Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Erhvervsliv Randers i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Arena Randers er blevet kåret som Årets Idrætsbyggeri 2021. Men er stoltheden over prisen druknet i de mange skriverier og fortællinger om en særdeles kringlet byggeproces? Foto: Anne Myrup Pedersen

Husker Randers at værdsætte Årets Idrætsbyggeri 2021?

Lad os lige tage en tur op i helikopteren, og lad os så kigge ned på Arena Randers, der efter et stort nybyggeri er blevet Kronjyllands største idræts- og kulturcenter.

Og mens vi flyver rundt, kan vi også få øje på, at multiarenaen rent faktisk er blevet kåret som Årets Idrætsbyggeri 2021.

Arkitekturprisen er en anerkendelse af "at være kommet flot i mål med at opgradere det eksisterende halbyggeri til en arkitektonisk helhed i et fragmenteret anlæg."

Men hvorfor har vi i Randers egentlig brugt så få kræfter på at prale af Randers' nye flotte vartegn?

Ja, det handler om, at det har været en særdeles vanskelig byggeproces.

Prikken over i'et på fortrædelighederne var, da totalentreprenøren anlagde en voldgiftssag mod Arena Randers. Men den faldt fuldt og helt ud til Arena Randers' fordel. Bestyrelse og direktion har handlet til ug med kryds og slange.

Så lad os nu lade fnidderet ligge og tillade os selv at være lidt stolte. Lad os glæde os over, at vi har en multiarena, der kan rumme store koncerter, kulturevents og idrætsbegivenheder. Og lad os også anerkende de profiler, der har været med til at realisere byggeriet.

Netop derfor giver vi i nyhedsbrevet mikrofonen til Gitte Nørgaard, der som direktør for Arena Randers har en stor andel i, at byggeriet er blevet realiseret.

Omkring årsskiftet fratræder hun jobbet - efter gensidig aftale med bestyrelsen - og her på falderebet slår hun både et slag for Randers' nye stærke vartegn, og så inviterer hun os ind i sit ledelsesmæssige maskinrum.

For selvfølgelig skal vi lære, hvad vi kan af den kringlende byggeproces med uheld og forsinkelser. Vi skal bare ikke lade "processen" fylde så meget, at vi helt glemmer at være glade for resultatet.

Du er som altid meget velkommen til at dele nyhedsbrevet i dit netværk. Nye læsere kan tilmelde sig nyhedsbrevet her.

God fornøjelse - og tak fordi du deler.

Billede af Trine Wiese
Billede af skribentens underskrift Trine Wiese Erhvervsjournalist
Mundbind fra Randers-virksomheden GMAF Circulat kan nu købes og genanvendes på Sønderbros Apotek, der har fire filialer: Assentoft Apotek, Dronningborg Apotek, Randers Nord Apotek og Aarhus Ceres Apotek. I september fik mundbindene tildelt Astma-Allergi Danmarks allergimærkning 'Den Blå Krans'. Her er det apotekets ejer Bjørn Thorbjørner. Foto: Mette Bjerre.

Rundt om Randers' erhvervsliv

Sønderbros Apotek bliver første forhandler i Randers af allergivenlige, genanvendelige mundbind fra GMAF Circulat i Dronningborg.

Sydbank og Alm. Brand har indgået et partnerskab med gensidig henvisning af kunder. Sydbank A/S overtager Alm. Brand Bank A/S som led i aftalen. Og Alm. Brands indboforsikringer, skadesforsikringer med videre bliver fremadrettet også en del af tilbudspaletten, oplyser Michael Lejsgaard Jensen, filialdirektør i Sydbank Randers.

En række virksomheder bakker allerede nu op om Randers Julehjælp, der arrangeres af Lions Club Randers Gudenaa og Randers Amtsavis. Indsamlingen hjælper lokale humanitære organisationer og foreninger med at sikre en god jul for økonomisk trængte randrusianske børnefamilier.

Tirsdag 7. december inviterer Erhvervsakademi Dania til en konference med tonsvis af inspiration om bæredygtighed.

Her kan du læse om navne, initiativer og regnskaber i virksomheder i Randers.

RUNDT OM RANDERS: Den lokale producent af mundbind GMAF Circulat i Dronningborg, der blev etableret sidste år, oplever fornyet efterspørgsel i kølvandet på de nye krav om brug af mundbind. Og nu åbner de også op for salg til private.

