1. november sidste år solgte optiker Hans Præst sin andel af Louis Nielsen Randers på mellem 20 og 24,99 procent, og nu bekræfter han, at han fortsat vil investere i optikerbranchen.

- Det, jeg har fået ud af det (salget, red.), skal ud at leve igen. Det skal geninvesteres i nogle nye, gode idéer, og den plan er lagt nu, siger Hans Præst til Randers Amtsavis, hvor han henviser til sit engagement i Democratic Eyewear, der har tre butikker i København og Odense og planlægger at åbne en butik i Aarhus.

Antallet af medarbejdere hos Centerlak A/S, der har John Elvin Drejer som direktør, er det seneste år steget fra 12 til 15, og virksomheden har overskud. Det viser regnskabet for 2020/21, der netop er publiceret hos Erhvervsstyrelsen.

Overskuddet er uændret på 2,2 millioner kroner før skat, og firmaets bruttofortjeneste er i regnskabsperioden gået fra 7,9 millioner kroner til 9,3 millioner kroner, mens egenkapitalen er steget fra 3,4 millioner til 5,1 millioner kroner.

Danish Crown har sammen med DFDS som nogle af de første i Danmark taget køletrailere i brug, der udelukkende kører på strøm. Der er ifølge slagterigiganten store perspektiver i de eldrevne køletrailere, da transport er den næststørste klimabelastning i forsyningskæden.

Teknologien er fortsat ny, men nu skal det afprøves, om den er en effektiv vej til at omstille transporten i en mere klimavenlig retning.

Hvad kommer der egentlig ud af at fortælle sin historie i Erhvervsliv Randers og siden få delt fortællingen på mediets LinkedIn-side, der har over 500 følgere? Ja, der bliver skabt opmærksomhed og netværket masseres.

Det viser to eksempler fra sidste uge:

I et interview med Lotte Østergaard Hougaard, afdelingsdirektør i Sparekassen Kronjylland, var der ledelsesfif at hente om at arbejde strategisk med kundeløfter, og alene på vores LinkedIn-side havde artiklen efter en uges tid resulteret i 4.606 organiske visninger, 95 likes og 11 kommentarer.

En fortælling om, at markante erhvervsprofiler i Randers planlægger et nyt Verdensmålshus i Sporbyen blev også mødt af interesse. Efter fem dage var status på vores LinkedIn-side hele 3.057 organiske visninger, 62 likes og ikke mindst flere positive kommentarer og henvendelser.

Her er for eksempel innovations-kapaciteten Ulrik Feldskov Juuls LinkedIn-kommentar til nyheden om Verdensmålshuset: Super spændende og relevant projekt. Endnu et initiativ, der boooster min by-stolthed. Stærkt!

- Hvis man vidste, hvorfra de gode idéer kommer, var man jo verdens rigeste mand, griner Henrik Herold, direktør i Randers Regnskov, som han selv har fået idéen til og stået i spidsen for siden indvielsen i 1996.

Anno 2022 er den randrusianske regnskov fortsat en turistmagnet, et væsentligt bidrag til naturens diversitet, en bæredygtig frontløber og med sine tre kupler et arkitektonisk vartegn for Randers.

Det var tilbage i 1989, at Henrik Herold sammen med sin hustru Helle Ibsen og vennen Ole Bach fik idéen til regnskoven i Randers, og syv år senere åbnede regnskoven med ham som direktør.

Byggeriet af de første to kupler gik i gang i 1995, og året efter blev regnskoven indviet.

I 2003 åbnedes kuppel nummer tre, og i 2012 indviede regnskoven et stort udendørs område kaldet DanmarksParken, hvor den lokale og danske natur er i fokus.

Siden 2004 har regnskoven plejet den omkringliggende natur og har blandt andet opdrættet sjældne danske husdyrracer og den europæiske bison, der ellers uddøde i Danmark for flere tusinde år siden.

Og så går Randers Regnskov snart i gang med at etablere en ny udendørszoo med navnet Tidsrejsen.

- Over de næste fire år vil vi bygge vores nye udendørszoo, og vi er blandt andet i en løbende dialog med kommunen om at få mere jord, fortæller Henrik Herold, der her giver sine allerbedste fif til inspiration for andre ledere.

KRISELEDELSE: En af fordelene ved, at en organisations topchef er tidligere officer i det danske forsvar, er, at han altid er forberedt på krig og kaos.

Ja, i Randers Regnskov blomstrer direktør Henrik Herold med en fortid i hæren ovenikøbet i krisetider, og også derfor har corona-pandemien ikke haft held til at slå benene væk under den randrusianske regnskov.

- Vi har gennem mange år trænet ”krigstid” i ”fredstid”, og da ”krigen” kom i form af den første corona-nedlukning var vi på toppen af situationen, fortæller Henrik Herold til Erhvervsliv Randers, der har sat ham stævne for at tage temperaturen på regnskov-officerens  ledelsesform.

- Jeg har det med at blomstre i kriser, og i Randers Regnskov har vi i alle årene haft fokus på at skabe en stærk, sammenhængende organisation, så vi er robuste til at modstå kaos, siger Henrik Herold og nævner som eksempel Uge 48.

Netop denne uge har altid været dedikeret til fælles projekter, teambuilding og aktiviteter med fokus på at styrke medarbejdernes kendskab til hinandens arbejdsopgaver på tværs af organisationen.

