Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Erhvervsliv Randers i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

En historie om William Skilte A/S med Jeppe Arbjerg og Mette Brock i spidsen er på Erhvervsliv Randers' Top 5 over de mest læste fortællinger i første halvår af 2023. Pressefoto

Her er vores 5 mest læste historier i 2023

Har du et solidt, levende netværk?

Har du en vel fortalt historie, der er ud over det sædvanlige?

Er du god til at dele fortællinger om dig selv på Linkedin og Facebook?

Hvis svarene på de tre spørgsmål er ja, vil flere alt andet lige læse om dig, når du og din virksomhed optræder i Erhvervsliv Randers-nyhedsbrevet og på det digitale erhvervsmedies website.

Og hvilke af vores historier opnåede så flest læsere i perioden 1. januar til 30. juni 2023?

I vilkårlig rækkefølge var det ene læserhit en historie om Saxe Group A/S.

Det andet var en fortælling om William Skilte A/S .

Det tredje var et nyhedsinterview med Wallpipe-iværksætter Lisbeth Grove Mikkelsen , der fortalte om virksomhedens konkurs.

Den fjerde historie var en præsentation af 15 spændende Randers-iværksættere .

Og den femte mest populære artikel var en klumme med titlen 5 fif - sådan får du mere ud af dine marketingkroner.

Læs eller genlæs Top 5-historierne  i dagens nyhedsbrev.

God sommer ☀️

Billede af Trine Wiese
Billede af skribentens underskrift Trine Wiese Erhvervsjournalist
  • En historie om William Skilte A/S med Jeppe Arbjerg og Mette Brock i spidsen er på Erhvervsliv Randers' Top 5 over de mest læste fortællinger i første halvår af 2023. Pressefoto
Lisbeth Grove Mikkelsen står bag WallPipe, der i sin levetid har udviklet et utal af  innovative produkter. Blandt andet har virksomheden genanvendt gamle stadion-projektører om omdannet dem til lamper.  Foto: Lars Saugbjerg

Wallpipe-iværksætter om konkurs: - Det værste har været at skulle fortælle det til medarbejderne

Wallpipe ApS er begæret konkurs ved retten i Randers. Utallige gode ordrer blev udskudt og aflyst, da krigen brød ud i Ukraine, og det blev virksomhedens endeligt.

KONKURS: - Jeg har da meget at være stolt af. Det har været fem fede år, men nu skal jeg lige have lov til at være lidt bitter i en periode. Og så skal jeg ellers ud at have et arbejde, for jeg har søde børn, og der er regninger i familien, jeg skal betale. Men det er de vildeste kompetencer, jeg har fået, og jeg skal nok komme tilbage.

Sådan siger Wallpipe-iværksætter Lisbeth Grove Mikkelsen, der fredag 24. februar måtte gå den tunge gang til Retten i Randers, da virksomheden blev begæret konkurs.

Kort om Wallpipe ApS

  • Har siden starten i 2018 sat en markant dagsorden, både når det gælder genanvendelse, bæredygtighed og indsatsen for at gøre trinnet ind til arbejdsmarkedet lavere for udsatte medarbejdere.
  • I alt 14 ansatte har arbejdet på primært firmaadressen i et metal- og jern-, et tekstil/læder- og et træværksted.
  • Ejes af Lisbeth Grove Mikkelsen og fik et særdeles godt markedsføringsskub, da virksomhedens idé blev præsenteret i DR-programmet Løvens Hule, og Christian Arnstedt straks så et stort potentiale og investerede. Siden er han blevet købt ud.
  • Lisbeth Grove Mikkelsen har både inspireret unge med lyst til iværksætteri og virksomheder med mod på bæredygtige tiltag, og hun var blandt andet en af oplægsholderne på Det Nationale Klimatopmøde 2022, der fandt sted i Lemvig og stillede skarpt på blandt andet den cirkulære økonomi.
  •  Wallpipe er også med på Erhvervsliv Randers’ greenpower-liste.

Wallpipe, der genanvender og omdanner en lang række materialer til alt fra lamper til møbler, blev begæret konkurs af Det Faglige Hus, og det er med stor ærgrelse, at Lisbeth Grove Mikkelsen nu må overlade nøglerne til virksomheden til kuratoren, som dermed går i gang med at realisere boet med inventar og lager for at finde flest muligt penge til kreditorerne.

Ramt af flere kriser

- Jeg er da bitter, men jeg kan stå 100 procent indenfor, hvad der er sket, og den måde vi har ageret på. Men vi har været ramt af en lang række udefrakommende kriser, og den seneste endte med at slå os helt i jorden, fortæller Wallpipe-ejeren og uddyber:

- Vi har stort set kun eksisteret i krisetider. Vi nåede at være til i to-tre måneder, så kom corona. Det var hårdt, men vi kom ok ud af det. Så var der Verdensudstillingen i Dubai, hvor vi blev snydt for en halv million kroner, hvilket har været lidt af et kvælertag. Men vi kunne se lyset for enden af tunnelen. Vi begyndte at tænke, at nu er vi ved at være, hvor vi skal være. Og så kom krigen i Ukraine. Der kunne vi mærke, at nu forsvandt vores salgsgrundlag.

Lisbeth Grove Mikkelsen forklarer videre:

- Inden krigens udbrud havde vi en fuld ordrebog, vi havde fat i vores yndlingskunder og en af de helt store kunder i Norge. Vi begyndte at sige, at nu bliver det sjovt. Men så begyndte kunderne at ringe.

- Jeg var i København og blev så ringet op af en kunde, der siger: "Jeg ved, vi har lagt ordrer på X-antal kroner. Vi aflyser ikke , men vi må udskyde". Og den er så aldrig blevet til noget igen. Og akkurat det samme gjorde sig gældende med mange andre kunder. Ordrerne raslede væk. Sådan fortsatte det bare. Fordi vi er nye og små, valgte de at fokusere på at sælge ”deres rugbrød”, og hvad de plejede.

Vi har kæmpet med alt

Wallpipe-ejeren er kendt for ikke at give op, og i starten tænkte hun da også, at tingene ville rette sig igen. Men månederne gik, og det blev og er endnu ikke blevet bedre.

- Jeg har troet på det indtil det allersidste. Vi har kæmpet med alt det, vi har haft. Men på et tidspunkt var jeg slået helt i gulvet, og det værste var så, at det ikke kun var mig selv, men også mine medarbejdere, der blev ramt. Jeg har jo ikke kun bygget en virksomhed op, jeg har også bygget nogle mennesker op.