I Randers bliver Sønderbros Apotek den første forhandler af de genanvendelige mundbind, der har opnået Astma-Allergi Danmarks allergimærkning 'Den Blå Krans'.

8 simple tips til at undgå indbrud i ferien! Sådan lyder overskriften på en artikel på Sydbanks website. Forsikringsprodukter er nemlig blevet en del af Sydbanks tilbudspalette. Det sker , efter Sydbank og Alm. Brand har  indgået et partnerskab med gensidig henvisning af kunder.

- Vores kunder vil fremadrettet nyde godt af både Sydbanks tilbud og services - og  Alm. Brands indboforsikringer, skadesforsikringer med videre til både private og virksomheder, oplyser
Michal Lejsgaard Jensen, filialdirektør i Sydbank Randers.

Jysk Vin, Vulkan Dæk og Dan Decor er blot tre af de Randers-virksomheder, der allerede har valgt at bidrage til Randers Julehjælp 2021.  Lions Club Randers Gudenaa og Randers Amtsavis står bag julehjælpen, der sidste år slog alle rekorder.

De indsamlede penge gives til en lang række lokale humanitære organisationer, der hjælper lokale familier med økonomiske trængsler. Både små og store beløb er forøvrigt velkomne.

Bidrag kan indbetales på følgende konto i Sparekassen Kronjylland: Regnr. 6187 - kontonr. 0012387105 eller via mobilpay på 84319. Skriv gerne navn og telefonnummer i meddelelsesfeltet.

Erhvervsakademi Danias inviterer til en konference om bæredygtighed. Den henvender sig til alle, der vil vide mere om, hvordan man kan gøre sin forretning mere bæredygtig og klimaskånsom.

Arrangementet finder sted hos Dania i Randers, 7. december fra klokken 8.30 til 11.45. Læs mere her: Arrangementer hos Dania (eadania.dk)

Stærke diplomatiske evner, en god portion stædighed og et loyalt netværk af dygtige samarbejdspartnere har været afgørende for at kunne skabe resultater som direktør for Arena Randers, fortæller Gitte Nørgaard, der snart overlader rorpinden til en ny direktørprofil. Kalenderen er herefter åben, men forhåbentlig bliver der også lidt tid til golfen - og en kommende bolig i Spanien.  Foto: Annelene Petersen

Gitte Nørgaard: Vær stolt af Arena Randers - og lær også af byggeprocessen

Hvordan er det at være direktøren, der i årevis skal forklare og skabe fremdrift i en byggeproces med bunker af benspænd og uheld?

Hvordan beskytter du dine medarbejdere og dig selv, når ”shitstormen” rammer?

Sådan lyder et par af de spørgsmål, som Gitte Nørgaard svarer på i dette interview.

For lidt over 19 år siden gik hun fra at være ”halmutter” i Assentoft Hallerne til at bestride jobbet som direktør i Arena Randers.

De seneste fire år har hun især været i ilden for at realisere Randers’ nye multiarena, der efter en stormomsust byggeproces blev kåret til Årets Idrætsbyggeri 2021.

Ultimo januar 2022 fratræder hun sin stilling efter gensidig aftale med bestyrelsen.

- Nattesøvnen er indimellem røget sig en tur, men jeg har ikke på noget tidspunkt undervejs i byggeriet overvejet at kaste håndklædet i ringen, siger Arena Randers-direktør Gitte Nørgaard. - Vi kan være ufatteligt stolte af den multiarena, vi sammen har præsteret, siger hun og deler her, hvordan hun ledelsesmæssigt har navigeret i en særdeles vanskelig byggeproces.

LEDELSE: Om få år vil randrusianerne være vildt stolte af Arena Randers, der med sine over 17.500 kvadratmeter er Kronjyllands største kultur- og idrætscenter.

Og snart vil de færreste gå op i de uheld og benspænd, der har fundet sted under byggeriet af Randers’ nye multiarena.

Sådan forudsiger og håber Gitte Nørgaard, der som direktør har en stor andel i, at Arena Randers har fået titlen som Årets Idrætsbyggeri 2021.

- Vi kan være helt vildt stolte af resultatet. Det er et meget markant og spændende byggeri, og vi har nu noget i Randers, som få andre har.

- Men det har været et uhyre vanskeligt og kompliceret forløb, da samarbejdet med totalentreprenøren har været problemfyldt, slår hun fast og indvilger i – til læring og inspiration – at dele, hvordan hun ledelsesmæssigt har navigeret i den vanskelige byggeproces.

