KRYDSPRES: - Nu bliver økonomiministeren glad, erklærede Randers FC’s sportsdirektør Søren Pedersen i minutterne efter, klubben havde vundet pokalfinalen 2021.

Og glad var og er han, Henrik Jørgensen, Randers FC-topchefen, der med sin baggrund i den finansielle sektor har styret klubbens økonomi så sikkert, at han gør sig fortjent til internt at blive kaldt ”økonomiministeren.”

- Vi nyder da, at det går så godt lige for tiden, slår Henrik Jørgensen fast, da han inviterer Erhvervsliv Randers til en kaffesnak, hvor han fortæller om at navigere mellem forventninger og krav.

Det kræver en særdeles god balance at håndtere alt fra detaljerede UEFA-manualer, virksomhedssponsorers VIP-krav, passionerede fans forventninger om evige fodboldsejre og tidsåndens generelle idealer om social ansvarlighed og bæredygtig adfærd.

- Kravene og forventningerne er utallige og mangeartede, og vi er sat i verden for på bedste vis at leve op til dem alle, slår Henrik Jørgensen fast.

For tre år siden tog han sammen med Søren Pedersen den øverste ledelse af klubben på sig, og i sin tid som topleder har han været ude i at skulle håndtere fyringsrunder, men lige nu tilhører sådanne heldigvis fortiden.

Selv om Henrik Jørgensen er en beskeden jyde, må han medgive:

- Vi klarer os på alle parametre fantastisk – og så har vi et særdeles velsmurt maskinrum, hvor vi på forbilledlig vis formår at navigere i et krydspres af forventninger og krav.

Først og fremmest ligger klubben lige nu nummer fire i Superligaen, og så har Randers FC Holding A/S netop leveret et flot regnskab for 2020/21 med et plus på 5,75 millioner kroner efter skat. Det var det første overskud i fem år. Egenkapitalen lyder på 28,5 millioner kroner.

Randers-klubben vandt pokalfinalen i 2021 og var dermed garanteret deltagelse i Europa Conference League gruppespil. Pokaltitlen, deltagelse i mesterskabsspillet og især salget af Emil Riis til engelske Preston har både været en gave for selvtilliden og økonomien.

- Emil Riis er jo en spiller, vi selv har opflasket. Vi er blevet rigtig dygtige til at udvikle spillere, vi både kan bruge i vores egen Superligaklub og kan begynde at sælge. Han har netop været udtaget til det danske A-landshold. Det er noget, vi er pivstolte over, og som også rykker regnskabet i den rigtige retning, siger Henrik Jørgensen.

Hvorfor er klubben egentlig så fokuseret på at tjene penge?

- Det spørgsmål får jeg ofte, og det handler dybest set om, at vi med vores nuværende økonomi slet ikke er berettiget til at klare sig så godt, som vi gør, svarer Henrik Jørgensen og gentager, hvad klubbens bestyrelsesformand Svend Lynge sagde, da han præsenterede det seneste regnskab:

- Det vil kræve en øget omsætning i det sportslige budget på 25 millioner kroner, hvis klubben fremadrettet skal kunne måle sig med femte-, sjette- og syvendepladsen i Superligaens budgetter.

Og hvor skal pengene så komme fra i årene fremover? Ja, klubben er stadig til salg – helt eller delvist. Og foruden tv-indtægterne, mesterskabsspillet og spillersalg er der løbende indtægter fra de cirka 300 trofaste sponsorer, lejeindtægter fra Randers FC Businesspark, ledelse af diverse CSR-aktiviteter og ikke mindst den flittige brug af klubbens konferencefaciliteter.

- 200 mennesker besøger os en gennemsnitlig dag, og så er der den lange række af store konferencer, matchdage og events, fortæller Henrik Jørgensen:

- Vi er anerkendt for, at servicen altid er høj, og at faciliteterne er i top. Vi er skarp i koordineringen og i detaljerne. Og så foretager vi løbende en opgradering. Loungeområdet står for eksempel overfor at blive shinet op.

Alle besøgende hos Randers FC vil også snart mærke klubbens nye strategi om bæredygtighed.

