Kim Blach Pedersen: Sådan gør vi genbrug til guld og skaber meningsfulde job til sårbare unge
INSPIRATION: Tag en gammel vakkelvorn stol, en grøn plante og et skrammet bord. Sæt de tre dele sammen og få dem til at spille sammen, emme af god stemning og ligne en million.
En sådan opgave er indretningsdesigner Mitten Ferrar en mester i at løse, og at netop hun med sin kreativitet og kvalitetssans er Finderiets daglige leder, er en af forklaringerne på, at det randrusianske genbrugsvarehus er blevet en succes.
I hvert fald hvis man spørger Kim Blach Pedersen, der både er manden i spidsen for uddannelsestilbuddet Strømmen (tidligere Randers Bo- og Erhvervstræning) og genbrugsbutikken Finderiet, og som for nylig modtog en ærespris fra den prestigefyldte MTHP-fond, som Bestseller-familien står bag.
Siden opstarten i 2016 har det 1200 kvadratmeter store genbrugsvarehus tiltrukket kunder fra nær og fjern. Omsætningen i 2022 rundede fire millioner kroner, og Finderiet, der er en såkaldt socialøkonomisk virksomhed, klæder også unge med særlige behov på til at arbejde i detailhandlen.
Kort om Finderiet, Goggs og Strømmen
- Strømmen (tidligere Randers Bo- og Erhvervstræning) er et tilbud i Randers til unge med særlige behov, hvor de både kan bo og uddanne sig på en Særligt Tilrettelagt Uddannelse (STU).
- Strømmen har ved årsskiftet 2022/23 hele 34 STU-elever og råder over 46 ét- og to-værelses lejligheder fordelt på to bo-kollegier i midtbyen.
- Finderiet er et genbrugsvarehus på 1200 kvadratmeter, der ejes af den erhvervsdrivende socialøkonomiske fond Goggs Fonden Randers, der blev etableret i 2016 og har som ambition at fremme den cirkulære økonomi og at skabe læringsmiljøer og arbejdspladser til især unge med nedsat arbejdsevne.
- En socialøkonomisk virksomhed er kort fortalt en privat virksomhed, der driver forretning på markedsvilkår med det formål at fremme særlige sociale og samfundsgavnlige formål, og Goggs er stiftet af Strømmen, foreningen Jysk Børneforsorg/Fredehjem og transportvirksomheden Thortrans.
- Kim Blach Pedersen har været Strømmens forstander siden starten i 1999, han er direktør i Goggs og har netop modtaget en ærespris fra MTHP-fonden, som Bestseller-familien står bag. Med æresprisen følger 50.000 kroner til aktiviteter med og for Strømmens unge.
De fleste unge kommer fra uddannelsestilbuddet Strømmen, hvor Kim Blach Pedersen har været forstander i hele 24 år, og som også er en af tre partnere bag Goggs Fonden Randers, der har stiftet Finderiet.
Hvordan spiller Finderiet og Strømmen sammen? Kan Finderiet blive for kommercielt? Hvad håber Kim Blach Pedersen for fremtiden? Se, hvad han svarer på disse tre og syv andre "hurtige" spørgsmål.
1. Hvordan fik du ideen til Finderiet?
- Tilbage i 2014 var jeg på studietur i Edinburgh og besøgte et cykelværksted, hvor nogle gode mennesker havde sat sig for at samle cykler ind og reparere dem. De kunne akkumulere en stor mængde cykler og skabe beskæftigelse for en masse borgere, der ellers ikke havde arbejde.
- Jeg så det værdifulde i at lave noget socialøkonomisk, da jeg i stigende grad var bekymret for den borgergruppe, jeg arbejder med på Strømmen. Der var kommet en ny fleksjob- og pensionsreform, men kunne arbejdsmarkedet skabe nok jobs til de her sårbare mennesker?
- Da jeg kom hjem igen, fortalte jeg vidt og bredt om mine tanker til alle, der gad høre på det.
2. Hvordan gik du fra tanke til handling
- Det var daværende arbejdsmarkedschef Ole Andersen, der satte mig i kontakt med Randers Kommunes Affaldskontor, der havde spurgt ham, om han kendte nogen, der kunne løfte opgaven med at håndtere genbrug på daglig basis.
- Så blev der sat møder op, og vi fik en flerårig aftale med at tage os af genbruget på genbrugspladsen.
- Hidtil havde foreningen Y's Randers taget sig af det. En gang om måneden solgte de genbruget og omsatte for omkring 50.000 kroner per åbningsdag. Men udfordringen med genbrug var stigende, og lige meget hvor meget de solgte, så steg mængden af genbrug markant.
- Vi var dem, der kunne løfte indsatsen på daglig basis.
3. Hvordan skruede I organisationen sammen?
- Vi var ikke lykkedes uden den konstruktive tilgang, Randers Kommunes affaldskontor har og havde til samarbejdet. Den cirkulære indsats på genbrugsområdet har brug for partnerskaber.
- Affaldskontoret hjalp os i kontakt med et lignende setup i Hjørring. Vi havde jo ikke forstand på genbrugshåndtering, der jo kræver et stort og systematisk setup, selvom der ikke er tale om raketvidenskab.
- Vi har fingrene i hele 1000 tons genbrug om året, som vi sorterer i det, der kan sælges - og det, der ikke kan sælges, sorterer vi i op til 11 fraktioner på genbrugspladsen.
- Vi besluttede hurtigt, at Finderiet skulle være en socialøkonomisk virksomhed med CVR-nummer, og vi ville have stærke partnere bag os. Derfor blev Finderiet stiftet af det nyetablerede Goggs fonden Randers, der fortsat består af det umage trekløver; Strømmen, foreningen Jysk Børneforsorg/Fredehjem og transportvirksomheden Thortrans.