Lisbeth Grove Mikkelsen holder en pause og slår fast:

- Det var slet ikke fedt at skulle sige til medarbejderne, at det her er den sidste uge, vi ses, for til den første kan jeg ikke betale løn. Det er hårdt. Der gik et par dage, før jeg kunne få ordene ud af min mund, og det er jo fordi, det her betyder noget for én.

Hun har kautioneret for en mindre kassekredit, men hun er beskyttet af sit ApS, så den personlige økonomi får ikke de store lussinger. Alligevel er det krævende at komme op på hesten igen efter at have brugt hele fem år på at realisere en virksomhedsdrøm.

- Nu skal jeg sunde mig, selvom det ikke er noget, jeg er så god til. Og så må jeg se på, hvordan jeg fremover kan gøre en forskel.

En lærerig rejse

Man lærer rigtig meget om sig selv ved en konkurs, og Wallpipe-Lisbeth har om ikke andet fået slået fast med syvtommersøm, at hun ikke er typen, der stikker halen mellem benene, når der er udfordringer.

- Jeg har fundet ud af, at jeg er god til at være opsøgende, når der er problemer. For eksempel orienterede jeg banken før konkursen, og det betyder, at vi nu har en super dialog.

Det er uhyre vigtigt for Lisbeth Grove Mikkelsen, at hun kan se sig selv i øjnene efter konkursen.

- Jeg oplever, at vi ikke kunne have handlet meget anderledes. Det er udefrakommende faktorer, der har væltet os, slår hun fast.

  • Lisbeth Grove Mikkelsen står bag WallPipe, der i sin levetid har udviklet et utal af  innovative produkter. Blandt andet har virksomheden genanvendt gamle stadion-projektører om omdannet dem til lamper.  Foto: Lars Saugbjerg
William Skilte-ejerne Jeppe Arbjerg og Mette Brock. Pressefoto

William Skilte-ejerne: - Der er intet højrøvet over os

Da William Skilte fik en professionel bestyrelse, fandt ejerne Mette Brock og Jeppe Arbjerg ud af, hvor vigtigt det er, at bestyrelsen forstår virksomhedens kultur. - Vi har begge ben solidt plantet på jorden, og vi er ikke til det alt for bombastiske og nagelfaste, fortæller de blandt meget andet.

EJERLEDER: Hvem pakker en Porsche Taycan ind i pink glimmer-folie? Det gør William Skilte.

Og hvem pakker indgangen til Randers Regnskov ind i et billede af et dovendyr? Det gør William Skilte også.

Ja, faktisk er der ikke den opgave, som den ikoniske skiltevirksomhed i Randers ikke har taget på sig, og det har den gjort siden 1947.

Synlighed med udtryk gør indtryk. Sådan lyder mottoet i virksomheden, der fortsat har sorte tal på bundlinjen, i 2022 kunne fejre sit 75-års jubilæum og samme år etablerede en professionel bestyrelse.

Det var Jeppe Arbjerg og Mette Brock, der overtog virksomheden i 2015. Makkerparret deler nu direktionsansvaret og udgør tredje generation af ejere i familiefirmaet. Mette er datter af de tidligere ejere, Anni og Torben Brock, og Jeppe startede som lærling i firmaet i 2005.

William Skilte – kort fortalt

  • Er en randrusiansk skiltevirksomhed, der har eksisteret i over 75 år.
  • Det var den maleruddannede William Andersen, der i 1947 grundlagde virksomheden i en lille lejlighed i Fabriksstræde ved siden af brandstationen, og i mange år var stifteren både brandmand og skiltemaler.
  • I 1959 flyttede firmaet til Mariagervej 44, i 1985 flyttede det til Messingvej 50, og med opkøbet af Insign-Skilte A/S i 2019 flyttede virksomheden til Haraldsvej 45.
  • I 1981 gik William Andersen gik på pension og overlod firmaet til sin datter og svigersøn, Anni og Torben Brock.
  • Og i 2015 overtog Jeppe Arbjerg og Mette Brock virksomheden. Mette er datter af Anni og Torben, mens Jeppe var startet som lærling i firmaet. Sammen udgør de nu tredje generation af ejere i familiefirmaet.

- Vi købte William Skilte i 2015, og det tog os et par år at overtale banken til at være med, selvom vi havde et flot og solidt kundekartotek, og vi fik virksomheden til en rigtig god pris, fordi Torben jo gerne ville, at det hele røg videre til Mette. Efter et år eller to skyldte vi ikke banken mere, og vi skylder fortsat ikke banken noget.

Sådan fortæller Jeppe Arbjerg og Mette Brock blandt meget andet, da Erhvervsliv Randers kigger forbi og spørger ind til alt fra virksomhedens DNA og transformation til ambitioner.

Kan I sætte nogle ord på William Skiltes DNA?

- Vi er dygtige til vores håndværk og speciale, og så har vi begge ben solidt plantet på jorden. Der er intet højrøvet over os, og det var der bestemt heller ikke over Mettes forældre, som vi overtog virksomheden fra.

- Alle kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere bliver mødt i øjenhøjde. Selvom vi har en vis størrelse, er ingen finere end andre, og du kan også altid ringe direkte til en af os ejere.

- Vi flyttede ind her på Haraldsvej i 2019, da vi købte Insign-Skilte, som havde til huse på adressen. Dengang sad der en receptionist ved indgangen, men sådan er det ikke længere. Nu sidder hele administrationen sammen lige ved indgangen. Vi er de første, kunder og samarbejdspartnere møder, når de ankommer.

I købte virksomheden for otte år siden, hvorfor er I to ejere?

- Vi er begge rigtig glade for at have firmaet med en anden. Det er godt at være to om at træffe alle beslutninger.

- I forvejen vidste vi, at vi supplerer hinanden godt. Mette er i huset og i produktionen. Hun egner sig ikke til at sidde ved en computer hele dagen. Og Jeppe er ansigtet udadtil og god til kunder og netværkssammenhænge:

- Vi har aldrig skrevet arbejdsfordelingen ned, det har ikke været nødvendigt. Da vi overtog efter Mettes far og mor, var det os to, der havde ansvaret for at drive virksomheden, når de var ude at rejse. Og det fortsatte vi så med på fuld tid, da vi overtog det hele.

Hvad tænker I om work-life-balance?

- Vi er faktisk rigtig gode til at sige, at vi går på arbejde fra 7.30 til 16. Vi bruger som hovedregel ikke weekender og aftener.

