Bistroteket: Stærke værdier styrker os i en kaotisk tid
Hvordan skaber man et stærkt restaurantkoncept? Og hvordan overlever man og holder fast i sine kerneværdier i en kaotisk tid?
Sådanne spørgsmål giver Bistrotekets ejere Peter Nøhr og Johanne Ægidiussen gode og inspirerende svar på.
I 2015 åbnede de restauranten på adressen Rosengade 2 midt i Randers. Den blev en succes fra dag ét, og det er den blevet igen. Men der har været en del benspænd undervejs.
Det alvorligste var corona-pandemien, der lukkede Danmark ned ad to omgange og gav utallige restriktioner for danske restauranter.
KERNEVÆRDIER: Johanne Ægidiussen var køkkenchef på en restaurant i Jægergårdsgade i Aarhus, Peter Nøhr var souschef, og det var de egentlig ganske glade for.
Umiddelbart så de to gode kolleger ingen som helst grund til at smide lønmodtagerlivet ud med badevandet.
- Vi havde det jo godt, hvor vi var. Ingen af os gik med en uforløst drøm om at starte op for os selv, fortæller de to restauratører, da Erhvervsliv Randers møder dem en tidlig morgen i den hyggelige randrusianske restaurant Bistroteket, som de startede sammen tilbage i 2015.
- Jeg vidste alt for godt, hvor galt det kan gå for selvstændige. Min far var fisker i 90’erne, og som det skete for mange andre, gik det også galt for ham. Vores hus på Læsø endte på tvangsauktion, og hans livsværk gik dermed til grunde. Så nej, det virkede overhovedet ikke attraktivt at arbejde for sig selv, forklarer Johanne Ægidiussen.
På tilsvarende vis var Peter Nøhr, der voksede op i Aars, ikke blevet stopfodret med positive fortællinger om livet som selvstændig:
- Min far, der er tømrer, sagde ”Selvstændig, det skal du absolut ikke blive. Så kommer du til at knokle dig ihjel.” Men han sagde også: ”Sørg for at blive til noget med mad, folk skal altid spise.”
Styrer efter vores kerneværdier
Johanne og Peter, der anno 2021 begge er 35 år, griner lidt til hinanden. For ja, Peters far havde jo ret. Danskernes interesse for god mad svigter aldrig, og det med at knokle er nu engang en del af at være restaurantejer.
I startede alligevel op for jer selv?
- Jeg begyndte at møde flere og flere, der rent faktisk var lykkedes som selvstændige, og så mærkede jeg i stigende grad, at det da var træls, at jeg hele tiden skulle spørge andre om lov, svarer Johanne.
Og en arbejdsdag, hvor blodet rullede lidt ekstra, fyrede hun følgende bemærkning af: ”Nu laver jeg sgu’ min egen restaurant”, hvilket fik chefkollegaen Peter til hurtigt at erklære: ”Det vil jeg gerne være med til.”
Kort om Bistroteket
- Er en kvalitetsrestaurant i Randers' midtby.
- Ejerne er Johanne Ægidiussen og Peter Nøhr.
- Har i alt 12 ansatte (inklusive Peter og Johanne): Tre kokkeelever, to kokke. En fuldtidstjener + ”det løse”.
- Halvdelen af omsætningen går til lønudgifter. Dette er den allerstørste udgiftspost.
Tanken var nu plantet hos dem begge, og når man er to handlingsorienterede mennesker, er der ikke langt fra idé til action.
Johannes kæreste, der boede i Randers, var også begejstret, og han argumenterede for, at restauranten skulle ligge i netop Randers.
”Her mangler virkelig noget. Alt for mange kører til Aarhus for at spise, og det er superærgerligt” sagde han.
Peter og Johanne gik straks med på tanken.
Hvad var jeres første step i opstarten?
Det første lokale, de så, var den nuværende lokation i Rosengade. Her skulle det være, og så begyndte de at finjustere restaurantkonceptet.
Stemningen skulle være uhøjtidelig og bistroagtig. Vinene skulle være fremragende og til at betale. Og maden skulle være lavet fra bunden med inspiration fra det franske køkken og middelhavskøkkenet.
- Mange advarede os. I skal da have en buffet, og der skal være tilbudsmenuer a la ”Når man har fødselsdag, så skal man have rabat”. Men vi troede ikke på, at discount og mad fra poser var hele sandheden om Randers. Vi ville dybest set gøre, hvad vi og mange andre gjorde i Aarhus. Vi så, at der måtte være en efterspørgsel efter et koncept som Bistroteket, fortæller Johanne.
Så fik i en forretningsplan og fik sat ord på jeres kerneværdier?
- Ja, vi stoppede ikke ved udviklingen af selve restaurantkonceptet, fortæller Johanne.