Kort om Arena Randers og multiarenaen

  • Er med sine over 17.500 m2 Kronjyllands største kultur- og idrætscenter.
  • Er siden sin start som Randers Idrætshaller i 1952 knopskudt med blandt andet den gamle Randershal, en basketballhal, et motionscenter og et sportscollege. Senest er det hele blevet bundet sammen af en nybygget multihal samt møde- og konferencefaciliteter og et udvidet og ombygget køkken- og parkeringsområde.
  • Er af Nohrcon blevet kåret som Årets Idrætsbyggeri 2021. En fagjury nominerede i alt fem danske idrætsbyggerier, og Arena Randers vandt herefter prisen efter en offentlig afstemning. Dommerne roste blandt andet ”den gennemtænkte arkitektoniske strategi, der opgraderer et eksisterende byggeri og skaber helhed i et fragmenteret anlæg.”
  • Det var efter 10 års lokalpolitisk tovtrækkeri, at byggeriet af Arena Randers’ multiarena kunne gå i gang i 2017.
  • Max Bögl blev valgt som totalentreprenør.
  • Byggeriet har været ramt af svag ledelse fra totalentreprenøren samt en lang række uheld og benspænd
  • I maj 2021 tabte totalentreprenøren en voldgiftssag mod Arena Randers. Afgørelsen var klokkeklart til fordel for Arena Randers.


Interviewet finder sted en sen eftermiddag i Arena Randers, hvor køen til corona-tests igen er blevet en del af hverdagen.

- Ja, man magter jo ikke det corona længere. Vi må stå det igennem, men jeg glæder mig rigtig meget til, at hallerne for alvor kan folde sig mere ud med koncerter, idrætsbegivenheder, events og møder og konferencer, siger Arena Randers’ førstekvinde, der efter gensidig aftale med bestyrelsen stopper i direktørjobbet omkring årsskiftet.

Efter 19 år som direktør må en anden tage over. For især de seneste fire år har direktørjobbet trukket tænder, og Gitte Nørgaard glæder sig nu – fuldt fortjent – til at få løftet nogle af de utallige ledelsesbeslutninger af sine skuldre:

- Det har været hårdt, fordi jeg både har skullet have fokus på den daglige drift og samtidig har styret byggeriet. Det har også været udfordrende hele tiden at skulle navigere mellem politik og aktører omkring den selvejende institution, søge at beskytte medarbejderne mod diverse ”shitstorme”, køre den daglige butik og tilgodese vores mange forskellige kunder.

Benspænd i hobetal

Det var 11. oktober 2017, at daværende Venstre-borgmester, Claus Omann Jensen, fra førersædet af en gravko tog det første grab i jorden til byggeriet af multiarenaen på 7500 kvadratmeter.

Blot et lille flertal af byrådets politikere vedtog byggeriet, og allerede forud for vedtagelsen var der en livlig lokalpolitisk debat om byggeplanerne.

- Først var der en årelang og stor lokalpolitisk uenighed om, hvorvidt multiarenaen overhovedet skulle bygges. Og da så byggeriet gik i gang, kom dårlig byggeledelse og forsinkelser, og som kronen på værket var den voldgiftssag, som totalentreprenøren tabte i maj 2021 mod Arena Randers, opsummerer 62-årige Gitte Nørgaard.

Karrierespringet: Fra ”halmutter” til direktør

Men før hun fortæller videre om trakasserierne i byggeprocessen, hopper vi lige et skridt tilbage i tiden. Hvad er Gitte Nørgaard egentlig rundet af?

Svaret finder vi i Assentoft Hallerne, hvor hun i otte år og frem til 2002 var ”halmutter”.

- Jeg havde frivilligt forladt et godt job i finanssektoren for at blive ”halmutter”, og ikke alle kunne vel helt forstå det. Men drømme er til for at blive udlevet, og for mig var det en spændende livsstil at være ”halmutter” i den mindre idrætshal.

- Her var ikke noget med at tælle timer, jeg var på job altid og var lidt af en enmandshær. Om morgenen var det mig, der åbnede, og når jeg lukkede klokken 23, bar jeg vores sovende børn ud i bilen. Vi havde senge til børnene i hallen, så de kunne falde i søvn, når det blev sent.

- Jeg er med andre ord rundet af foreningslivet og idrætsverdenen, fortæller Gitte Nørgaard om dagligdagen, hvor duften af pølser og pomfritter blandede sig med sved, glade smil og energiske tilråb.