- Vi søger dermed også at prioritere familien og fritiden og stræber efter at være et firma, der både tjener penge, og hvor vi kan prioritere at holde fri med god samvittighed og være et rart sted at være for medarbejderne.

- Vi vil da gerne vækste, men ikke for hver en pris. Det vigtigste for os er, at medarbejderne oplever arbejdsglæde, at vi ikke har et stift hierarki, og at vi chefer også er synlige i produktionen. Vi kan begge køre print på en plade, og medarbejderne sætter pris på, at vi er til stede.

Nævn en af jeres sællerter?

- 90 procent af vores salg går til erhvervskunder. Vi er specialiseret i fysiske reklamer, og vi lever blandt andet godt af dekoration af biler.

- Et eksempel: En bilsælger har en erhvervsafdeling, og når en maler- eller tømrermester leaser en bil, formidler bilsælgeren en kontakt til os. Vi giver et tilbud, og prisen for vores dekoration vil så typisk blive lagt oven i leasingydelsen, der kører over en årrække. Denne konstruktion betyder alt andet lige, at håndværkeren er mere tilbøjelig til at bruge flere penge på bildekorationen.

- Og så pakker vi da også biler ind for private kunder. Bilerne er hvide eller sorte, når vi modtager dem, og så får de et print. Mange Tesla-købere vil for eksempel gerne være unikke, og her kan vi tilbyde alt fra en mat grøn til en pink med glimmer. En Porsche Taycan i pink glimmer-folie har vi også leveret.

Hvordan har jeres salg udviklet sig de seneste år?

- Før corona gik det jævnt og fint.

- Under corona fik håndværkerne sindssygt travlt, mens andre døde helt hen, og her hjemsendte vi medarbejdere af to omgange. Men alt i alt kom vi ok igennem.

- Og da Mette Frederiksen sidste vinter ved denne tid sagde, at nu er der ikke corona mere, så fik vi helt vanvittigt travlt. Aldrig har vi haft så høj en omsætning.

- Men efter sommerferien og til efter jul har det så været lidt mærkeligt. Nogle dage ringer telefonen slet ikke og andre dage hele tiden. Vi har da noget i kalenderen, men det er blevet vanskeligere at aflæse, hvordan salget udvikler sig. Det er urolige tider.

Hvordan har jeres ordrer-flow ændret sig?

- Førhen var der mange små ordrer, mens der de seneste fire til fem år har været flere større ordre.

- Mange store virksomheder kontakter os for eksempel, fordi de skal have nyt logo og navn og ønsker at få sat nye lysskilte op på facaderne. Og vi er også underleverandør til virksomheder, der har større byggeprojekter eller har vundet større udbud.

- Vi tager os fortsat rigtig godt af både mindre og større kunder. Det handler om at levere skilte, der passer til kundernes behov.

Hvad er jeres baggrund for at lede virksomheden?

- Jeppe er uddannet skiltemaler, Mette er selvlært, og da vi i 2015 overtog virksomheden, stod vi to så og var mest koncentreret om håndværket. Vi skulle lære at administrere og lede medarbejdere.

- Jeppe tog derfor en lederuddannelse hos Dania for fem år siden, og vi har begge taget en bestyrelsesuddannelse.

- I takt med vores vækst har vi måttet hive os selv op i helikopteren og er gået væk fra at kunne vide noget om alle opgaver i huset. Men det er jo en balance. Vi skal ikke miste følingen med alt, der sker.

I etablerede en professionel bestyrelse – hvorfor?

- Vi fik behov for noget mere rådgivning om, hvordan vi kunne styre økonomi og vækst. Vi søgte en god sparringspartner, og virksomhedskonsulent Jens Kirk hjalp os blandt andet i processen med købet af Insign Skilte i 2019. Han har siden 2022 været en del af bestyrelsen.

- Da vi overtog William Skilte i 2015, havde vi kun tre ansatte, og da vi købte Insign, stod vi med 12 ansatte. Pludselig var der endnu mere at administrere og holde styr på. Vi havde brug for nogle ledelsesmæssige input, og vi fik også en bestyrelsesformand ude fra i 2021.

Med flere ansatte har I vel fået behov for flere nedskrevne processer?

- Ja, da vi voksede, kunne vi mærke, at vi ikke er vant til store forkromede it-systemer, der kan administrere alt muligt. Og medarbejderne begyndte at efterlyse for eksempel CRM-systemer til at holde styr på kundehistorik og kundedata.

- Vi har en del tavs viden i sådan en virksomhed som vores. Vi kender forretningen og produktionen i alle ender og kanter, og når det hele bliver større og større, skal man sikre sig, at også nye medarbejdere bliver klædt på med, hvad der foregår, og hvordan vi gør tingene.

I har sagt farvel til jeres bestyrelsesformand – hvad skete der?

- Det var ikke helt, hvad vi regnede med, så vi opsagde samarbejdet, og nu er Jens Kirk det eksterne medlem af vores bestyrelse. Han kender vores historik, og kemien er bare god. Han har været med i hele vores proces. Han ved også, at der ikke skal være for mange regler hos sådan nogle som os. Vi er ikke til det meget bombastiske, der ligger nagelfast.

- Og så drømte den tidligere bestyrelsesformand nok lidt for stort i forhold til, hvad vi er til. Vi var ikke enige om ambitionen, men han hjalp os da med noget, da han var her.

- Vi har dermed ikke længere en forkromet udgave af en bestyrelse. Jens er ham, vi kontakter, når der er behov for det. Så indkalder vi ham eller ringer til ham. Vi kigger for eksempel på regnskaber hvert kvartal, og han holder os fast på vores beslutninger.

Hvad er jeres drøm for William Skilte?

- Vores nuværende ti ansatte er en god størrelse til os og huset. Vi overvejer dog endnu en montør. Vi har tre fuldtidsmontører og en lærling, der bliver færdig i sommer, og de er godt presset med opgaver.

- Mange gange føler vi, at vi kunne sælge mere, end vi gør, men vi har ikke hænder til at udføre ordrerne – medmindre kunden skal vente en måned. Men alt i alt har vi det godt med vores nuværende størrelse.

Kan I forestille jer en dag at sælge William Skilte?

- Alt kan sælges, hvis prisen er rigtig, og vi har da tænkt tanken.

- Mette har ikke børn, der kan køre det videre. Så på et tidspunkt stopper det familieejede. Men det vil da gøre lidt ondt, især hvis Mettes far eksisterer, hvis vi en dag sælger.

