvordan sikrer I, at innovationen fortsat lever?
- Vi skal huske, at vi også har enormt mange fællesskaber, der ikke er foreningsbaserede, men som er startet op som noget andet. 10 mænd, der mødes og cykler afsted, er lige så vigtigt som mere formelle foreningsaktiviteter, og som forening skal vi stemple ind i alle dele af fritids-og oplevelsesøkonomien.
- Vi skal åbent tappe ind i mange af de nye bud på fritid og oplevelser, så vi ikke stivner i vores form og historie.
- Hvis nogen udviser interesse for et område, kan de byde ind. Og så skal vi nok understøtte det. Vi vil dybest set bare gerne have, at folk har en aktiv fritid med masser af fællesskab.
- Tag sådan noget som vores populære CrossGym, der er organiseret på en helt anden måde end resten af vores forening. De er ikke traditionelt opbygget med udvalg og en, der har førerstokken. Men det er blevet gigastort. Alene sidste år vækstede hele Fitness og CrossGym-området med 23 procent. Og vi skal rumme og sige ok til, at noget er lidt anderledes. Det er fint at have en lidt legende tilgang til nye aktiviteter. For sådan bliver vi ved med at udvikle os.
- CrossGym opstod ud fra et ønske om, at RgF Hallen skulle tilbyde voksenaktiviteter parallelt med børnenes aktiviteter. Man skulle som forældre kunne aflevere sine børn til aktivitet, gå ind og lave sin egen aktivitet og så gå hjem og have kvalitetstid sammen. Det spiller rigtig godt ind i det moderne familieliv.
Hvem sender du Stafetten videre til?
- Brian Søstrøm, ejer af Søstrøm Maskinfabrik A/S.
- Han er aktiv i RgF og er en af de dygtige private erhvervsledere, som jeg sparrer rigtig meget med og får inspiration fra.