Trafikdrab er noget af det mest uhyggelige, sørgelige og dramatiske, fordi de opstår så pludseligt. Det ene øjeblik er vores kære i fuld vigør. Det andet øjeblik er de brutalt revet fra os.

Og i Randers er det ikke bare familie og venner, men også medarbejderne hos Invita Randers, der er stærkt påvirkede efter en trafikulykke i torsdags, hvor direktør og indehaver af butikken, 47-årige Kåre Stephansen, omkom.

Det er en uhyre vanskelig ledelsesopgave at bringe en medarbejdergruppe gennem så voldsomme begivenheder, men Invita Randers med bestyrelsesformand Karina Boldsen i spidsen synes at have håndteret situationen forbilledligt.

Også på en arbejdsplads skal sorgen nemlig have sin plads, og det har den fået.

Fredag og lørdag holdt butikken lukket, og bestyrelsen lovede fra første færd, at medarbejderne får den fornødne plads til at bearbejde sorgen og passe på sig selv.

En midlertidig direktør er ansat. Det er Jesper Bang Jørgensen, der kender forretningen og de ansatte indgående.

Og så har butikschef Bettina Mikkelsen på vegne af medarbejderne skrevet en række sidste ord til Kåre Stephansen, der er bragt som en del af en dødsannonce på vegne af medarbejderne i Invita Randers.

Teksten lyder:

Kåre, Du kom til os med den største respekt.

Stille og roligt lærte du, hvem vi hver og især var.

Du så positivt på vores stærke og svage sider.

Dit smil og din kæmpe empati lyste ud af dig.

Du vidste, at alle kæmpede deres egne kampe store som små. Du havde en forståelse for alle og stolede på os.

Du gav plads og havde tillid.

Man kunne altid tage en kop kaffe og en fortrolig snak med dig.

Du glemte din kaffekop, din 'sorte' bog, din jakke og taske, men du glemte aldrig de ord, der var sagt. Et løfte var et løfte.

Du skrev noter i din 'sorte' bog. Påpegede at det jo bare var farven på den, og at den bestemt ikke var sort.

Trivsel var dit nøgleord.

Børn og familie kom før arbejdet.

Du var en gentleman.

En livsnyder og ikke bange for at prøve noget nyt.

Man blev hørt, når man kom med en idé, og det kunne ikke gå stærkt nok med at føre ideen ud.

Det har været en ære og fornøjelse at arbejde sammen med dig og for dig.

Tak for tiden med dig. Dine tiltag vil ikke blive glemt.

Vores tanker går til dine børn og din familie i denne svære tid.

Fra dit personale.

Kåre Stephansens familie har inviteret alle medarbejdere fra butikken på Nikkelvej med til begravelsen, der finder sted torsdag, og i den forbindelse holder køkkenbutikken lukket.

I stedet for eventuelle blomster ønsker familien, at man betænker Kåres børn - Silje, Silas og Viggo - på reg. 1917 6883436715.

- Uhmm, den smelter på tungen.
- Ja, det er Bjarnes laks.
- Bjarnes laks, hvor får vi fat i den?
- I kører ud til restaurant In’ Golf i golfklubben og så spørger I efter Bjarne...

Sådan en ordveksling lød i årevis ved mange frokostborde, og rygterne om Bjarnes umanerligt gode, smagfulde laks bredte sig fra Randers og til resten af landet.

Den mest effektive form for markedsføring er stadig den ældste; nemlig mund-til-mund metoden. Og netop Bjarne Juuls laks har i årevis haft gode ambassadører blandt tilfredse kunder.

Ja, selv franske gourmeter fik øjnene op for Randers-laksen, da den i 2015 vandt en fornem pris på en større madfestival. Så kom der også gang i eksporten.

I mange år solgte Bjarne Juul sin laks fra restauranten i den lokale golfklub, men nu har han slået sig sammen med kokken Torben Lindholm om at drive Rosengårdens Gårdbutik & Røgeri, der ligger i Over Hornbæk i Randers, blot en spytklat fra E45.