- Da Mette fortalte ham, at nu havde vi fået tilbud om at købe Insign Skilte, så havde han det lidt svært. Det betød jo, at vi skulle flytte fra vores hidtidige domicil på Messingvej. Den skulle lige sluges.

Hvad er vigtigt for jer i den lokale udvikling?

- Vi sælger mest i en radius af 50 kilometer, og lokalt skal der være et godt forretningsliv.

- Vi er altid meget opmærksomme på, hvad der sker lokalt, i både Randers og Aarhus. Vi er for eksempel på sidelinjen, når lokale virksomheder som Dan Dryer og Randers Arkitekten bygger nyt. Dem og andre lokale har vi et rigtig godt samarbejde med, og de giver os lov til at give tilbud.

- Det gør da lidt ondt, når butikker i midtbyen drejer nøglen om. Nogle lokale der har været her i mange år. De store kæder som Bilka og Jysk har jo selv grafiske afdelinger og kan selv producere skilte.

  • William Skilte-ejerne Jeppe Arbjerg og Mette Brock. Pressefoto
Se vores aktuelle liste med lovende iværksættere, der har bopæl eller/og virksomhed i Randers. Fotocollage

Her er 15 Randers-iværksættere, som du bør kende i 2023

Erhvervsliv Randers' redaktion har spottet 15 iværksætter-virksomheder med rødder i Randers , der er værd at holde et ekstra godt øje med i 2023. Listen er udarbejdet med indspark fra blandt andet Business Randers. Du kan møde iværksætterne her.

Byen flyder over med nye, spændende iværksættere.

En række af dem har Erhvervsliv Randers allerede fortalt om, men Randers har endnu flere spæde virksomheder, der er båret frem af innovationsvilje, ihærdighed og sælgertalent.

Her præsenterer vi tre håndfulde af byens iværksættere, der er værd at holde et ekstra godt øje med. Listen er ikke fyldestgørende, men den giver et billede af, hvor mangfoldigt byens iværksætterliv er.

Redaktionen har sat som kriterie, at de valgte iværksætter-virksomheder er under fem år, at de har potentiale og rager positivt op, samt at de enten har hjemadresse i Randers eller har en ejer eller medejer, der driver forretningen i eller fra Randers.

Listen er udarbejdet med bidrag fra blandt andet Business Randers, og rækkefølgen af de nævnte iværksættere er vilkårlig.

1. Bernt Villadsen, Agriteam Bernt Villadsen

Bernt Villadsen etablerede sin virksomhed i 2020. Pressefoto

Bernt Villadsen, der ejer Agriteam Bernt Villadsen, har en bachelor i erhvervsjura, er uddannet ejendomsmægler, landmand og har selv drevet landbrug med grise og planteavl.

Virksomheden startede op i 2020 og var en af tre nominerede til prisen som Årets Iværksætter ved Randers Business Awards 2022.

- En dygtig landbrugsmægler skal helst selv have været landmand, og han eller hun skal have oceaner af tålmodighed og være rigtig god til at lytte, sagde Bernt i et interview med Erhvervsliv Randers.

2. Mads Ross og Thomas Pahuus, Lead Company

Thomas Pahuus og Mads Ross er partnere i Lead Company. Pressefoto

Lead Company er et digitalt marketingbureau, der startede op under navnet Vividly og nu drives af partnerne  Thomas Pahuus og Mads Ross.

Virksomheden brænder for at hjælpe små og mellemstore virksomheder med at få mere ud af marketingbudgettet og hjælper med alt fra sociale medier til SEO-optimering og leadgenerering.

Kunderne tæller lokale virksomheder som Gardin Lis og Bilhuset Haldrup.

3. Michael Kristensen, Prounit Frames

Prounit Frames med Michael Kristensen i spidsen har adresse på Messingvej.  Arkivfoto: Annelene Petersen

Iværksætter-virksomheden Prounit Frames blev etableret i 2019 og har opfundet en metode til at adskille plast fra aluminium og pap i forskellige emballager.

Michael Kristensen er virksomhedens administrerende direktør, og adressen er på Messingvej i Sønder Borup.

Med udviklingshjælp fra Innovationsfonden har Prounit Frames præsenteret et færdigt testanlæg, og der arbejdes fortsat på at få anlæg ud over rampen.

4. Torben Lajer, Mobilplan

Torben Lajer er manden i spidsen for Mobilplan. Pressefoto

Mobilplan, der blev etableret i 2021, hjælper virksomheder med at digitalisere forretningen.

Missionen er at levere det bedste match af et digitalt projektstyringsværktøj til håndværkere og entreprenører, baseret på unikke tilpasningsmuligheder, defineret ud fra den enkelte virksomheds specifikke behov.

Og så var der sorte tal på bundlinjen i 2022-regnskabet, hvilket lover godt for fremtiden. Manden i spidsen for Mobilplan er fortsat direktør Torben Lajer.

5. Amalie Olsen, Alexandra Sørensen og Signe Kjær, Gavn Studio

Tre VIA-iværksættere omdanner genbrugsjakkesæt til smarte styles. Foto: Annelene Petersen

Amalie Kronvold Olsen, Alexandra Gerstorf Sørensen og Signe Valeur Kjær, der står bag Gavn Studio, har haft et travlt forår.

De har både skullet udvikle deres fortsat spæde iværksættervirksomhed, og så har de deltaget i en lang række konkurrencer, hvor de har pitchet deres forretningsidé, der handler om at omdanne herrejakkesæt, der er smidt til genbrug, til moderne powersuits for kvinder.

Og konkurrencerne er de rigtig gode til at vinde. Det kan du læse mere om her.

Gavn Studio har blandt andet modtaget et mikrolegat ved Fonden for Entreprenørskab. De vandt 50.000 kroner som vinder af Innovationsprisen 2023, som VIA University College står bag. Og de snuppede førstepræmien på 25.000 kroner ved dette års Hestens Hule med Business Randers som arrangør.

6. Rikke Høyer, Dora Nordic

Rikke Høyer er co-founder hos Dora Nordic. Sammen med sin søster Sidsel Høyer har hun udviklet et digitalt system til vognmandsbranchen. Pressefoto

Dora Nordic er stiftet i 2021, ligger officielt på Bornholm, men Co-founder Rikke Høyer er netop flyttet til Randers for at være tættere på nogle af de transportvirksomheder, som virksomheden servicerer.

Det er sammen med sin søster Sidsel Høyer, at hun har udviklet et digitalt system til vognmandsbranchen.

