Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Erhvervsliv Randers i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Randers Regnskov er et forbilledligt eksempel på, hvordan et spændende byggeri kan blive et ikonisk vartegn for en by. Kuppeltagenes gitterkonstruktion i stål danner tusindvis af trekanter. Ruderne i hver af trekanterne er lavet af transparent trelags polycarbonat. Foto: Annelene Petersen

Byggeboom: Hellere flot end skrot

Afslibning af trappe + underside! Det var en udfordring, der kan mærkes i kroppen. Men smuk det blev den...

Sådan skrev Byens Gulvsliber, der ejes og drives af Thomas Mondrup Hansen, for nylig på sin FB-side.

Og jeg ved, at han ikke overdriver om det gode resultat, for det var min trappe, der havde fået en effektiv makeover.

Jeg ved også, at Thomas ikke behøvede at bruge penge på markedsføring, mens han arbejdede på trappen. Da hans firmabil med navn og mobilnummer var parkeret foran vores hoveddør, fik han fire nye kunder. Naboerne strømmede til.

Yes, en dygtig håndværker, tænker vi. Ham må vi snuppe, mens vi kan.

Hvor er det dejligt, at der for tiden bygges på livet løs i Randers, og Erhvervsliv Randers vil gerne slå et slag for byens dygtige håndværkere og byggevirksomheder.

De nyder godt af, at mange af os randrusianere har renoveret og bygget til i Corona-tiden, ligesom investorer og ejendomsdevelopere for alvor har fået øjnene op for vores by.

Vores bybillede forandrer sig: Sporbyen. Kasernen. Falbe-grunden. Havnen. Midtbyen. Og utallige parcelhuskvarterer.

Nu gælder det bare om at holde kvaliteten.

Vi gider nemlig ikke grimme byggerier, byggesjusk og metervarer. Vi vil have et Randers, der stråler af solidt og dygtigt håndværk.

Vi vil også have arbejdspladser, og vi ved, at det kræver noget helt særligt at udvikle en sund vækstvirksomhed indenfor byggebranchen.

Randers Arkitekten ApS er en af de virksomheder, der både har haft fokus på at skabe vækst og at cementere sit DNA, der har verdensmål og bæredygtighed i sin kerne.

- Da jeg fik lært at sige nej, blev min virksomhed for alvor stærk, fortæller Brian Andersen.

Vi giver inspirationen fra Randers Arkitektens vækstrejse videre med dagens nyhedsbrev, og hvis du kan lide det, du læser, er du meget velkommen til at dele nyhedsbrevet med andre, som du tænker kunne få fordel af det.

Nye læsere kan samtidig tilmelde sig Erhvervsliv Randers' nyhedsbrev her. Og så er du sikker på at få både overblikket over og indsigten i byens virksomheder direkte i min mailboks.

Tak fordi du deler og læser med.

God fornøjelse.

Billede af Trine Wiese
Billede af skribentens underskrift Trine Wiese Erhvervsjournalist
  • Randers Regnskov er et forbilledligt eksempel på, hvordan et spændende byggeri kan blive et ikonisk vartegn for en by. Kuppeltagenes gitterkonstruktion i stål danner tusindvis af trekanter. Ruderne i hver af trekanterne er lavet af transparent trelags polycarbonat. Foto: Annelene Petersen
Brian Andersen sidder her på hug foran en flot gammel branddør i en af hallerne i Sporbyen, der ligger på den tidligere togvognsfabrik-grund i Randers. Randers Arkitekten er dybt involveret i at omdanne det 22 hektar store område til en ny bydel. Foto: Poul Christensen

Randers Arkitekten: Da jeg fik lært at sige nej, blev min virksomhed for alvor stærk

For fire år siden var Brian Andersen, der ejer Randers Arkitekten ApS, udfordret i sin forretning.

Han kunne drive projekter og få dem til at lykkes, men han vidste med sine egne ord slet ikke nok om at drive virksomhed.

Han havde ikke de fornødne ledelsesværktøjer.

- Det har krævet knofedt at være, hvor vi er nu, siger Brian Andersen, der i interviewet sætter ord på, hvordan han genopbyggede sin virksomhed ved at være en del af projektet Vækstledelse for Fremtiden og med god bistand fra sin mentor Per Hastrup, administrerende direktør hos Prodan A/S.

Brian Andersen, Randers Arkitektens indehaver, blev bedre til at sige fra, og dermed blev han både stærkere som leder, forretningsudvikler og familiefar. Men det krævede, at han måtte opbygge en helt ny virksomhedsorganisation.

VÆKSTLEDELSE: Et nej tak til at påtage sig en opgave uden den fornødne kvalitet.