Det er Arena Randers,  Randers Kommune, Water & Wellness og Randers FC, der har opstartet et partnerskab, hvor de forpligter hinanden på at genanvende og at mindske klimabelastningen:

– Vi er og skal naturligvis være bæredygtige – så vidt det nu er muligt inden for de rammer, vi nu engang har. Vi er underlagt en lang række licensregler for, hvad vi skal opfylde. Og ikke alt kan være lige grønt.

Men der er en lang række lavthængende frugter, hvor klubben hurtigt og markant kan gøre en forskel. Henrik Jørgensen nævner tre :

• Vores projektører levede ikke op til licenskravene, så de blev skiftet ud til energibesparende LED-pærer.
• Vi begynder snart at affaldssortere. Vi bruger 150.000 plastikkrus per sæson, selvfølgelig kan vi selv og vores gæster ændre adfærd, så de kan indsamles og genanvendes.
•  Og når nu man kan købe rengøringsmidler med Svanemærket, der stort set koster det samme, så har man da en forpligtelse til at gøre det.

- Måske er bæredygtighed ikke noget mange fans går op i, erkender Henrik Jørgensen:

- Men for de fleste samarbejdspartnere og sponsorer er det vigtigt. De bliver også selv mødt af stigende krav om at agere så bæredygtigt som muligt.

Den grønne dagsorden skal dog, som tidligere nævnt, spille sammen med alle de andre dagsordener og krav, understreger Randers-klubbens direktør og nævner tre licenser, der hver især følges op af særskilte krav:

• Fodboldlicensen: - Det er Frejas licens, og den skal vi søge hvert år. Der skal opfyldes en lang række økonomiske krav, og vi skal have nogle særlige stadionfaciliteter, sikkerhedssystemer, billetsystemer med meget mere. Meget af dette udvikler vi dog sammen med de andre Superligaklubber.
• Ungdomslicensen: - Den skal kigges efter i sømmene et par gange om året. Der er detaljerede manualer, der tilsammen er på i omegnen af 500 sider, og det hele skal ligge elektronisk. Hver spiller har for eksempel sin egen profil, og vi skal have en hel stab af fuldtidsansatte, hvis vi skal være med her.
• UEFA-licensen: - Alene cirkulæret fra UEFA fylder over 1000 sider. Vi skal kunne svare på alt ned i den mindste detalje. Hvad er det for en græsslåmaskine, vi har? Hvad er mærket, og hvor gammel er den? Sådan lyder bare et enkelt af de rigtig mange spørgsmål.

- Med de europæiske kampe følger utallige investeringer, der kræver en solid økonomi, understreger Henrik Jørgensen:

- Vi skal blandt rigtig meget andet flyve i eget fly til udekampene, og så er der tøjcirkulæret på 69 sider. Hvordan skal vores spillertøj se ud? Hvor skal reklamerne være på tøjet? Det skal vi dokumentere og sende til godkendelse i hovedsædet i Schweiz.

Randers FC-direktøren smiler:

- Ja, vi kan da ind imellem grine lidt til hinanden, men vi vælger at leve omhyggeligt op til det hele. For sådan er det nu engang, når man vil spille fodbold på europæisk plan, og det vil vi.

CSR: Om han støder ind i topchefen fra en solid sponsorvirksomhed.

Om han går forbi en minipraktikant med Downs syndrom.

Eller om det er en dyrt indkøbt fodboldspiller, han passerer.

I alle tilfælde siger Randers FC’s direktør Henrik Jørgensen et venligt ”hej” og krydrer ofte sin hilsen med en imødekommende bemærkning.

- Selvfølgelig gør jeg mig umage med at hilse på alle, siger Henrik Jørgensen, der startede med at arbejde i klubben for syv år siden og for tre år siden overtog den daglige ledelse sammen med sportsdirektør Søren Pedersen:

- Hos os er alle en del af holdet. Ingen kan undværes. Fodbolden og vores vinderkultur er naturligvis omdrejningspunktet, og det er meget vigtigt for os, at vi bruger vores stærke brand og fællesskab til at gøre noget godt. Vi er hele byens hold og har plads til alle, der ønsker at bidrage. Og er der tale om mennesker uden selvværd og selvtillid, så hjælper vi dem til at se, at også de har en vigtig plads i fællesskabet.

Randers FC har utallige forventninger, retningslinjer og manualer at leve op til. Men alligevel har klubben prioriteret også at arbejde ambitiøst med at få en CSR-strategi til at leve på andet end papiret.