Missionen er at opbygge det bedste software til at lette hverdagen i transportbranchen, og det gælder alt fra flådestyring til CO2-regnskab og digital fakturering.

Virksomheden er blandt andet støttet af Innovationsfonden og Danmarks Eksport og Investeringsfond.

7. Carol Sannes, Floofers

Carol Sannes, der vandt Hestens Hule i 2021 med sin virksomhed Floofers, er stadig på vej fremad. Foto Malmir Bega/Jakob Lerche Fotografi

I 2021 vandt Carol Sannes konkurrencen Hestens Hule med sin virksomhed Floofers, og lige siden har hun knoklet for at designe, udvikle og sælge sine unikke sansestimulerende tyngdebamser til lindring for børn, unge og voksne med søvnbesvær og psyko-motorisk uro.

Da Erhvervsliv Randers besøgte hende første gang, var Floofers ganske spæd, og da vi interviewede hende et år efter, kunne hun fortælle, at salget var tredoblet på 12 måneder.

Trods et 2022 med røde tal på bundlinjen, er der fortsat stor tro på fremtiden og livslyst.

– Vi er rigtigt godt på vej, men det er vigtigt fortsat at bide sig fast og optimere struktur og resurser, fortæller Carol Sannes.

8. Michael Hessellund og Casper Roensbech, El Recycling

El Recycling er en af byens fremgangsrige Randers-iværksættere. Arkivfoto: Lars Rasborg

Der er grund til opadvendte mundvige hos El Recycling, der blev kåret som Årets Iværksætter ved Randers Business Awards 2022.

Virksomheden, der blev stiftet af Michael Hessellund og Casper Roensbech i 2018, indsamler, renser og renoverer elektronik som computere, tablets og mobiltelefoner for derefter at sælge det til priser, der er konkurrencedygtige i forhold til ny elektronik.

I 2020 startede virksomheden i en 600 kvadratmeter grisestald uden alt for meget varme nord for Randers. Og nu er El Recycling flyttet ind i Vulkans gamle lokaler på over 2000 kvadratmeter. Virksomheden er i den tre-årige periode gået fra 3 til 39 medarbejdere.

9. Ulrik Feldskov Juul, Cikkel Copenhagen

Ulrik Feldskov Juul er medejer af Cikkel Copenhagen. Foto: Morten Degn

Cikkel Copenhagen har ikke firmaadresse i Randers, men alligevel tager vi virksomheden med på vores liste over 10 forbilledlige iværksættere.

Virksomheden blev stiftet i 2020, og en af medejerne er den randrusianske serieiværksætter Ulrik Feldskov Juul, der også står bag kontorfællesskabet Mere end Middel og Feldskov & Juul.

Cikkel Copenhagen er specialiseret i at lave fritidstøj, der appellerer til cykelfans.

Læg blandt meget andet mærke til designvirksomhedens hyldestdesign til digteren, filmmanden og Tour-kommentatoren Jørgen Leth.

Det grafiske design på T-shirten symboliserer de 21 ikoniske kurver på Alpe d'Huez. Uddrag af Jørgen Leths digt "Rundstrækningen" er påtrykt, og du kan høre Jørgen Leth læse digtet højt, hvis du scanner T-shirtens QR-kode.

10. Lars Bendix, Liplid

Lars Bendix er blandt andet manden bag det bæredygtige kaffelåg Liplid. Foto: Annelene Petersen

Liplid er en opfindelse, som Randers-serieiværksætter Lars Bendix står bag.

Virksomheden drives nu fra et domicil i Stockholm, og det bæredygtige kaffelåg er design- og patentbeskyttet i alle de lande, hvor det er muligt.

- Jeg har selv smidt i omegnen af 1,8 millioner kroner i virksomheden, og jeg er fortsat den største aktieindehaver. Men flere svenske investorer er nu med, og de ejer 39 procent af virksomheden, fortalte Lars Bendix forleden i Erhvervsliv Randers.

Lars Bendix er også medejer af Danish Coffee, der har til huse i et indbydende mekka for kaffeentusiaster på hele 1600 kvadratmeter i Togfabrikken i Randers.

11. Trine Damborg og Camilla-Julie Skov Hansen, Sorelle

Smykkevirksomheden Sorelle ligger i Brødregade i Randers' midtby. Arkivfoto: Anne Myrup Pedersen

Sorelle blev stiftet i 2019 og er ejet af Trine Damborg og Camilla-Julie Skov Hansen.

Specialet er at importere ferskvandsperler – og rav, der designes til halskæder, øreringe og armbånd.

Virksomheden fik vind i sejlene, da de to ejere var med i DR-programmet Løvens Hule og kunne tage afsted med en investering fra serieinvestor Jacob Risgaard. I en periode har han ejet 10 procent af smykkevirksomheden, men nu har han trukket sig fra ejerkedsen.

Trine Damborg er også en af kvinderne bag det nye secondhandmarked Cirkulært, der har til huse i de gamle Netto-lokaler på Jens Otto Krags Plads i Randers' midtby.

- Om fem år omsætter vi for 20 millioner kroner, og vi er i gang med at etablere os i hele Norden, lød Sorelle-iværksætternes ambition, da Erhvervsliv Randers interviewede dem i 2022.

12. Mia Brejnholm, Sorte Streger

Billedkunster Mia Brejnholm står bag Sorte Streger. Pressefoto

Mia Brejnholm er en spændende billedkunstner, der står bag virksomheden og Sorte Streger, som du kan følge på både Instagram, Facebook og i kulturhuset Underværket, hvor hun har til huse, designer og er primusmotor ved en lang række events og kreative værksteder.

Sorte Streger blev stiftet sidste år.

13. Iben Schrader, Made in Denmark

Iben Schrader står bag virksomheden Made in Denmark. Foto: Jesper Rais

Made in Denmark Workshops består af Iben Schrader, der brænder for lækkert håndværk og kreative processer.

Iben er uddannet indenfor modedesign og tilbyder spændende workshops og teambuilding, hvor omdrejningspunktet er alt fra papirblomster til linoleumstryk, og dermed opfylder hun behovet for analoge, kreative aktiviteter.

Iben Schrader er en af kulturhuset Underværkets iværksætter-profiler.

Christian Bach og Emil Lind Skipper, Operaen

Christian Koudahl Bach (th.) står bag cafeen Operaen i Kirkestræde sammen med sin makker Emil Lind Skipper. Arkivfoto: Johnny Pedersen

Caféen Operaen Randers i Vester Kirkestræde har siden sommeren 2021 haft succes med at samle randrusianere om alt fra Ludo til Backgammon til strikkefællesskaber og lækker mad.

