Det er et regnskab, der dokumenterer virksomhedens udledning af drivhusgasser (primært CO2) samt skaber overblik og synliggør, hvor virksomheden sætter de(t) største klimaaftryk. 

Regnskabet kan være grundlaget for en klimastrategi og både kort- og langsigtede mål om at mindske CO2-udledningen.

6 ud af 10 ledere mener, at grøn omstilling er nødvendig for, at deres virksomhed kan overleve i fremtiden, fortæller en ny rundspørge, som Lederne står bag. 

Et klimaregnskab er afgørende, fordi:

- Kunder og samarbejdspartnere i stigende grad stiller flere klimakrav.

- Du kan som underleverandør fremadrettet kun komme i spil, hvis du kan dokumentere dit klimaaftryk.

- Investorer har fået øjnene op for, at grønne investeringer og dokumentation af klimarisici har en positiv effekt på det langsigtede afkast.

- Du styrker dit brand og dermed din rekruttering og forretning, når du har en stærk grøn profil.

- Med et klimaregnskab kommer du på forkant med nye krav og klimalovgivning. Danmark skal mindske udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 procent i forhold til niveauet i 1990.

Det vigtigste er at kunne dokumentere, at I ER gået i gang med klimaarbejdet. 

Start med at undersøge jeres klimaaftryk i jeres eget tempo. Afdæk for eksempel udledninger fra den strøm og varme, I bruger, og antal tjenesterejser i bil, fly med videre. 

Et klimaregnskab beror på indsamling af data og sæt derfor en proces op for, hvordan I indsamler dem. Når virksomheden først har indsamlet data for eksempelvis elektricitet, vil det være langt lettere og hurtigere at indsamle data næste gang. 

I takt med, at virksomheden får indsamlet data, vil I komme tættere på at have et klimaregnskab, som lever op til GHG-Protokollen.

GHG-Protokollen er en frivillig standard, der er internationalt anerkendt og udbredt til at opgøre og rapportere drivhusgasser, herunder CO2. 

Den dækker rapportering af de seks drivhusgasser: Kuldioxid (CO2), Metan (CH4), Lattergas (N2O), Hydrofluorcarbon (HFCs), Perfluorcarbon (PFCs) og Svovlhexafluorid (SF6).

Relevans: Brug data, metoder, kriterier og antagelser, der er passende til formålet.

Fuldstændighed: Indsaml al relevant information, der kan påvirke regnskabet og beregningen af din virksomheds emissioner.

Konsistens: Anvend data, metoder, kriterier og antagelser, der gør det muligt at opgøre emissioner ensartet fra år til år

Transparens: Offentliggør klar og tilstrækkelig information, så modtageren nemt kan bedømme troværdigheden og pålideligheden af de opgjorte emissioner.

Nøjagtighed: Reducer usikkerheder i størst muligt omfang.

Konservativisme: Brug konservative antagelser, værdier og procedurer, når usikkerheden er høj, så du ikke underestimerer din virksomheds emissioner.

Første skridt er at vælge en organisatorisk afgrænsning. Det vil sige, hvad I henholdsvis indregner og udelader.

I kan vælge enten ejerandels- og kontrolmetoden. Hvis I som virksomhed har ejerandele i andre selskaber (for eksempel 75 procent), vil emissioner herfra skulle indregnes med 100 procent ved kontrolmetoden og med 75 procent ved ejerandelsmetoden.

Direkte emissioner (Scope 1) fra kilder, der ejes eller kontrolleres af virksomheden, herunder biler og andre køretøjer samt anlæg til lokal varme- og energiproduktion. Det kan for eksempel være gas og olie til opvarmning eller processer.

Indirekte emissioner (Scope 2) fra elektricitet eller fjernvarme indkøbt og brugt af virksomheden.

Andre indirekte emissioner (Scope 3) fra virksomhedens aktiviteter, der opstår fra kilder, som virksomheden ikke selv ejer eller kan kontrollere. Dette relaterer sig til for eksempel emissioner i relation til leverandørkæden.