De skruede en overbevisende forretningsplan med et fornuftigt budget sammen.
De besluttede at spytte deres opsparing på tilsammen en halv million kroner i restauranten.
Og så brugte de tid på at diskutere de kerneværdier, der skulle være restaurantens fundament.
Hvad var det egentlig, at netop jeres restaurant skulle være for en størrelse?
- Vi nyder fortsat godt af, at vi fra starten af skabte så stærk en base. Lige siden har vi med jævne mellemrum mindet hinanden om vores kerneværdier. De har blandt andet været helt afgørende for, at vi i den seneste kaotiske tid har navigeret forholdsvis sikkert, slår Peter fast.
Vil aldrig forgælde sig
Bistrotekets tre kerneværdier kan opsummeres under overskriften: Ja til god økonomi, ja til god stemning og ja til ambitiøse mad- og vinoplevelser.
- Først og fremmest holder vi hinanden fast på, at vi aldrig må forgælde os. Hvis alt går i udu, skal vi kunne dreje nøglen og leve fornuftigt videre. Vi skal aldrig opleve at være økonomisk ”på røven” i 10 år og være nødt til at sælge alt, siger Johanne og suppleres af Peter, der tilfreds slår fast:
- Vi skylder ikke penge væk i dag. Vi kan sove om natten, for vi sætter aldrig for meget på spil.
Især under corona-krisen har de to restaurantejere haft stor gavn af en grundlæggende sund økonomi. De har altid haft ”noget på bogen” og er blevet bekræftet i, hvor vigtigt det er.
Som Johanne udtrykker det:
- Fremover vil det nok sidde i én, at man dybest set ikke kan vide, hvornår man pludselig ikke kan tjene til næste måneds lønninger. De penge skal man have på bogen allerede nu.
Ønsker en familiær jargon
En anden kerneværdi, som Johanne og Peter holder hinanden fast i, er det værdifulde i et godt arbejdsmiljø:
- Vi ønsker en familiær jargon og har omsorg for hinanden. Vi er flere timer på restauranten end med familien, så vi gider altså ikke sådan noget med, at der står en kok og råber i køkkenet af kokkeeleverne.
- Det er spændende og fantastisk at være kok, men det kræver også en god psyke og fysik at arbejde på en restaurant, slår Johanne fast:
- Vi lever med konstante og nye deadlines. Vi skal præstere høj kvalitet i en køre, og vi kan aldrig udskyde en levering til dagen efter. Det er lige nu og her, at gæsterne skal serviceres.
Vil ha’ overskud til mad- og vinnørderi
Omdrejningspunktet i Bistroteket er naturligvis de gode mad- og vinoplevelser. Og den tredje kerneværdi handler da også om altid at have overskud til at prioritere den gode kvalitet.
Der skal blandt andet være plads til at udforske nye muligheder inden for kokkefaget. For eksempel vælger Peter og Johanne at deltage i diverse kokketræf – og konkurrencer.
Hos Bistroteket er køkkenet bærende. Kokkene er ofte dem, der serverer. Her er ingen tjenere i stivede skjorter, og der skal være tid og plads til at udvikle og servere den lækreste mad og de skønneste vine.
Så fik I succes fra den første dag?
- Ja, da først det organisatoriske fundament var på plads, og kerneværdierne var formuleret, kunne Bistroteket gå i luften.
- Vi regnede da med, at nu ville vi nok få god tid til at drikke en bunke kaffe. Men vi fik sindssygt travlt fra dag ét og blev mere eller mindre væltet omkuld, fortæller Johanne:
- Vi måtte hver dag ringe til familien og spørge, om de ikke gad at komme og vaske op.
Peter Nøhr tilføjer:
- Det kunne ikke blive ved at gå, og en måned eller to efter åbningen ansatte vi de første fuldtidsansatte.
Hvad er status her i efteråret 2021?
- Vi er på vej ind i en god gænge igen. Gæsterne er begyndt at booke julefrokoster, og vi har overskud og plads til både at deltage i diverse events og konkurrencer med andre kokke. Sådan noget giver gejst og energi, svarer Johanne:
- Når vi har haft for travlt og oplevet mærkelige benspænd, er det sådanne energiboostere, der typisk skæres væk. Og det går ikke i længden.
- Nu er vi ved på vej tilbage, og det kan gæsterne også mærke. Blandt andet inviterer vi igen til arrangementer som vores traditionsrige Skaldyrsaften og Mortensaften.
Hvad er den største forskel fra før corona til nu?
- Restauranten har pt. otte fuldtidsansatte og fire på deltid. Det er en broget flok, og den allerstørste udfordring er helt klar at nurse og vedligeholde personalet. Og så går halvdelen af omsætning til lønudgifter. Dette er den allerstørste udgiftspost.