Det er Christian Bach og Emil Lind Skipper, der har grundlagt Operaen og konstant giver solide bidrag til at udvikle midtbyen.

15. Kerim Arikan, Employ

Karim Arikan er iværksætteren bag Employ. Pressefoto

Ønsker du at spare penge øge effektiviteten i din restaurant eller café, kan det være en god idé at gribe fat i Employ med Kerim Arikan i spidsen.

Iværksætter-virksomheden blev etableret i 2019 og tilbyder en samlet it-løsning til restaurations- og café-branchen med alt fra kassesystem (POS), selvbetjeningsløsning og QR-APP til køkkenskærme (KDS) og takeaway-modul (webshop

  • Se vores aktuelle liste med lovende iværksættere, der har bopæl eller/og virksomhed i Randers. Fotocollage
  • Bernt Villadsen etablerede sin virksomhed i 2020. Pressefoto
  • Thomas Pahuus og Mads Ross er partnere i Lead Company. Pressefoto
  • 01 ProunitFrames
    Prounit Frames med Michael Kristensen i spidsen har adresse på Messingvej.  Arkivfoto: Annelene Petersen
  • Torben Lajer er manden i spidsen for Mobilplan. Pressefoto
  • Tre VIA-iværksættere omdanner genbrugsjakkesæt til smarte styles. Foto: Annelene Petersen
  • Rikke Høyer er co-founder hos Dora Nordic. Sammen med sin søster Sidsel Høyer har hun udviklet et digitalt system til vognmandsbranchen. Pressefoto
  • Carol Sannes, der vandt Hestens Hule i 2021 med sin virksomhed Floofers, er stadig på vej fremad. Foto Malmir Bega/Jakob Lerche Fotografi
  • ElRecycling 05
    El Recycling er en af byens fremgangsrige Randers-iværksættere. Arkivfoto: Lars Rasborg
  • Ulrik Feldskov Juul er medejer af Cikkel Copenhagen. Foto: Morten Degn
  • 04 LarsBendix
    Lars Bendix er blandt andet manden bag det bæredygtige kaffelåg Liplid. Foto: Annelene Petersen
  • Smykkevirksomheden Sorelle ligger i Brødregade i Randers' midtby. Arkivfoto: Anne Myrup Pedersen
  • Billedkunster Mia Brejnholm står bag Sorte Streger. Pressefoto
  • Iben Schrader står bag virksomheden Made in Denmark. Foto: Jesper Rais
  • Operaen Randers
    Christian Koudahl Bach (th.) står bag cafeen Operaen i Kirkestræde sammen med sin makker Emil Lind Skipper. Arkivfoto: Johnny Pedersen
  • Karim Arikan er iværksætteren bag Employ. Pressefoto
Opdatering: Vividly har, siden klummen blev skrevet, ændret navn til Lead Company. Thomas Pahuus (i midten) og Mads Ross (til højre) er nu partnere i virksomheden. Pressfoto 

5 fif: Sådan får du mere ud af dine marketingkroner

Vividly er et nyt digitalt marketingbureau i Randers med kunder som Gardin Lis A/S og Bilhuset Haldrup A/S, og i klummen giver en af bureauets partnere, Thomas Moesgaard Pahuus, bud på, hvordan en virksomhed får mest ud af marketingbudgettet.

MARKETING: Krig i Europa, galoperende inflation, tårnhøje energipriser og coronavirus. Det har været nogle hektiske år siden 2020, både for private og erhvervsdrivende.

Lige nu snakkes der om mulig recession, og mange lokale virksomheder holder pengene tæt til kroppen og er ekstra opmærksomme på, hvordan budgettet bruges. Det gælder også marketingbudgettet.

De fleste virksomheder, vi rådgiver omkring markedsføring, har typisk de samme overvejelser og bekymringer lige for tiden:

●Får vi nok forretning ud af vores markedsføring?

●Burde vi helt slukke for det i en periode, indtil markedet vender?

●Kunne vores marketingbudget bruges bedre, end det gør lige nu?

Og det er kun sundt, at man som virksomhed har netop disse overvejelser i en tid, hvor der skal graves langt efter de positive nyheder.

Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Selvom det hele er sjovest, når markedet er i vækst, og der er gang i forbruget, så giver hårde tider også mulighed for at stoppe op, tage et skridt tilbage og kigge på sin forretning med lidt mere kritiske briller.

Hvordan bruger man for eksempel sine markedsføringskroner - og hvad får man reelt ud af dem?

Selvom man kan have lyst til at trække stikket på en masse salgs- og marketingaktiviteter, er det ofte i krisetider, at fårene virkelig bliver skilt fra bukkene.

I virkeligheden handler det måske ikke om at undgå at bruge penge, men derimod om at bruge dem klogere.

For der er stadig masser af forretning at hente, men i modsætning til tidligere er den formentlig dyrere at hente ind.

Gode råd er dyrebare, og her er vores 5 bedste fif til at skabe mere forretning i en krisetid.

1. Vind markedet ved at investere

Branchevinderne er dem, der tør investere i markedsføring og digital forretning

Marketing er en investering - ikke bare en udgift.

Et populært udtryk i marketingbranchen er, at 50 procent af ens markedsføring virker, mens den anden halvdel ikke gør. Udfordringen er bare, at man ikke altid ved hvilken halvdel.

Hos Vividly rådgiver vi mange forskellige randrusianske virksomheder fra en masse forskellige brancher, og dem, der ser opbremsningen i økonomien som en mulighed for at overhale konkurrenterne indenom - i stedet for at trække i håndbremsen og vente på nemmere tider - det er som regel dem, som lykkes med at vækste.

2. Vælg et bureau, der er proaktivt og tæt på din forretning

Når vi taler med lokale erhvervsdrivende om deres marketing, ser vi alt for ofte, at dette er en del af forretningen, som de har svært ved at prioritere, og at de ofte har nogle dårlige oplevelser med bureauer i bagagen.

Mange har været - eller er stadig - bundet af årelange kontrakter med store bureauer til X beløb per måned, som ofte er et mindre beløb, der ganske vist ikke rigtig kan mærkes i budgettet, men som typisk heller ikke rigtig giver nogen værdi.

Dette er, efter vores mening, bondefangeri. Og det er synd og skam. Så vælg et bureau, der er tæt på og fremme i skoene.