- Jeg tog mig af alt fra stegning af pølser og kiosksalg til administrationen, bogføring og rengøring. Det var fysisk hårdt, mindes Gitte Nørgaard, der siden er kommet til den erkendelse, at jobbet som ”halmutter” var en særdeles god træningsbane for det senere direktørjob i Arena Randers:

- Jeg var jo øvet i at få alle ender til at mødes, idrætsverdenen er i mit DNA, jeg er god til at få mennesker til at samarbejde, og så var det heller ikke fremmed for mig at knokle igennem.

Det var lækkert pludselig at kunne dykke længere ned i udvalgte områder.

Da hun efter otte år følte sig klar til nye udfordringer, blev jobbet som direktør for det langt større Arena Randers - Randers Idrætshaller slået op. Hun var ikke i tvivl, lagde billet ind og fik jobbet.

- Jeg var parat til udvikling og greb chancen. Det var en langt større butik end i Assentoft, så det var et stort karrierespring, men jeg følte mig hjemme lige fra begyndelsen. Det var lækkert pludselig at kunne dykke længere ned i udvalgte områder. Det var fantastisk at have en stab omkring mig i stedet for at være helt alene.

Tendens: Mere kommercielt

Kan hun klare skærene i direktørjobbet? Sådan lyder et spørgsmål, som de fleste nytiltrådte direktører må bevise, at der kan svares ja til. Gitte Nørgaard viste hurtigt, at hun levede op til direktørtitlen.

Hele tiden var der nye tiltag, som var spændende at være med til. Da hun tiltrådte  direktørjobbet, faldt det sammen med en ny og spirende udvikling på idrætsområdet.

Et nyt sportscollege i Randers så dagens lys. Bygherre var Randersegnens Boligforening. Her var Arena Randers en af samarbejdspartnerne, der skulle hjælpe med at udfylde rammerne. Endvidere kom byggeriet af Arena 3. Hal 3 blev indviet i 2007.

- Der var en bevægelse væk fra det foreningsbaserede til det langt mere kommercielle. Også i Randers var vi begyndt at rumle med ambitioner om at få endnu mere plads til idræts- og kulturevents, fortæller Gitte Nørgaard.

I 2014 begyndte diskussionen om en ny multiarena, der skulle give mere plads til sportsarrangementer, koncerter og messer i større målestok. En projektgruppe med repræsentanter for foreningslivet blev nedsat. Gitte Nørgaard sad for bordenden. En skitse blev udarbejdet, og den lagde grund for det udbudsmateriale, der lagde op til den markante udvidelse:

- Jeg skulle bruge nye sider af mig selv. Jeg nød at arbejde langt mere strategisk, og jeg fandt ud af, at jeg kunne og kan noget med at koordinere og få folk til at samarbejde. Og det viste sig, at jeg også forstod at navigere imellem de utallige og mangeartede forventninger og ønsker.

Som en ål der snor sig

Hvad man ikke ved, bliver man ikke tynget af, og heldigt var det nok, at hverken Gitte Nørgaard eller medarbejderne kunne kigge ind i fremtiden, da byggeriet af den nye multiarena gik i gang i 2017.

Byggeprocessen har været kringlet, og Gitte Nørgaard har som direktør skullet styre, forklare og forsvare processen med at opføre multiarenaen ved Arena Randers.

Flere grå hår er der kommet til de seneste fire år, hvor Arena Randers-direktøren har måttet aktivere alt i sin ledelsesmæssige værktøjskasse.

- Hvad har det krævet? spørger Gitte Nørgaard retorisk og svarer:

- Ja, jeg har lært at være som en ål, der snor sig, og så har jeg hurtigt måtte hoppe fra tue til tue. "Nu sætter vi ind der, og så sætter vi ind et helt andet sted".

Jeg ville have været ilde stedt, hvis jeg ikke havde haft den projektgruppe, der har fulgt byggeriet af multiarenaen tæt.

Som det er tilfældet i andre dele af erhvervslivet, har Gitte Nørgaards netværk af samarbejdspartnere været afgørende for at komme i mål:

- Mit stærke lokale netværk har bestået af både embedsmænd, politikere, foreningsfolk og erhvervsprofiler. Når det hele er brændt sammen, har nogen holdt hånden under os og sagt; ”nu finder vi en løsning” - i stedet for at pege fingre og sige; ”det er også din skyld”.