4. Har Finderiet altid haft sin nuværende form?
- Vi var alt for mange mennesker ansat i begyndelsen.
- Vi troede, vi skulle mere, end vi skulle, og det gav lidt økonomiske udfordringer, selvom vi havde en rigtig fin omsætning og mange kunder fra dag ét.
- Vi omsatte for over 20.000 kroner den første åbningsdag. Det var ganske imponerende, og vi troede, at vi kunne gå på vandet. Men så kom corona-nedlukningerne, og det var en væsentlig årsag til, at vi måtte skære konceptet til.
5. Hvordan spiller Finderiet og Strømmen sammen?
- Vi har dags dato 35 STU-elever hos Strømmen, og det er en fordobling af elevtallet over en kort årrække. Antallet er vokset i takt med væksten hos Finderiet, der er et fantastisk læringsrum for de unge.
- Det her er nemlig ikke noget, vi leger. Finderiet er ikke et beskyttet værksted, og det betyder rigtig meget, at vi tilbyder et læringsrum i virkeligheden. Værdierne skal være bæredygtige, og kvaliteten er og skal også være høj.
- Vores filosofi er nu engang, at læring sker bedst, når der sker noget andet og meningsfuldt. Læring foregår ikke kun i et klasselokale, men i lige så høj grad i en butik som Finderiet, i et værksted eller i en lastbil, der kører fra a til b.
6. Hvorfor ikke en butik – i stedet for to?
- Strømmen er en selvejende institution, der er fritaget for skat og moms. Den har som sådan ikke kommercielle aktiviteter og har som formål at udvikle unge med særlige behov, så de får en plads på arbejdsmarkedet.
- Mens Finderiet er en socialøkonomisk virksomhed med CVR-nummer og et kommercielt sigte. De er tæt forbundne, men det giver som nævnt rigtig god mening, at Finderiet har et forretningsmæssigt setup, så de unge er i en virkelig arbejdsmæssig kontekst.
- De unge kan desuden ranke ryggen, fordi de er en del af noget meningsfuldt. Som nævnt går vi ud af 2022 med en omsætning på over fire millioner kroner og et pænt overskud. Men der har været svære perioder. Især har corona-nedlukningerne gjort ondt, og hvis ikke vi havde haft gode støtter og hjælpere, havde vi ikke klaret det økonomisk.
7. Kan Finderiet blive for kommercielt?
- Det tror jeg ikke. Vi kan skabe en sund forretning, fordi især de unge har opdaget os. Vi stempler ind i bæredygtighedstrenden og opgøret med ”smid væk”- samfundet. Og det er helt bevidst, at vi passer på ikke at lade os styre for meget af skånehensyn.
- Det har folk slet ikke brug for. Man skal ikke lave et beskyttet værksted. Finderiet er og skal være et rigtigt arbejdsmarked, hvor der er plads til et lille fleksjob på få ugentlige timer og mennesker på helt almindelige vilkår. Vi skal evne at have flere forskellige jobtyper.
- Vi skal være et tilbud til unge, der ikke har gavn af den traditionelle skole og de gængse læringsmetoder. Især unge med kognitive vanskeligheder og diagnoser har glæde af praksisnær læring, hvor de gør noget og har noget i hænderne.
- De butikker, der ansætter unge fra Finderiet, kan fortælle os, at de har fået en stor erfaring fra butiksfaget. Finderiet-unge ved for eksempel, hvordan man ekspederer, sætter på hylderne og styrer et lager.
8. Hvordan er det at være i spidsen for et setup som Finderiet?
- Ja, det har jeg ikke prøvet på samme måde før. Jeg er fortrolig med at arbejde med ledelse og bestyrelser, men ikke noget rendyrket kommercielt.
- Og det er dejligt, når det går godt. Jeg kan godt lide den kontante afregning. Der skal sælges noget for at lykkes, og ledelsesmæssigt skal man reagere hurtigt. Det er noget, jeg holder af.
9. Hvorfor er det vigtigt, at I bidrager til netop den cirkulære økonomi?
- Både jeg og de fleste ansatte betragter det som en særdeles vigtig opgave, at vi håndterer det, vi gør. Og det er vigtigt, at det sker på så professionel vis.
- I den forbindelse er det klart, at vores daglige leder Mittens kompetencer og kreative evne til at se muligheder i gammelt skrald er en kæmpe styrke.
- Hendes profil er blandt andet en forklaring på, at Finderiet også kan sælge indretningsløsninger til virksomheder og uddannelsessteder i det meste af Jylland.
10. Hvad er dine ønsker for fremtiden?
- Der er nok plads til endnu en Finderiet-butik i Randers, og så vil vi rigtig gerne hjælpe andre kommuner og private virksomheder med at få liv i deres bæredygtige dagsordener.
- Jeg ønsker set under ét, at vi kan blive endnu dygtigere til at tage overskudsprodukter fra borgere og virksomheder, genanvende dem og bruge denne økonomi til at skabe beskæftigelse for endnu flere.
- Og så er vi også i gang med at starte noget nyt op i Nordbyen, hvor vi er ved at købe en gård. Vi ønsker at lave en produktion af blandt andet svampe og grøntsager – sådan noget ”fra jord til bord” -agtigt i et bæredygtigt setup. Vi vil gøre os i naturpleje. Vi vil for eksempel dyrke østershatte i kaffegrums fra Kaffeagenterne. Og vi vil give nyt liv til genbrugsplanter.
- Ideerne er utallige og udvikler sig hele tiden – men alt sammen hører under den cirkulære dagsorden.