Et nej tak til at arbejde døgnet rundt, i weekender og ferier.

Især i de første år som virksomhedsejer er det nemmere sagt end gjort at vælge fra i den enorme bunke af gøremål og opgaver, man kan kaste sig over og bruge sin tid på.

Sådan var det også engang for arkitekt Brian Andersen.

Han ejer Randers Arkitekten ApS, der lige nu er i særdeles god gænge med 20 medarbejdere, en pæn bruttofortjeneste i 2020 på 7,3 mio. kroner, og en ordrebog med mange fine projekter de kommende år.

- Det har krævet knofedt at være, hvor vi er nu. For fire år siden var jeg udfordret. Vi kunne drive projekter og få dem til at lykkes, men jeg vidste slet ikke nok om at drive virksomhed. Jeg havde ikke de fornødne værktøjer, fortæller han.

Arkitekten fra Randers skulle personligt helt ned at vende, før han besluttede sig til at bruge det knofedt, det kræver at genopbygge en virksomheds struktur:

- Jeg mærkede ikke, hvor skidt jeg egentlig havde det. Men så blev jeg indlagt akut med et markant forhøjet blodtryk på 200, og da det ramte mig, lovede jeg mig selv, at nu skulle der ændringer til. Det nyttede ikke, at jeg blev ved med at gøre alt HELT selv.

Slut med håndholdt kommunikation

Via Erhverv Randers kom Randers Arkitekten med i projektet Vækstledelse for Fremtiden.

Han fik Per Hastrup, topchef i Prodan A/S, som mentor, og stille og roligt fik han udviklet og opbygget et stærkt virksomhedsskelet med blandt andet medarbejderhåndbøger, funktionsbeskrivelser, kvalitetssikringssystemer, økonomisystemer og systematisk dataindsamling. Og ikke mindst fik han ansat en tegnestuechef.

- Forløbet var både spændende og en hård tørn, fortæller Brian Andersen:

- Selve projektet varede halvandet år, og det var krævende, da jeg jo skulle drifte ved siden af. Men jeg gjorde hele vejen igennem, hvad jeg blev bedt om. Der skulle nemlig markante forandringer til i forhold til den måde, vi organiserede os på.

Kort om Randers Arkitekten

  • Blev etableret i 2011 i Raasted, flyttede ind i Vestergade i Randers og har nu domicil i Chr. Rasmussen-bygningen i Randers’ midtby. Det er i gåafstand til både banegård og busstation.
  • Har både en arkitekt- og en konstruktør-afdeling, hvilket fremmer flowet mellem projektfaserne. 
  • Brian Andersen er ejer og adm. direktør. Han er uddannet tømrer, dernæst bygningskonstruktør og siden arkitekt.
  • Vandt Randers Kommunes Erhvervspris 2021 for målrettet at inddrage FN’s 17 Verdensmål i sine projekter med mere.
  • Alle arkitekter har en Masterclass i Verdensmål og bæredygtighed. Alle kan arbejde med Svanemærket, der er en af verdens skrappeste miljøcertificeringer.
  • Genealogisk arkitektur og storytelling er også arkitektens varemærke. Det handler om at fortælle en byggegrunds og et områdes historie gennem arkitekturen. Ved at blive inspireret af fortiden skabes en ny fremtid.
  • Brian Andersens hustru Mette Erikstrup Andersen er virksomhedens controller. Privat har de to døtre; Emma på 16 år og Maria på 20 år.

- Vi var for eksempel blevet så store, at det ikke længere rakte, at jeg en gang imellem stillede mig op i personalestuen og sagde ”der er sket det og det.” Kommunikationen skulle være langt mere tilgængelig, ligesom der skulle langt mere systematik til.

For Brian Andersen var et vigtigt formål med Vækstledelse for Fremtiden at komme ned i arbejdstid, og i den øvelse var det afgørende, at medarbejderne blev mere selvhjulpne.

- Jeg og vi skulle blive mere bevidste om, at vi løfter i flok. Jeg træffer naturligvis de overordnede ledelsesmæssige beslutninger, men i dagligdagen er der bunker af beslutninger, som bedst træffes af andre af teamets medlemmer. Nu er rollefordelingen i vores team blevet klarere, og medarbejderne ved i endnu højere grad, hvad netop de skal tage sig af.

Nu slipper jeg jobbet derhjemme

Gevinsten ved at udvikle organisationen gøder nu Brian Andersens private liv.

- Det med at komme ned i arbejdstid er lykkedes i år. Jeg har nu fri i weekenderne – for første gang i 10 år. Jeg er blevet langt bedre til at slippe jobbet, når jeg er derhjemme. Jeg ved, at virksomheden står, når jeg kommer tilbage, fortæller han.