3. Stil spørgsmål til dit marketingbureau

Er du i tvivl, om dit marketingbureau er det rette, så er her de spørgsmål, vi vil anbefale, at du stiller dig selv om jeres samarbejde:

●Forstår bureauet din forretning og branche?

●Har I regelmæssig dialog om jeres marketing?

●Er de proaktive og kommer med gode ideer, du ikke selv først kom med?

●Skaber de gode, mærkbare resultater?

●Ændrer og tilpasser de løbende setup efter disse resultater?

Hvis du som virksomhedsejer har haft et eller flere bureauer tilknyttet, ved du garanteret, at det sjældent kun handler om at få hjælp til at drifte en eller flere digitale kanaler som Google og Facebook og så videre.

Et godt samarbejde med et bureau handler i lige så høj grad om at have en sparringspartner, som kan fungere som bindeled mellem din forretning og dine potentielle kunder.

4. Vælg et bureau med lokal forankring

Dit marketingbureau skal kunne udfordre dig, være proaktiv, være synlig – og skal IKKE gemme sig på et kontor i den anden ende af landet.

Disse ønsker er i hvert fald dem, vi oftest hører, når vi snakker med lokale virksomheder om, hvorfor de har valgt at samarbejde med netop os i Vividly.

Marketingbureauer kan man efterhånden fodre svin med, men et bureau som er lokalt forankret, som kender og forstår lokalområdet, og som rent faktisk sætter sig ud til den enkelte kunde og kommer helt ind under huden på den enkelte forretning – det er en sjældenhed.

5. Få en gratis analyse af jeres markedsføring

Og er du fortsat i tvivl om, hvorvidt I får det maksimale ud af jeres marketingkroner og vil vide mere om, hvordan I får mere forretning inden for jeres budget?

Eller står der vækst i årsstrategien, og har du brug for rådgivning om og sparring til, hvordan I bedst bruger annoncering, sociale medier og SEO til at vinde markedsandele, øge omsætningen eller få flere henvendelser?

Hvis svaret på disse to spørgsmål er ja, så hiv fat i os hos Vividly og få en gratis analyse af jeres nuværende markedsføring og anbefalinger til, hvordan I vinder jeres branche i 2023.

Ræk ud

Vores mission er ikke mindre end at gøre Randers til en by fyldt med succesfulde virksomheder, og vi ser et kæmpe potentiale på tværs af brancher, fordi så mange lokale virksomheder både har tårnhøje ambitioner plus den nødvendige viden og kompetencer til at vinde deres branche.

Men uden en eminent strategi for markedsføring og en solid eksekvering kommer ingen langt.

Så ræk ud og få hjælp. Vi er klar til at få jer til at lykkes.

  • Opdatering: Vividly har, siden klummen blev skrevet, ændret navn til Lead Company. Thomas Pahuus (i midten) og Mads Ross (til højre) er nu partnere i virksomheden. Pressfoto 
Saxe Group, der producerer og sælger maskiner til producenter af fødevare- og medicinemballager, har et års jubilæum som beboer på Metervej i Sønder Borup. Foto: Annelene Petersen

Saxe Group A/S-ejer: - Vores lave hierarki gør os rigtig stærke

- Vi tiltrækker de profiler, der ønsker et godt socialt arbejdsmiljø med en dialog i øjenhøjde og en stor grad af fleksibilitet. Her er vi rigtig stærke, siger Ulrik Gert Nielsen. Han ejer Saxe Group, der for et år siden startede en produktion i en nybygget fabrik på Metervej i Sønder Borup.

VÆKST: - Vi kan sættes os her, siger Ulrik Gert Nielsen, der ejer Saxe Group, mens han peger på et bord i virksomhedens minimalistiske medarbejderkantine på første sal.

En ældre medarbejder iført kedeldragt, fuldskæg og en bunke ”tusser” dukker op.

- Er det nu, vi har en aftale, spørger han, og Ulrik Gert Nielsen peger på journalisten fra Erhvervsliv Randers og konstaterer:

- Jeg skal først lige være færdig med det her.

Medarbejderen smiler og lister bort. Nu kan interviewet begynde.

- Vi har et lavt hierarki her i virksomheden. Jeg kender folk, og de kender mig. Vi har en meget ”nede på jorden”-ledelsesstil, og det kan vores ansatte godt lide, slår indehaveren af Saxe Group fast.

Snart har virksomheden et års jubilæum på adressen på Metervej i Sønder Borup i Randers.

Kort om Saxe Group

  • Blev grundlagt i 1967 som ren handelsvirksomhed indenfor maskiner til industrien.
  • Siden 2012 har virksomheden ved opkøb af Polyfa System og Kas-Tech udvidet med egen produktion af produktions- og automationsanlæg til først og fremmest emballagevirksomheder inden for fødevare- og medicinalbranchen.
  • Har i omegnen af 100 medarbejdere i fire selskaber i Danmark, Norge og Sverige.
  • Hovedkontor med salgs- og serviceafdeling er placeret i Værløse.
  • Sidste år blev store dele af produktionsfaciliteterne samlet i Randers. Indtil da havde produktionen været fordelt på adresser i henholdsvis Laurbjerg og Hvidovre. Sidstnævnte huser fortsat en del af produktionen.
  • Omsætter årligt for i omegnen af 150 millioner kroner.

Virksomheden, der producerer og sælger produktions- og automationsanlæg til først og fremmest emballagevirksomheder inden for fødevare- og medicinalbranchen, flyttede ind i en nybygget fabrik på Metervej i februar sidste år.

Siden har væksten i virksomheden været markant, oplyser Ulrik Gert Nielsen, der her svarer på ni ”hurtige” spørgsmål om ledelse, ambitioner og udfordringer.

1. Hvorfor flyttede I jeres produktion til Randers for et års tid siden?

- Vi overtog et automationsselskab i 2012 i Laurbjerg, men der var ikke nok plads, og vi ville bygge nyt. Jeg kender Randers, så det var naturligt at kigge hertil.

- Adressen på Metervej er fantastisk til en produktion. Infrastrukturen er rigtig god, og det er nemmere at få ansatte her end på Sjælland, hvor vi har vores administration i Værløse og en produktion i Hvidovre.

- Og så tæller det da også, at jeg kender Randers rigtig godt. Jeg er opvokset i Auning og har gået på Paderup Gymnasium. Jeg boede kort tid i Randers, da jeg gik i gymnasiet.

2. Hvordan kom du ind i plastbranchen?

- Jeg flyttede til Sjælland i starten af 90’erne i forbindelse med militærtjeneste. Jeg blev herefter maskiningeniør fra DTU og startede i Saxe umiddelbart efter endt uddannelse.