Og på gourmeternes danmarkskort er laksen fortsat et stærkt og populært trækplaster til gårdbutikken, der også byder på delikatesser, der enten er hjemmelavede eller nøje udvalgt og produceret i Østjylland.

- Produktionen af den røgede laks kører fortsat på højtryk, men ikke stærkere, end den høje kvalitet fastholdes, slår Bjarne Juul fast.

LEDELSE: Først delte Jannie Lymann ledelsen af Nü Denmark, der førhen hed Nü by Staff, med sin daværende mand Lars.

Herefter fik virksomheden en administrerende direktør.

Men nu har hun valgt at være ene kvinde i spidsen for den succesrige, internationale modevirksomhed, der har 30 medarbejdere og hovedkvarter i Randers.

Jannie Lymann hører ikke til kategorien af virksomhedsejere, der soler sig i spotlyset og hellere end gerne praler af egne styrker og meriter.

- Jeg har nok altid ladet andre i ledelsen tale på virksomhedens vegne. Jeg har ikke haft det her behov for at stå i lyset, men nu har jeg jo valgt at være ene kvinde i ledelsen, og så er det op til mig at tegne os udadtil, siger Nü Denmark-ejeren, der holder en kunstpause, smiler og så tilføjer:

- Nogle gange skal man jo udfordre sig selv. Derfor er jeg da også begyndt at sige ja til at åbne mere op og fortælle om os.

Knastørre tal bidrager til at forklare, hvorfor NÜ Denmark er en af de nominerede til prisen som Årets Virksomhed ved Randers Business Awards 6. oktober 2022:

I Nüs 2021-regnskab er årsresultatet på 7,67 millioner kroner, og det er en stigning på 274,69 procent fra forrige regnskab, hvor det lå på 2,04 millioner kroner. Egenkapitalen er i fortsat i millionklassen og opgjort til 19 millioner kroner.

- Det er jo gået rigtig fint for os. Vi klager ikke. Vores 30 medarbejdere herude er dygtige, det er helt sikkert. De har håndteret alt fra corona til stigende fragtregninger. Vi har forstået af omstille os, og vi står stærkt til at håndtere de forandringer, vi står midt i, og der er på vej, siger Jannie Lymann, der de seneste år både har sat turbo på den digitale omstilling, den grønne dagsorden og fortsat designer kollektioner, der understøtter stilbevidste, selvstændige kvinder i at leve aktive liv.

INDSIGT: Salgstallene fra butikkerne blev sendt med posten en gang om ugen.

Alt blev håndteret med papir og blyant.

En webshop fandtes ikke.

Men til gengæld var Randers Handskefabrik med sine rødder tilbage til 1250 og officielt registreret i 1811 en af de allerfineste og ældste handskemagere i verden.

-Vi faldt pladask for den fantastiske kulturarv, de smukke designs og det unikke håndværk. Potentialet lå samtidig lige for, fortæller Rina Hansen, direktør i og medejer af Randers Handsker, om bevæggrundene for, at hun sammen med sin mand Thomas Bro valgte at købe Randers Handsker i 2019.

Erhvervsliv Randers møder hende i den nyåbnede Rhanders-butik i midtbyen, der netop er åbnet og på vej til at blive et oplevelsesunivers, hvor besøgende både kan svælge i designs, anekdoter og billeder fra virksomhedens stolte historie.

Siddende i en bred vindueskarm i et af de smukke petroleumsfarvede butikslokaler fortæller hun, om dengang generationsskiftet faldt på plads, og ægteparret 15. februar 2019 kunne sætte deres underskrift på købskontrakten:

- Vi havde et tilløb på 11 år. Det var allerede i 2009, at jeg første gang kontaktede Arne (den oprindelige ejer Arne Vejrum), der høfligt afviste min interesse og forespørgsel. Han ville absolut ikke overlade familieklenodiet til hvem som helst og havde i årevis afvist rigtig mange virksomheder og kapitalfonde, der ønskede at købe virksomheden.

Men Rina Hansen viste sig at være mere og andet end blot en tilfældig virksomhedsejer eller kapitalforvalter. Hun blev ved med at presse på, og da hun og familien flyttede til Randers i december 2016, bankede hun endnu engang på porten til den gamle handskefabrik.

- Denne gang havde jeg en julekurv i hånden, og herfra fik vi en rigtig god samtale om håndværket, om historien og om sjælen i virksomheden, mindes hun.

I en periode på to år mødtes ægteparret og deres små tvillinger med Arne Vejrum.

-Vi mødtes hver anden fredag klokken kvart i fire om eftermiddagen. Arne skulle være helt sikker på, at vi forstod den dyrebare arv, vi overtog.

Stille og roligt blev tilliden opbygget. Og langt om længe blev ægteparret accepteret som den femte generation af ejere i handskefabrikken, der altid har været familieejet.

- Vi udviste den fornødne finfølelse og respekt for den kulturarv og det fine håndværk, som handskefabrikken repræsenterer, og vi var og er samtidig en garant for den nødvendige transformation, fortæller Rina Hansen, der har en ph.d. i omnichannel retail og mange års international erfaring som leder inden for high end-mode:

- Vi så og ser et helt fantastisk potentiale i at gøre Randers Handsker – denne traditionsrige håndværkerforretning - til ikke mindre end Danmarks svar på Gucci.

Hun havde set den ikoniske handskefabrik som et brand på linje med Georg Jensen og Royal Copenhagen, det vil sige en dansk virksomhed med en stolt historie og en flere hundredårig tradition for at præstere den ypperste design- og håndværkskvalitet.

Og ægteparret har en investor med sig, der deler ambitionen.

Med en ejerandel på 30 procent er Ketchup Invest blevet en del af virksomheden, og ved købet af virksomheden erklærede investoren sin støtte til at bringe et stykke af Danmarkshistorien til en ny tidsalder.

Verden har brug for færre, men bedre produkter, og her har vi i sandhed et kvalitetsprodukt, der bringer glæder år efter år, slog investoren fast.

Lige fra begyndelsen var Rina Hansen og Thomas Bro klar over, at Randers Handskefabrik ikke var et hvilket som helst foretagende.

-Vi er også Danmarks eneste heritage High end-brand inden for mode. Det var jo derfor, jeg overhovedet gik ind i virksomheden, men den arv, jeg dermed har sat mig for at løfte, har nok været tungere, end jeg på forhånd kunne forestille mig, erkender Rina Hansen og fremhæver tre situationer, hvor hun i særlig grad har mærket tyngden af den opgave, det er at skulle passe på og videreføre en så værdifuld kulturarv og håndværkstradition.

- Da vi i 2018 offentliggjorde vores planer om generationsskiftet, blev jeg overvældet af alle de beskeder, hilsner og historier, jeg modtog fra overalt i Danmark. Her indså jeg, at det her overhovedet ikke er mit brand og ejerskab. Randers Handsker er vitterligt et stykke kulturhistorie, som rigtig mange familier har følelser for og historier og minder om.

Rina Hansen holder en kunstpause:

-Jeg kan ikke bare gøre, hvad jeg vil. Det lærte jeg med det samme. Jeg kører det videre og udvikler, men jeg skal gøre det med den største forsigtighed, respekt og finfølelse.

Den anden gang Rina Hansen mærkede tyngden af arven, var under corona-nedlukningerne.

- Det var ganske enkelt ubærligt. ”Det her sker ikke på min vagt,” råbte jeg. Men sådan var det nu engang, og vi lærte at leve med det. Og et stort innovationskridt tog vi faktisk under pandemien. Vi udviklede antibakterielle handsker, og salget af dem reddede næsten forretningen.

I maj 2022 bruger Rina Hansen rigtig mange af sine vågne timer på at få sin nye butik i Torvegade 12, skråt overfor Hotel Randers, til at shine.

Planen er, at butikken skal omfatte et oplevelsesunivers, hvor besøgende kan lære handskefabrikkens 211 år lange historie nærmere at kende.