Det er snart hele ti år siden, at lokale ildsjæle begyndte at prikke til ledelsen. Med inspiration fra blandt andet engelsk klubfodbold så de et potentiale i at give Randers FC et CSR-ben at stå på.

Henrik Jørgensen fortæller:

- Vi servicerede jo også dengang vores sponsorer på en lang række områder, og havde en af dem behov for arbejdskraft, var det i mange tilfælde naturligt, at vi pegede på en af vores frivillige eller for eksempel en fan, der manglede et job.

- Ofte var der tale om sårbare ledige, vi fik matchet med virksomhederne. Vi indså hurtigt, at vi havde en styrke ved at have så mange virksomhedskontakter og en evne til at rumme og udvikle mennesker af enhver slags.

I 2017 indgik Randers FC en partnerskabsaftale med Randers Kommune. Klubben blev godkendt som virksomhedscenter, der ”jobtræner” randrusianere på kanten af arbejdsmarkedet i diverse praktikker og skånejobs.

- Vi har haft eksrockere tilknyttet, der efter en praktik hos os er endt i job og har fået et godt og indholdsrigt familieliv. Vi har også haft praktikanter med fodlænker, der er kommet videre. Vi tør godt tage de tunge opgaver på os. Vores fællesskab og værdier er så stærkt, at vi kan løfte selv de mest sårbare, siger klubbens administrative førstemand.

Randers FC Jobakademi har som underleverandør til Jobcenter Randers drevet en længere række af beskæftigelsesrettede forløb, hvor ambitionen er og har været at hjælpe ledige i job.

- Vi har som anden aktør nogle frihedsgrader, der betyder, at vi kan supplere, hvad Jobcenter Randers ellers tilbyder. Vores indsats kan være langt mere håndholdt, og så kan vi aktivere vores store sponsornetværk, når vi skal finde gode match mellem borger og virksomhed.

I 2018 blev Randers FC som den første danske fodboldklub medlem af The European Football of Development Netværk EFDN. Det er en europæisk interesseorganisation for fodboldklubber, der arbejder dedikeret med CSR.

Randers FC har desuden de seneste år modtaget en lang række priser og anerkendelser for et resultatstærkt CSR-arbejde.

- Naturligvis skal en professionel klub som Randers FC tage et socialt ansvar, ligesom vi nu også er med i partnerskabet ”Bæredygtig Idræt i Randers", siger Henrik Jørgensen og tilføjer:

- Det er da krævende for en organisation at arbejde med CSR, men vi har en velsmurt maskine og styrken til det, og kigger vi på internationale samarbejdspartnere og mulige investorer, så kræver de ganske enkelt, at vi ikke bare præsterer fodboldmæssigt og økonomisk, men at vi også arbejder strategisk og konkret med de såkaldt bløde værdier.

- Akkurat ligesom vores mange sponsorer kigger nøje på, hvad vi gør på CSR-fronten– især dem med udenlandske ejere.

Den administrerende direktør slår endnu engang fast, at Randers FC bag ved scenen har en dygtig og meget robust organisation:

- Og så har vi et stærkt brand, som de fleste gerne vil være en del af. Mange nyder for eksempel at sige, at de arbejder hos Randers FC – i stedet for at sige, at de er i job på det lokale pizzeria.

Nævn tre konkrete eksempler på jeres håndholdte CSR?

- Det er svært at vælge mellem de utallige konkrete forløb og projekter, så disse er blot tre ud af rigtig mange, understreger Henrik Jørgensen:

•  Vi har haft 28 borgere i IGU-forløb (Integrationsgrunduddannelsen), hvor mere end halvdelen er under ordinær uddannelse eller i job.
• Vi har utallige praktikanter og medarbejdere i skånejob, der støttes med en bred vifte af udfordringer.
• Og så er der et fritidsjobprojekt som Talents of Tomorrow, der har været støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond igennem fire år. Randers FC har haft projektledelsen, op mod 100 unge har deltaget, og lidt over otte ud af ti af dem har fået et fritidsjob i en lokal virksomhed. I 2022 bliver projektet ført videre i kommunalt regi.

- Vi bruger vores brand, men vi udnytter det ikke. Det opleves som attraktivt at være hos os, og vi har  mulighed for at give en helt praktisk og konkret hjælp til mennesker med udfordringer, siger Randers FC-direktøren.