- Vi har haft øvelser, hvor vi har varetaget hinandens jobfunktioner. Derfor ved en marketingmedarbejder for eksempel udmærket, hvordan dyrene skal passes. De har nemlig prøvet det, og det hele kørte derfor perfekt, da vi i marts 2020 blev lukket ned af statsministeren, fortæller Henrik Herold.

Allerede da Italien blev ramt af corona tilbage i det tidlige forår 2020, begyndte direktør Henrik Herold og ledergruppen at diskutere, hvad der ville ske, hvis Danmark også blev ramt. Hvad skulle de gøre med både ansatte og dyr i Randers Regnskov? Hvor slem ville pandemien udvikle sig?

- Vi forberedte os på at implementere en række restriktioner. Regnskoven skulle fortsætte med at have åbent, der blev sat en grænse for antal gæster, kravene til rengøringen blev skærpet, der blev sprittet af overalt, og der blev lukket ned for aktiviteter, som involverede mange mennesker.

Men allerede fire dage efter den første plan, måtte Henrik Herold stramme yderligere op:

- Jeg spiste pizza med min kone, da Mette Frederiksen holdt pressemøde 11. marts 2020, og officeren i mig trådte i karakter. En ny corona-plan blev skrevet ned på pizzabakken, fortæller han:

- Med et blev det krigstid, for statsministeren opfordrede til, at alle indendørs arrangementer, attraktioner, skoler og så videre skulle holdes lukket. Damn! Der ramte den! Men hurtigt lå de første overskrifter i Coronaplan 2, som handlede om vores lukning, klar. Vi kunne ikke længere tjene penge, men vi kunne selvfølgelig heller ikke bare lukke og slukke.

Det første Henrik Herold gjorde var at sende en sms til ledergruppen, hvor han bad dem om at mødes med ham i regnskoven samme aften klokken 22.00.

Derefter ringede han til sin bestyrelsesformand, og de besluttede at lukke Randers Regnskov med det samme.

Ledergruppen mødtes og vendte situationen, og de blev hurtigt enige om, hvordan de ville løse udfordringerne. Coronaplanen trådte i kraft, og 12. marts om morgenen var det meste personale samlet i Randers Regnskov.

- Ængstelse blev til kampånd, da jeg meddelte, at vi måtte stå sammen om vores arbejdsplads, og at alle var garanteret deres job og dermed en grundløn.

- Jeg forbød senere medarbejderne at rejse udenlands uden min tilladelse, og ansatte, der kun kunne møde på arbejde ved brug af offentlig trafik, fik lov at arbejde hjemmefra.

Den store krise til trods oplevede Henrik Herold at være på toppen af situationen.

- Vi var rigtig godt rustet til at møde udfordringen, og vores organisation viste sit værd. Vi delte os hurtigt op i fem teams. Et team skulle blive ved med at udvikle nye initiativer. Tre teams skulle passe dyrene, og et team skulle lede. Og teamene, der passede dyrene, skiftedes til at arbejde tre dage og være to dage hjemme.

Planer og strategier i Randers Regnskov er siden den spæde start løbende blevet justeret.

- Og alt har vi indtil videre klaret, især fordi vi under den første corona-nedlukning undgik at måtte eksekvere på den strategi, vi lagde i foråret 2020, og som fik navnet Bankende Hjerte, fortæller Henrik Herold.

Bankende Hjerte handlede om at skære helt ind til benet, så dyr og regnskov bestod. De fleste ledere og ansatte ville blive afskediget.

- Tænk at skulle fyre sig selv. Det ville ikke bare gøre ondt på lederne og medarbejderne selv, men også skade de fremadrettede aktiviteter, da vores erfaring er, at netop os, der arbejder her, er så afgørende for de idéer og den innovationskraft, der driver Randers Regnskov fremad, siger direktøren og fortsætter:

- Men heldigvis undgik vi at trykke på knappen. Fra politisk side blev det besluttet, at der skulle åbnes op for diverse hjælpepakker og støtteordninger til nedlukkede virksomheder. Herudover kunne vi, da vi åbnede op igen, tilbyde halv pris på entre. Det reddede os.

- Hos os udvikles de nye, gode idéer, vi skal leve af fremover, af de mennesker, vi er, og de relationer vi har. Så havde vi måtte fyre, ville vi have slukket kilden til den nødvendige udvikling. Heldigvis undgik vi at trykke på knappen.

Også i den randrusianske regnskov spores der i januar 2022 en enerverende corona-træthed. Men der er også opbygget en stor selvtillid.

- Corona er fortsat et tæppe, der ligger ud over det hele og gør praktikken vanskelig. Vi er da uendeligt trætte af, at alt er så vanskeligt – vi trækkes ligesom andre med hjemsendelser på grund af corona-isolationer, mundbind med meget mere. Og jeg skulle selv have siddet i Sydamerika lige nu, men det er desværre også blevet aflyst, siger Henrik Herold.

Regnskovsdirektøren slår fast, at kampen med at håndtere pandemiens konsekvenser ikke er slut, men Randers Regnskov i den grad er blevet syretestet og er kommet styrket ud af de foreløbige trakasserier:

- Vi har vist os at være rigtigt gode i modvind, og ovenikøbet har vi været så suveræne, at vi undervejs har fået skabt en ekstrem onlinesucces (læs artiklen 5 innovationsfif fra regnskovsdirektør Henrik Herold). Vi er kommet godt igennem, og som team er vi styrket. Rent faktisk har det været en fantastisk oplevelse, at vi i så høj grad har klaret situationen.