Hvordan så handskerne ud under den spanske syge, da vi havde den seneste store epidemi i verden? Hvad er kalmusblomsten, der har inspireret til logoet? Hvorfor er FBI-agenter så vilde med Randers Handsker? Hvilke dronninger har altid været vilde med handskerne fra Rhanders? Sådanne spørgsmål kan besøgende få svar på.

Den 260 kvadratmeter store butik ligger på akkurat den samme adresse, som Randers Handskers butik lå på fra slutningen af 1800-tallet og indtil for omkring 50 år siden.

- Vi er dermed rykket tilbage i de historiske lokaler. Det sjove er, at vi stadigvæk har brevpapir fra Torvegade 12, fortæller Rina Hansen.

Men butiksindretning er ikke det eneste, direktøren bruger sin ledelsestid på. Og her kommer vi så til det tredje eksempel på, hvad der kan tynge, når en traditionsrig dansk håndværks- og designvirksomhed, som mange føler et ejerskab til, skal bringes ind i fremtiden.

- Vi har ganske enkelt besluttet at investere endnu mere i håndværket – i en dansk produktion. Og det er, skal jeg ærligt indrømme, lidt op ad bakke. For vores samfund er ikke indrettet så godt til, at vi kan producere herhjemme. Men vi er nu engang en håndværksvirksomhed i vores DNA, og du kan altså ikke påstå, at du er en handskefabrik, hvis du ikke har en produktion.

Det var i en P1-radioudsendelse, at Rina Hansen tilbage i 2019 erklærede ”Jeg vil så gerne, hvis nogle af de pensionerede handskesyersker kan komme tilbage”.

-Jeg vidste ikke, hvor de var, men efter udsendelsen stod der tre i døren, og de gik med til at være mentorer for en række lærlinge fra beklædningshåndværkeruddannelsen, og lige nu sidder de på vores nye handskefabrik i Strømmen i Randers. Og i efteråret supplerede vi ved at ansætte den første gamle handskesyerske. Det er et rigtig stort skridt for os, fortæller Rhanders-direktøren.

Handskefabrikken er ved at tage endnu flere produktkategorier ind på fabrikken. Men 100 procent dansk bliver produktionen nok aldrig. Samarbejdet med handskemagere i lande som Tyskland til Frankrig forventes at fortsætte. Og omvendt vil der fortsat være handskehuse, der får produceret hos Randers Handsker.

En produktion i Danmark er ikke økonomisk fornuftigt på kort sigt, slår Rina Hansen fast:

- Det er jo nærmest filantropi, og det er igen denne her opgave, vi har taget på os. Vi er her for at redde brandet og håndværket, og derfor skal vi have handskerne i hænderne og ikke bare sende produktionen til Østen, som det ellers er det typiske for modebranchen i dag. Det ville være alt for letkøbt.

- Ja, handsker er på mode igen. Du kan nærmest ikke se en catwalk, hvor modellerne ikke bærer handsker. Og i den kontekst er vores handsker uhyre interessante, fordi de ganske enkelt er verdens bedste og smukkeste. Og så suppleres vores handsker jo af en lang række andre designs og accessoires.

- Ja, det er vigtigt, men også omkostningstungt. Et eksempel er vores tasker. De var sindssygt dyre for os at producere i starten og på kort sigt var det pinligt at kigge på det med forretningsmæssige briller. Men nu har vi så skabt efterspørgsel og fået lidt volumen på, og så begynder det at give økonomisk gevinst. Ved de første fem tasker tog det tre dage at lave bare en enkelt. Nu er vi så nede på, at det tager tre til fire timer at lave en enkelt, fordi vi laver hundreder ad gangen. Så begynder det at give mening.

- Det er ikke bare en, men flere oplevelser, der løfter mig. Først og fremmest giver det mig denne her wauw-fornemmelse at skabe og udvikle det her univers, der gennemsyrer alt fra gaveindpakning, fysiske butikker til webshop og profiler på de sociale medier. Når brandet vokser og lever, og når andre får fantastiske, værdifulde oplevelser ved at bære vores produkter, er det skønt. Godt design kan noget af det, som kunst kan.

