- Samfundet har et berettiget ønske om at forhindre hvidvask og økonomisk kriminalitet, og godkendte revisorer som os vil meget gerne medvirke til at bekæmpe hvidvask og dermed bidrage i den sammenhæng. Men mange regler og tilretninger til revisionsstandarderne må anses for at være udarbejdet til meget store virksomheder, som ikke udgør flertallet i Danmark.

- Vores største anke er, at indsatsen ikke i tilstrækkelig grad bidrager til at bekæmpe økonomisk kriminalitet og hvidvask. Det er meget frustrerende, at vi skal bruge så mange timer på noget, der langt hen ad vejen IKKE virker efter hensigten.

- De seneste år har vi investeret massivt i systemer og procedurer, der skal forebygge og bekæmpe hvidvask. For vi er jo nogle af dem, der gerne vil efterleve alle regler.

- Men regelsættet fortolkes på en sådan måde, at det tager ufatteligt mange timer fra vores kerneopgave, der jo er at tilse, at virksomhederne efterlever regnskabsregler og generelt levere et pålideligt regnskab til brug for samhandelspartnere og finansieringskilder.

- Ja, men alle os partnere og ansatte vurderer, at for meget tid efterhånden går med at udfylde compliance-skemaer.

- Mange af de nuværende compliance-tiltag virker ikke, som de er tiltænkt. Vi gør, hvad vi bliver bedt om, og vi udfylder for eksempel troligt de her utallige tjek-skemaer, men vi ved samtidig, at ingen af dem reelt modvirker for eksempel hvidvask.

Der er dermed skabt et meningsløst bureaukrati.

- Det er økonomisk tungt at måtte bruge så mange timer på at efterleve regelsættet. Og så går det ud over medarbejdernes arbejdsglæde at skulle bruge så mange timer på noget uden god mening - i stedet for at kunne bruge tiden på vores kerneydelse, der er revision og regnskabsassistance med henblik på at levere pålidelige regnskaber.

- I takt med at bunken af såkaldte compliance-regler er vokset, er antallet af revisorernes underretninger om mistanke til Hvidvasksekretariatet også blevet langt flere. Men stigningen er IKKE udtryk for, at reglerne virker. Den er blot et tegn på, at der indberettes mange småsager og fejl, der allerede er rettet.

- Det handler om, at myndighederne i mange tilfælde har en skæv fortolkning af indberetningsforpligtelsen. