KORT NYT: Måske I har lyst til at dele budskabet? Sådan spørger Norevent på sin FB-profil, og det har vi selvfølgelig.

Takeway-restauranten  oplever, at virksomheder aflyser større julefroster i den kommende weekend. Corona stikker igen-igen en kæp i hjulet:

- Det begynder at kunne mærkes, men vi giver ikke op, skriver restauranten, der blandt andet tilbyder sin populære (jule)tapas fra kun to kuverter fredag 10. december.

Og så siger vi velkommen til Slikmonster.dk. For lidt over en måned siden åbnede Linn Derås Christensen sin online-bland-selv-slikbutik.

Hun tilbyder, at du kan bestille og få tilsendt poser med dit yndlingsslik. De kan dog også afhentes på Slikmonsters hjemadresse på Messingvej 54a - eller i ægtefællens butik, CC Christensen Modetøj, i midtbyen.

Og så kan Danish Crowns overbevisende regnskab  vist godt tåle en gentagelse, hvis det skulle været gået nogens næse forbi. Danish Crown-overskuddet overstiger for første gang 2,2 milliarder kroner.

De solide regnskabstal bunder ifølge koncernen i, at der har været arbejdet målrettet for at styrke koncernens positioner på hjemmemarkederne i Nordeuropa.

Koncernen har satset globalt på kategorierne bacon, pizza-toppings og konserves samt investeret i DAT-Schaub, der nu er blandt de globale markedsledere på salg af produkter fra grisetarme til fødevare- og pharma-industrien.

587 virksomheder i Randers. Så mange har haft gavn af den lønkompensation, der blev iværksat under corona-pandemien for at hjælpe corona-plagede virksomheder med at undgå massefyringer.

I underkanten af 250 millioner kroner var det samlede beløb, som Randers-virksomheder modtog i lønkompensation,  viser en aktindsigt, som Randers Amtsavis har søgt og fået.

Avisen fortæller blandt andet hvilke 10 virksomheder, der har modtaget mest.

En af de 10 er Hounö A/S, der takket være lønkompensationen har haft mulighed for at holde på sine cirka 100 medarbejdere under coronakrisen. Hounö har modtaget 13.070.786,81 kroner fordelt over ti ansøgninger siden foråret 2020.

Pedersen og Nielsen Automobilforretning A/S har modtaget 12.887.325 kroner fordelt over seks ansøgninger, skriver avisen og nævner, at  PM Salon Group A/S har modtaget 11.263.210,53 kroner fordelt over syv ansøgninger. Mens Randers FC A/S har fået 5.155.981,08 kroner fordelt over seks ansøgninger om lønkompensation siden foråret 2020.

DEBAT: Forleden blev Lau Akstrup Jensen temmelig provokeret, da han diskuterede med sin 14-årige datter.

- Hun mente, at jeg ikke havde en uddannelse, fordi jeg aldrig havde fået en studenterhue, og så måtte jeg selvfølgelig gå i rette med hende.

- Naturligvis har jeg en uddannelse. Som 13-årig begyndte jeg som fejedreng på en maskinfabrik, og herefter blev jeg uddannet maskinarbejder, fortæller Randers Tandhjulsfabriks administrerende direktør, der mener, at samtalen med datteren er et ganske godt billede på, at folkeskolen har spillet fallit, når det handler om at klæde elever på til at have blik for uddannelser og jobs indenfor den danske industriproduktion.

- Det er jo en katastrofe, at vi alle i industrien har så svært ved at finde kvalificerede medarbejdere, og problemet starter allerede i folkeskolen, hvor ungerne bliver proppet med, at Danmark er et videnssamfund og ikke et produktionssamfund, siger Lau Akstrup Jensen og uddyber:

- Mange unge aner ikke, hvad en industrivirksomhed er for en størrelse. De unge ved slet ikke, at Danmark også er et produktionsland. Tag sådan en by som Randers, hvor der er en underskov af små og mellemstore industrivirksomheder. Her kan du få en uddannelse i industrien, hvor du får løn undervejs, du kan lære et håndværk og få en rigtig god og spændende levevej. Men de færreste ved det.