Med andre ord: Gitte Nørgaard har primært fået løst sine udfordringer via en tillidsfuld dialog og et tæt, lokalt samarbejde:

- Jeg ville for eksempel have været ilde stedt, hvis jeg ikke havde haft den projektgruppe, der har fulgt byggeriet af multiarenaen tæt. Gruppen har blandt andet talt servicechef Knud Andersen og Flemming Knudsen, tidligere administrerende direktør i Faarup Betonindustri A/S.

- Han blev valgt ind i repræsentantskabet, da byggeriet startede, og Flemming har været en kæmpe støtte, for han ved om nogen, hvad så stort et byggeri handler om. Og så har  bestyrelsen  hele tiden bakket op og truffet de helt rigtige beslutninger.

Gitte Nørgaard konstaterer:

- Du er ganske enkelt nødt til at have loyale, dygtige samarbejdspartnere og ambassadører, hvis du skal navigere som direktør på et område, der har så meget fokus som byggeriet af multihalen. Det er vigtigt at have mennesker at læne sig op ad, når processerne bliver svære.

Voldgiftssagen: Arena Randers vandt

Når Gitte Nørgaard i dag går en rundtur i det nye byggeri, er hun særdeles tilfreds:

- Vi er endt ud med en særdeles flot og prisbelønnet bygning. Men processen undervejs har der ikke været styr på.

Prikken over i’et på et skrantende samarbejde var, at totalentreprenøren Max Bögl i maj 2021 tabte en voldgiftssag mod Arena Randers.

Betalingskravet lød på 22 millioner kroner, og indtil Arena Randers vandt sagen 100 procent, og Max Bögl også fik besked på at betale sagens omkostninger, røg Gitte Nørgaards nattesøvn sig en tur:

- Hvad skulle vi dog have gjort, hvis vi selv skulle finansiere 22 millioner kroner. Byrådet havde stillet et lånebeløb til rådighed på 10 millioner kroner, hvis vi kom ud i at skulle betale, og det skabte da noget ro. Men der var rigtig meget i usikkerhed i den periode.

SoMe og kritik med spredehagl

Og så var der den meget kritik, som under byggeprocessen blev sendt afsted med spredehagl mod Gitte Nørgaard og medarbejderne:

- Jeg har aldrig nogensinde undervejs i byggeprocessen tænkt, at nu gad jeg ikke længere. Jeg er stædig, og jeg går rigtig langt for at finde en løsning. Jeg er ikke til at give op, men bygen af kritik har været svær at rumme.

- I forvejen har det politiske spil altid været noget, jeg skulle vænne mig til. Og nu lever vi i SoMe-verdenen, hvor alle har en mening og fyrer løs uden nødvendigvis at tænke over, at mennesker af kød og blod kan rammes af den kritik, der fyres af.

På et tidspunkt satte Gitte Nørgaard sig til at kigge på, hvem det egentlig var, der stod bag den mest aggressive kritik. Det viste sig, at der sad nogen i Horsens. Og så sad, der også nogen i Fredericia:

- Det gav absolut ingen mening, og jeg var da også ude i den lokale avis og sige: ”Stop nu op, der er familier bag det her”. Mine børn har da tit sagt til mig: ”Se, hvad de skriver om dig, mor”, og hver gang har jeg sagt: ”Lad være med at læse det, man bliver bare dårlig.”

- Og medarbejderne har fået samme budskab: ”Kig væk. I får ikke noget ud at af læse. Det er bare sladder og taktik til egen vinding.”

Hvordan passer man på sig selv som leder, når kritikken hagler ned?

- Jeg brugte mit netværk og min mand, og så sørgede jeg meget lavpraktisk for at få renset hovedet. Sådan noget som at have en blok ved siden af sengen og skrive ned, når man vågner om natten med tankemylder og idéer. Det virker godt.

Hvad er du mest stolt af som Arena Randers-direktør?

- Kronen på værket er naturligvis nybyggeriet af multihallen. Voldgiften er også noget, jeg tænker tilbage på som en stor sejr. Og så har jeg gjort mit til at styrke netværket i vores lokalsamfund. Jeg har været en del af det samarbejde, der har været afgørende for, at tingene er lykkedes.

Vil stoppe på toppen

Gode råd til sin efterfølger i direktørjobbet holder Gitte Nørgaard sig klogeligt fra:

- Der skal tegnes en ny direktørprofil, og jeg har fuld tiltro til, at den nye mand eller kvinde nok selv skal finde sin vej ind i det her område.