-Når man finder sådan en perle som denne her butik, skal den bare reddes. Akkurat lige som brandet skal. Og også fordi det her er vores gamle butiks adresse, giver det mening på så mange punkter. Ja, mange siger, at retail er outdatet og ikke er det vigtigste. Men når du har så fint et håndværk og design, som vi har, skal man også give folk mulighed for at opleve, røre det og forstå bredden i det. Online og fysiske butikker skal gå hånd i hånd. Derfor har vi både butikker i Aarhus, Randers og København. Og webshoppen.

-Mennesker vil altid have brug for at komme ud for at mærke og opleve. Jo mere digitalt, vi har i vores liv, jo mere søger vi noget low tech. Så jeg er overbevist om, at de fysiske butikker består. Men naturligvis skal det spille sammen med det digitale.

- Lige nu bruger jeg mest tid på produktionen og på at få de nye kategorier op at stå.

Jeg sætter et overordnet mål for året og bryder målene ned på uger– jeg prøver i hvert fald.

Og så deler jeg ganske lavpraktisk ugedagene op, så jeg for eksempel har mandag som intern mødedag på kontoret og arbejder hjemmefra hver fredag, hvor jeg har fordybelsestid og skriver blandt andet produkttekster.

Midt på ugen er jeg ude og omkring. Det hjælper mig at have en benhård opdeling af tiden.

Hvad er jeres ambition på sigt?

- Vi afviser ikke med tiden at få endnu en god finansiel samarbejdspartner. Jeg kan ikke løfte det her alene på sigt. Vi har givet os selv tre til fem år for at støve brandet af og for eksempel at give digitaliseringen det nødvendige boost. Vi skal have udviklet en solid brandplatform med nye produktkategorier. Og når vi føler, at vi står sikkert og godt. Når vi har den rigtige følelse i hjerte og sjæl, så kan vi begynde at træde på speederen. Og så kan endnu en investor komme på tale.

Ambitionen er at skabe Danmarks svar på Gucci. Randers Handsker skal bygges op som en forretning, der kan gives videre til næste generation som denne her perle i dansk mode og design. Det er ikke så interessant, hvordan forretningen udvikler sig i de nærmeste år, for jeg kigger 20 år frem, indtil jeg skal pensioneres.

Vidste du, at du altid kan søge alle ugens regnskaber fra Randes-virksomheder frem på erhvervslivranders.dk

• En Cadillac tilhørende den tidligere erhvervsmand G.A.L. Thorsen er blevet solgt på auktion ved Sorø. Det var auktionarius Finn Campen fra Campen Auktioner, der havde bilen under hammeren, fortæller TV2 Øst.
• Viby i det aarhusianske opland får tilført yderligere 140 boliger, som Nordstern opfører for Koncenton, skriver Building Supply. Mediet nævner samtidig, at Randers-virksomheden Pro Developments også står bag projektet, der løber op i 10.000 kvadratmeter boliger fordelt på et punkthus i seks etager samt rækkehuse.
• Hvordan kan foder og tilsætningsstoffer mindske køers metanudledning mest muligt under forskellige vilkår? En ny undersøgelse foretages i projektet Metaks, der er et samarbejde mellem SEGES Innovation, Arla, Danish Crown, DLG, ViloFoss, ViloMix og Aarhus Universitet. Det skriver landbrugsinfo.dk
• Og så skal det da også nævnes, at den flittigt læste kulturkommentator Anne Sophie Hermansen på Linkedin forleden nævnte Randers som et eksempel på midtbyer med butiksdød: Især er det storcentre, der piner livet ud af bymidten og gør tidligere handelsbyer til spøgelsesbyer, skrev hun og fortsatte: Tag for eksempel Randers, som kan spore sin historie tilbage til middelalderen og byder på masser af laber arkitektur, men også på groteske indslag af umusikalsk modernisme og på gabende tomme butikslokaler, der suger en ind i en fremtid, hvor der ikke er meget at komme efter. Hvor er det trist at opleve. Hvad mon man har tænkt på, da man sagde ja til at opføre storcentre udenfor byen? Ikke på bylivet og dermed heller ikke på borgerne i det lange løb.