- Saxe var en familievirksomhed, og min svigerfar var ejeren. Han blev imidlertid alvorligt syg, og den oprindelige plan var, at jeg skulle være i virksomheden i tre måneder, men jeg er her stadigvæk.

- Da jeg startede, var vi en lille agentur-handelsvirksomhed med fem til seks mand, og vi har været på en lang rejse siden.

- I dag har vi 100 medarbejdere og også en anseelig produktion og salg af produktionsudstyr.

- Jeg var heldig at være på rette tid og sted, da jeg overtog Saxe. Det ville have været rigtig sjovt, hvis min svigerfar havde nået at opleve væksten og udviklingen.

3. Hvad får jer til at rage positivt op?

- Vi producerer produktions- og automationsanlæg til plastindustrien, og vi leverer blandt meget andet anlæg til produktioner i Kina, USA, Serbien og Slovakiet.

- Vi er gode til at have og udvikle loyale relationer med vores kunder, der blandt andre tæller Toppac, Berry Superfos og en større international medicinalvirksomhed.

- Det, vi bygger til medicinalindustrien, er der rigtig mange andre, der gerne vil bygge. Men herhjemme er vi indtil videre ganske alene på den bane.

- Vi er begunstiget af, at væksten er kæmpestor i for eksempel medicinalbranchen, mens der som bekendt lige nu er vækstpause i andre segmenter. Vi har dermed været heldige, at netop de største af vores kunder vækster voldsomt.

4. Hvad er opskriften på jeres mange langvarige kunderelationer?

- Et eksempel: Jeg solgte mit første anlæg til enzymbehandling i medicinalbranchen i 1998. Det startede med lidt, og nu sælger vi meget.

- Jeg er god til ikke at miste kunder, når jeg først har dem. Det tager tid at opbygge et tillidsforhold, og vi har altid inviteret de største af vores kunder til at være med til at udvikle vores organisation, produktionsudstyr og bagvedliggende services.

- Og så har kunderne over tid erfaret, at vores kvalitet altid er den samme høje. Blandt andet er vi, som de eneste i vores branche ISO-certificeret til at foretage kalibreringer.

5. Hvad er jeres største udfordring lige nu?

- Vi er en forholdsvis ny produktionsvirksomhed, jeg er ikke produktionsmand, og produktionen skal geares, og organisationsstrukturen skal udvikles.

- Vi skal med andre ord kunne håndtere væksten. Vi er en lille, flad organisation og er ikke verdensmester i at vækste – det skal vi blive endnu bedre til.

- Vores øverste ledelse består af CEO Mikkel Enevoldsen og mig som indehaver, og på produktionsdelen er vi på vej til at rekruttere en række mellemledere.

- Lige i dag er vi for eksempel ved at rekruttere en mentor, der kan spotte flere af de rigtige profiler til produktionen og være en god sparringspartner for vores talenter.

6. Hvilke bløde ledelsesværdier vil du fremhæve hos jer?

- Jeg ser helt klart, at vores største styrke er den flade organisation. Vi tiltrækker de profiler, der ønsker et godt socialt arbejdsmiljø med en dialog i øjenhøjde og en stor grad af fleksibilitet. Her er vi rigtig stærke.

- Når du har en flad organisation, er der imidlertid store forventninger om, at du er meget synlig som leder, og det kan jeg godt lide at være. Jeg har aldrig min dør lukket til mit kontor. Men vi har jo haft en markant vækst, og det er naturligvis ikke som førhen, hvor jeg kendte navnene på alle.

- Og så er der sådan noget som bæredygtighed og diverse klimahensyn. Det er et must hos de største af vores kunder. Her bliver vi også dygtigere hele tiden – og det er noget især yngre medarbejdere prioriterer.

7. Er dit lederjob sjovt?

- Ja, det er supersjovt, selvom de seneste 1,5 år har været meget udfordrende. Der er rigtig meget, vi ikke har haft indflydelse på, men vi kommer alligevel ud med et fornuftigt resultat i 2022.

- Resultaterne i alle fire selskaber er positive, mens Sverige er fantastisk. Det gode er at have flere ben at stå på, og det er naturligvis tilfredsstillende, når vi lykkes med det, vi sætter i værk.

- Som leder vil jeg helst sælge og være ude ved kunderne, men med væksten i produktionsdelen er jeg lige nu nødt til at bruge mange ledelseskræfter i produktionen. Men når organisationen med nye mellemledere er helt på plads, kan jeg igen bruge flere kræfter på salget. Det ser jeg frem til.

8. Planlægger I at udvide mere på Metervej?

- Da vi flyttede ind i Randers, var vi bange for, at hallen ville komme til at stå gabende tom. Men det har langt fra været tilfældet.

- Med byggeriet femdoblede vi pladsen fra vores tidligere 600 til 3000 kvm. Vi har nok plads et års tid endnu, men der kan blive tale om at udvide.

- Vi har plads til at lægge 1000 kvm mere på, men som tidligere nævnt skal organisationen først være mere på plads. Vi skal kunne følge med, og der skal naturligvis være en ordreportefølje, der berettiger til endnu en udvidelse.

- Helt sikkert er det dog, at produktionen bliver i Randers. Medarbejderne er en kæmpe resurse. I Randers er det let at skabe et team. Der er et udpræget ønske om at være en del af et fællesskab, og man bakker op om hinanden. Og så er der ikke meget mandags – og fredagssygdom i Randers.

9. Hvordan kan Randers hjælpe din virksomhed?

- Det vigtigste er, at vi har adgang til resurser og medarbejdere. Vi har for eksempel brug for både automatikteknikere og programmører, og vi kan også tilbyde at videreuddanne for eksempel automekanikere.

- Vores kommunikation på website med mere er meget teknologisk, og det er vi da også anerkendt for hos kunderne. Men når vi søger ansatte, må vi bestræbe os på at kommunikere lidt blødere, så interesserede profiler ikke tøver og er bange for, at de ikke er dygtige nok.

- Vi vil rigtig gerne fortælle, at vi sagtens kan videreuddanne og klæde for eksempel en service- og kalibreringstekniker på. Det vigtigste er, at medarbejderen har interesse for området og virksomheden.

  • 07 SaxeGroup
    Saxe Group, der producerer og sælger maskiner til producenter af fødevare- og medicinemballager, har et års jubilæum som beboer på Metervej i Sønder Borup. Foto: Annelene Petersen