Få først styr på Scope 1 og 2 og dernæst på Scope 3, der omfatter alt fra køb af varer og tjenester til kapitalgoder, forretningsrejser og investeringer.

Hos Dansk Industri kan I få yderligere indspark til, hvordan I arbejder mere detaljeret med både Scope 1, 2 og 3.

Klimaregnskabet giver jer et billede af, hvor i værdikæden jeres primære udledninger er, og herudfra kan I med fordel fastsætte reduktionsmål og vurdere, hvor i forretningen, I kan opnå den største effekt.

Utallige konsulenter byder sig til med råd og vejledning, og det kan være vanskeligt at skelne skidt fra kanel.

Men deltag til en start i den kommende klima-bootcamp, hvor I praktisk og konkret kan lære at udarbejde et klimaregnskab.

Forløbet varer 2,5 dag. Det er EnergySolution, Randers Kommune og Business Randers, der står bag. Og der arbejdes med at anvende det offentligt tilgængelige beregningsværktøj Klimakompasset.

Sidste år blev Vulkan Dæk A/S kåret som Årets Virksomhed ved Randers Business Awards, og nu er dækvirksomheden en af de tre nominerede til prisen som Årets Vækstvirksomhed.

De andre kandidater til at blive Årets Vækstvirksomhed er Kronjyllands El-Service ApS og Unimec A/S.

Randers Business Awards, der finder sted torsdag 2. november, er en hyldest til erhvervslivet i Randers Kommune med i alt 11 lokale erhvervspriser. 

Arrangøren er Biznet Randers, der er en sammenslutning af lokale erhvervsnetværk.

Her kan du se sidste års prismodtagere.

Tøjfirmaet Winnershape har succes med en ny kollektion af udendørsbeklædning, der har navnet Rikke Hørlykke X Winnershape, skriver Randers Amtsavis.

Indehaver af Winnershape, Rasmus Thyregod, fortæller til avisen, at det var Randers-firmaet selv, som valgte at række ud til den tidligere tophåndboldspiller.

Og mersalg er der brug for. Winnershape ApS har netop offentliggjort 2022-regnskabet, og det viser et underskud, der er vokset fra -37.115 til -68.330 kroner før skat.

Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) med hovedsæde i Randers har netop fået en ny direktør, der skal stå i spidsen for centrets 30 medarbejdere i Randers.

Den nye direktør er Kristian Toft, der siden 2017 har været skoleleder på Mølleskolen i Ry.

Dansk Center for Undervisningsmiljø er et uafhængigt, statsligt videnscenter, der arbejder for at sikre et godt undervisningsmiljø på alle uddannelsessteder og et godt børnemiljø i alle dagtilbud

Tillid, branchekendskab og solid viden om det lokale erhvervsliv.

Sådan lyder tre parametre, der har været afgørende for, at Aarhus Airport har valgt at efteruddanne sine medarbejdere hos Erhvervsakademi Dania.

- Dania har forstået vores kontekst, og hvad det er, vi gerne vil med efteruddannelsen. Og så har de fundet nogle undervisere, som kan relatere til vores branche, siger Lars Rønnov, der er HR & Commercial Director i Aarhus Airport

Lufthavnens ledere har været på efteruddannelse i løbet af foråret, og til efteråret er det medarbejdernes tur til at komme på skolebænken.

10 virksomheder i Randers og Mariagerfjord Kommune er gået sammen om at opkvalificere ledige til Industrioperatøruddannelsen.

Det sker i et samarbejde med Tradium og de to kommuners jobcentre. 

Uddannelsen er målrettet ufaglærte, der ønsker bedre jobmuligheder i industrien. Den varer cirka halvandet år og veksler mellem undervisning og praktik. 

Og der er plads til, at endnu flere virksomheder bakker op om indsatsen, oplyser Jobcenter Randers Erhverv, der kan kontaktes for yderligere info på jobcenter-erhverv@randers.dk eller 89157990.