Det er også en stor tilfredsstillelse at sige nej til byggeprojekter, som arkitektstuen ikke har tiltro til, fortæller arkitekten fra Randers:

- Vi sagde på et tidspunkt nej til et byggeri, selvom vi manglede arbejde. Men det var den bedste beslutning. Vi har ad åre opsamlet megen data, som vi nu kan basere vores beslutninger på, og så supplerer jeg med at følge min mavefornemmelse.

- Tror jeg på dem, der er med i et konkret byggeprojekt? Bakker jeg op om visionen? Hænger det sammen økonomisk? Vi skal lykkes med vores projekter og være stolte, og vi skal sige ja til det rigtige.

  • Brian Andersen sidder her på hug foran en flot gammel branddør i en af hallerne i Sporbyen, der ligger på den tidligere togvognsfabrik-grund i Randers. Randers Arkitekten er dybt involveret i at omdanne det 22 hektar store område til en ny bydel. Foto: Poul Christensen
Brian Andersen etablerede Randers Arkitekten i 2011. Foto: Poul Christensen

10 spørgsmål til Brian Andersen om byggeri, bæredygtighed og ledelse

Randers Arkitekten blev i 2021 kåret som årets erhvervsvirksomhed i Randers Kommune.

For manden bag succesen, Brian Andersen, handler god ledelse om at løfte i flok.

Det forklarer han i dette spørgsmål/svar-interview med Erhvervsliv Randers.

Brian Andersen er manden bag Randers Arkitekten. Her svarer han blandt andet på, hvorfor han har navngivet sin virksomhed efter sin hjemby.

Der skulle et wakeup-call til, før Brian Andersen fik skabt en virksomhed, som han selv kunne være i.

Det fortæller han i et portræt-interview med Erhvervsliv Randers. Herunder svarer han på 10 spørgsmål om alt fra arkitektens forhold mellem kunst og håndværk til byggekvalitet og værdien af verdensmålene.

Ser du arkitekten som kunstner eller håndværker?

- Som håndværker. Et byggeri skal da se fedt ud, men der er også en økonomi, der skal hænge sammen, ligesom der er parametre som bæredygtighed, energiforbrug og indeklima. Det handler også om godt købmandskab og dermed om at få et byggebudget på plads.

Er du til akademiske afhandlinger?

 - Nej, jeg har altid været en DO’er. Det er ikke mig, der laver lange akademiske afhandlinger om byggeprojekter. Vi har mange værdier og visioner, men viser dem altid via praksis og konkrete projekter. Både undervejs og til slut fortæller vi dog om dem. Storytelling er en vigtig vej til at inddrage beboere og et lokalområde.

Har I altid prioriteret bæredygtigt byggeri?

 - Vores første byggeri var en nul-energi-villa. Det var før, der blev talt om bæredygtighed og verdensmål. Kunden var en økonomibevidst mand og helt med på, at energiforbruget i det nye hus skulle være så lavt som muligt. Men byggeriet måtte ikke blive dyrere. Både dengang og nu er det ikke dyrere at bygge bæredygtigt og energivenligt, det kræver blot lidt mere bevidsthed og omtanke. Vi skal se muligheder, og nogle gange kan vi finde andre materialer.

Fungerer jeres domicil som et showroom?

 - Ja, alt er bygget i bæredygtige materialer, og sådanne er de seneste år blevet nemmere at få fat på. Nu har byggemarkederne for eksempel kun certificeret træ på hylderne, og andre kommer med. Tag sådan nogle som Egetæpper. De har selv vindmøller, og via ny renseteknologi genanvender de 70 procent af brugsvandet. Når vi har brugt et tæppe, kan vi levere det tilbage til Egetæpper, og så begynder en ny cyklus. Sådanne processer er meget tilfredsstillende at være en del af.

Er FN’s 17 verdensmål mest pæne ord?

 - Indtil alt og alle begyndte at tale om verdensmålene, var det den sidste øre, der gjorde, om man købte eller ej. Men det har ændret sig. Nogle gør, som de plejer, men cirka halvdelen er begyndt at ville betale for, at noget er produceret bæredygtigt. Det er uhyre sjældent at opleve en forbruger eller virksomhed, der siger, at verdensmålene ikke er noget for os.

Du har valgt, at Randers indgår i virksomhedens navn - hvorfor?

 - Ja, og det var faktisk meget enkelt. Det er sjældent, at folk ikke kan huske, hvad vi hedder. Jeg elsker byen, der er en masse potentiale, og i vores projekter søger vi også at dykke ned i historien og fremelske vores fælles ståsted. I en periode har vi i Randers ikke været så gode til at fortælle om det positive, vi står for. Det må vi ændre på.