I foråret lagde bestyrelse og direktion i Arena Randers en strategi 2026.

- Skal jeg være med på den rejse? Er det her, hvad jeg skal de næste fem år? Nej, det var det ikke, og vi blev enige om, at vores veje skulle skilles. For mig var det vigtigt at stoppe på toppen og være stolt af det, vi har opnået, fortæller Gitte Nørgaard og uddyber:

- Nu tager Arena Randers skridtet fuldt ud og tager det kommercielle endnu en tand opad. Jeg tog et step på den del, og nu skal en anden tage over.

Jobkalenderen fra udgangen af januar 22 er helt blank, når Gitte Nørgaard stopper i direktørjobbet:

- Jeg er åben overfor muligheder, men allerførst vil jeg lige prioritere det private. Vi har netop været i Spanien, hvor vi overvejer at købe et hus. Så kan vi tilbringe vinteren dernede, spille golf og hygge os. Og så er der vandreturene på Kilimanjaro og Caminoen.

Kan du love, at der ikke kommer flere bump på vejen med multiarenaen?

- Vi er næsten i mål, men der kan altid ske noget. Senest har det for eksempel været gulvet i den nye hal, der er begyndt at bule, siger hun.

Nu skulle det imidlertid være sikkert og vist, at der bliver lagt nyt gulv i hallen inden sæsonstart 1. august 2022.

- Det regner vi så med, men fra februar er det ikke længere mit ansvar, siger direktør Gitte Nørgaard og smiler.

Multiarenaen - uheld og benspænd - udpluk

  • 6.feb 2017: Lokalplanen til multihallen behandles i byrådet, og kun et snævert flertal bestående af Venstre og Dansk Folkeparti bakker op.
  • Prisen bliver højere end forventet. Den er beregnet til 102,5 millioner kroner, men der manglede 12,5 millioner på grund af ekstra udgifter til blandt andet inventar, it og affaldshåndtering.
  • Direktør Gitte Nørgaard varsler, at millionbyggeriet af Hal 4 vil blive væsentligt forsinket. Mindst 20 uger eller omkring fem måneder. Der vil blive opkrævet en dagsbod fra Max Bögl, der ifølge Arena Randers ikke har fremlagt de endelige "statiske eftervisninger" for tagkonstruktionen.
  • Brandsikkerheden giver nu totalentreprenøren hovedpine. Kommunen afviser at give den endelige byggetilladelse. Entreprenøren får dog en betinget tilladelse under forudsætning af, at kommunen senest 3. juni kunne godkende planen for brandsikkerheden. Her konstateres det, at der fortsat er mangler.
  • En tvist mellem totalentreprenøren og bygherren får Randers Idrætshaller til at anmode kommunen om at udstede en garanti på 10 millioner i tilfælde af, at en voldgiftssag rejst af totalentreprenøren tabes. Dertil kommer et rente- og afdragsfrit lån på ligeledes 10 millioner kroner uanset udfaldet til dækning af eventuelle tab samt omkostninger ved sagen. Ud over hjælp til at tackle en eventuel millionregning efter voldgiftssagen beder Randers Idrætshaller om en ekstra bevilling på knap 5,2 millioner kroner til at genetablere p-pladsen ved hallerne.
  • 28 ud af 31 byrådsmedlemmer stemmer for at give et ekstra tilskud på 5,2 millioner kroner, garanti for et lån på 10 millioner kroner samt en række andre tiltag under økonomien på Hal 4. Hvis ikke risikerer Randers Idrætshaller at gå konkurs.
  • Åbningen af multiarenaen ender med at blive udskudt fire gange.
  • Corona-nedlukningerne: Stort set alle 40 medarbejdere i Randers Arena sendes hjem.
  • Både corona og forsinkelser i byggeriet giver en stor indtægtsnedgang i multiarenaen.
  • Overfladen på gulvet i den nye hal må lægges om. Nedfald fra loftet har beskadiget gulvet.
  • En syns- og skønsforretning konkluderer, at gulvet er lagt, inden den underliggende beton er tør. Først loves Arena Randers, at gulvet skiftes inden sæsonstart 2021. Siden skubbes tidsplanen. Nu skulle det imidlertid være sikkert, at der bliver lagt nyt gulv i hallen inden sæsonstart 1. august 2022.

-