Med andre ord er der nu en åben invitation fra Randers Tandhjulsfabrik til de folkeskoler i Randers, der gerne vil besøge en lokal industrivirksomhed:

- Vi har selv industritekniker-lærlinge, men der er brug for langt flere. Jeg håber, at vi sammen kan gøre det at arbejde i industrien til det nye sort. Vi skal ændre vores uddannelsessystem, så det ikke kun er studenterne, der køres rundt i lastbil og hyldes. De unge skal se, hvor sejt det egentlig er at bidrage til at holde en produktion kørende.

Få virksomheder symboliserer i så høj grad Randers’ industrihistorie som Randers Tandhjulsfabrik. Og da Lau Akstrup Jensen i marts tiltrådte som virksomhedens administrerende direktør, fik han naturligvis først og fremmest til opgave at optimere og fremtidssikre salg og produktion.

Men han fulgte også i hælene på en af Randers’ mest debatterende og markante erhvervsledere, nemlig Søren Fischer. Og noget tyder på, at Lau Akstrup Jensen har den samme bramfrie facon, der skal til for at sætte en dagsorden i samfundsdebatten.

Han brænder først og fremmest for produktions-Danmark:

- Vi skal have stoltheden tilbage i industrien. På alle parametre giver det god mening, at vi får øje på det værdifulde i, at vi fortsat har industriproduktion i Danmark. Tag sådan et begreb som innovation. Det er ude i produktionen, at vi finder kilden til nye produkter og forbedringer. Når vi selv producerer tingene, ved vi også, hvordan vi kan optimere dem. Det kan du ikke få øje på, hvis du fysisk befinder dig langt fra produktionen og blot kigger ind i en computer.

Og så spiller tanken om at holde fast i og udvikle produktions-Danmark rigtig godt sammen med en af de mest højaktuelle samfundspolitiske dagsordener, nemlig bæredygtighed, slår Lau Akstrup Jensen fast:

- Det er da tudetosset, at der snakkes så meget om sådan noget som kødfrie dage, når vi fortsat transporterer varer fra den anden ende af verden til Danmark og dermed udleder tonsvis af C02. Lad os rykke mere produktion hjem, hvis vi vil gøre noget virkelig bæredygtigt, siger Lau Astrup Jensen.

Han håber, at Danmark og Europa ”kommer til fornuft” og hiver noget mere af det arbejde hjem, som er kylet til Asien:

- Det er godt på vej, men endnu mere kan komme hjem. Ja, vi kan ikke konkurrere med lønninger på fire kroner i timen. Men når vi automatiserer, kan vi i Danmark mindske behovet for mandskab, og dermed kan vi konkurrere med produktioner i udlandet.

Randers Tandhjulsfabrik har en lang række store industrikunder, der alle har mere og mere fokus på bæredygtighed.

- Den bæredygtige dagsorden er vi  også fedtet godt ind i. Vi arbejder intensivt på at nedbringe vores CO2-udledning, køber selv ind i nærområderne, og så gør vi vores til, at vi fortsat kan være så dygtige og rentable, at vi kan have vores produktion lokalt, siger direktøren for Randers Tandhjulsfabrik.

INDUSTRI: Der gribes for tiden dybt i lommerne hos Randers Tandhjulsfabrik A/S.

Den over 100 år gamle Randers-virksomhed, der er specialiseret i at producere cylindriske tandhjul, koniske tandhjul og gearkasser, satser intensivt på at optimere produktionen, hvilket kræver et vedholdende fokus på at automatisere.

De seneste par år er der både blevet opgraderet en række maskiner, solgt syv maskiner – og købt to spritnye. En CNC-styret fortandingsmaskine fra 1989 er blandt meget andet blevet opgraderet med en ny Siemens 8400 SL-styring.

- Væksten går over automatisering, fortæller Lau Akstrup Jensen, der om få måneder kan fejre et års jubilæum som topchef i Randers Tandhjulsfabrik A/S:

- Når vi opgraderer maskinparken, er det ganske enkelt for at fremtidssikre produktionen. Vi skal kunne producere hurtigere. Vi er rigtig glade for vores folk, men vi oplever i stigende grad en massiv mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Her svarer han på 10 spørgsmål om tandhjulsfabrikken og slår blandt meget andet fast, at der fortsat er brug for de små tandhjul som komponenter i de fleste industrielle processer.