Nævn en vanskelig ledelsesbeslutning?

 - Da Corona-pandemien lukkede Danmark ned, tog det os to dage at finde ud af, hvad vi skulle gøre. Det var 48 søvnløse timer. Vi kiggede på worst case med nul indtjening, og vi besluttede os hurtigt til at gøre alt for at beholde alle medarbejdere. Det har hjulpet os, at vi er bygget op på at være selvfinansierende. Men det hele gik langt bedre end forventet. Før sommerferien var der fuld drøn på igen, og det har der været siden.

Hvad er god ledelse?

 I år er vi blevet kåret af Randers Kommune som årets erhvervsvirksomhed – og den hedder ”at løfte i flok”. God ledelse er i mine øjne, at man er et team. Sammen er vi stærke og deler værdier. Vi er enige om, at det er fedt at bakke op om verdensmålene med vores projekter.

Hvordan sikrer vi en høj kvalitet i byens byggerier?

 - Man kan søge at styre via en lokalplan med robuste kvalitetskrav. Et eksempel er bydelen Sporbyen, som vi er involveret i. Her er der tale om en gammel smedevirksomhed. Derfor bygges der for eksempel ikke huse med hvid beton. Bygningerne skal spille sammen med det kobberfarvede og rustskinnerne.

Hvorfor skal en kunde vælge Randers Arkitekten?

- Vores DNA er verdensmålene og bæredygtigt byggeri.

Vi har en høj gennemførelsesprocent. Vi har mange mund-til-mund anbefalinger.

Vi har en bred erfaring med både små og større byggeprojekter.

Vi leverer kvalitetsbyggeri.

Vi er gode til, at bygherre får meget byggeri og arkitektur for pengene.

Vi er ikke bange for at sige nej, hvis der er et projekt, vi ikke tror på.

Vi elsker hastighed og forstår det værdifulde i at have fremdrift i processerne.

  • Brian Andersen etablerede Randers Arkitekten i 2011. Foto: Poul Christensen
Messerne er tilbage. Her deltager Danish Coffe med en messestand på Formland 2021 i Herning. Danish Cofee består af Kaffeagenterne, Farm Mountain og Iced espresso. Pressefoto

Nyt og navne: Det er værd at vide fra erhvervslivet

Messerne er tilbage: Vulkan Dæk A/S og Danish Coffee melder klar.

Erhvervsliv Randers er blevet taget godt mod.

Erhverv Randers inviterer medlemmer til besøg hos Dan Dryer A/S.

Hvor meget sundt indeklima kan du få for en halv mio. kroner? Det giver Realdania gode bud på.

Skal Biosfæren - Center for biodiversitet have kommunal støtte? Ja, mener kommunens forvaltning.

Her fortæller vi kort om nyt og navne hos virksomheder i Randers.

RUNDT I RANDERS: - Det er fedt at komme i gang igen, erklærede Rikke Svendsen, salgschef hos Danish Coffee, da virksomheden deltog  på Formland 19.- 22.august. Også Vulkan Dæk A/S melder klar til messelivet med en stand på Transportmessen i Herning 16.-18.september.

Vores Erhvervsliv Randers er nu lanceret. Det skete onsdag 18.august, hvor vi udsendte vores første nyhedsbrev. - Modtagelsen har været overvældende og positiv, fortæller redaktør Henrik Skov Anhøj. Se omtalen i Randers Amtsavis.

Erhverv Randers inviterer sine medlemmer til et besøg hos Dan Dryer A/S, hvor administrerende direktør Susanne Friis Eden vil fortælle om virksomhedens historie, generationsskiftet, udviklingen og fremtidsplanerne. Arrangementet kræver tilmelding.

Hvor meget kan man forbedre indeklimaet i en ældre villa ved at renovere den for en halv million kroner? Det kan du få mere viden om ved at deltage i et erhvervsarrangement i Randers onsdag 25.august. Realdania By & Byg inviterer . Du kan tilmelde dig her.

Skal Biosfæren – Center for Biodiversitet være et nationalt center med fokus på at bevare og fremme biodiversitet og genetiske ressourcer?

Det mener Randers Kommunes forvaltning, der torsdag 26. august indstiller til Udviklingsudvalget:

- At der bevilges 300.000 kroner fra erhvervs-og udviklingspuljen til et afklarende forprojekt.

- At Randers Jernstøberis bygninger på Industrivej stilles til gratis til rådighed for Biosfæren i en tre-årig opstartsperiode.  Læs mere.

  • Messerne er tilbage. Her deltager Danish Coffe med en messestand på Formland 2021 i Herning. Danish Cofee består af Kaffeagenterne, Farm Mountain og Iced espresso. Pressefoto