Hvad lærte I af corona-krisen?
- Vi har jo tidligere oplevet rutsjeture, men konsekvenserne af corona havde ingen set komme. Ingen havde forestillet sig, at sådan noget kunne ske, slår Peter fast:
- Restriktionerne og usikkerheden var opslidende. Nedlukninger, lukkeregler og krav om afstand mellem bordene gjorde det uhyre svært at få skabt en god nok omsætning.
3 skæve, som vi har valgt at lære af
Entreprenante virksomhedsejere sætter typisk mange skibe i søen. De fleste skal gerne gå godt, men ikke alt kan blive en succes. Her fortæller Bistrotekets ejere, Johanne Ægidiussen og Peter Nøhr, om ”tre skæve initiativer”, som de har valgt at lære af.
Bistrobiksen
- - I 2016 åbnede vi delikatessebutikken Bistrobiksen i et lokale nær Bistroteket. Men vi lukkede konceptet efter et års tid.
- - Det var meget smerteligt at opgive det. Men vi var ambitiøse og ønskede kun at sælge delikatesser, vi selv havde lavet. Og vi var nok for tidligt ude.
- - Overskuddet hos Bistroteket måtte betale for det svage salg hos Bistrobiksen. Det gik ikke i længden.
- - Vi vil ikke forgælde os, men det er jo altid vanskeligere at stoppe end at starte.
Vinklubben
- - I 2017 omdannede vi Bistrobiksen til Vinklubben, hvor konceptet var tapas og vine ad libitum.
- - Det gik egentlig okay, men i vores verden skal noget enten gå rigtig godt – aldrig halvsløjt.
- - Så vi satte butikken til salg og lukkede.
- - Ejendommen blev solgt i august 2020.
Take Away
- - Take Away under corona. Det skulle vi have holdt os fra.
- - Vi kunne hurtigt se, at pengene fossede ud af kassen, så vi lukkede vores take away igen.
- - Reglerne for lønkompensation betød det første lange stykke tid, at det ikke kunne hænge økonomisk sammen, når vores fuldtidsansatte var på arbejde. Og så måtte vi sande, at vores mad og køkken dybest set ikke egner sig så godt til take away.
- - Vi har et forholdsvis lille køkken, så vi ikke kan køre de store mængder, der er nødvendigt for at få overskud på take away.
- Vi reagerede ved at zoome ind på, hvad vi er rigtig gode til. Vi holdt igen hinanden fast på vores kerne, der er at servere mad lavet fra bunden, fortæller Johanne:
- Vi måtte give os selv ro og ikke opfinde nyt. Tidligere blev menuen skiftet hver anden uge, men efter seneste corona-nedlukning udviklede vi et menukort, der både kunne fungere med en enkelt og med fire kokke i køkkenet.
Johanne uddyber:
- Der serveres enkle retter, som gæsterne har lyst til. Cut the crap, på den gode måde. Menukortet er overskueligt og indeholder en række signaturretter, og det kan justeres i forhold til nye sæsoner.
Hvad tænker I om fremtiden?
- Vi holder os levende, og vi holder samtidig fast i, at vi økonomisk ikke vil risikere alt for meget, siger Peter:
- Vi overvejer nøje hvert et skridt, men vi har besluttet os for at tro på fremtiden. Vi kan ikke blive ved med at tænke, hvad nu hvis de lukker os ned om to måneder. En sådan usikkerhed kan man ikke holde til at leve med.
- Og vi bliver ved med at holde hinanden fast på, hvad Bistroteket er og skal være for en størrelse, tilføjer Johanne:
-I en tid med pres og kaos er vi heldigvis gode til at huske hinanden på, hvad det her er for et sted. Vi går altid tilbage til de kerneværdier, forretningen er bygget på. Så undgår vi at miste os selv.
11 spørgsmål til at afklare eller genopfriske jeres kerneværdier
- Hvad var det, der drev os i starten?
- Giv et eksempel på, hvad der gav gejst i opstarten?
- Nævn et par situationer, der har givet stor arbejdsglæde de seneste tre måneder?
- Hvad gør vi, når vi er fantastiske?
- Hvad skete der, dengang vi bevægede os ud ad en uheldig tangent?
- Hvordan undgår vi lignende dårlige beslutninger?
- Hvornår og hvordan har vi haft held til at (gen)aktivere glæden ved jobbet og faget?
- Hvad skal vi gøre endnu mere af ?
- Hvad skal vi omvendt holde os fra?
- Hvilke tre kerneværdier er vigtige for os? Gør dem så konkrete som muligt?
- Hvad forhindrer os i og omvendt gør os bedre til at være tro mod vores WHY?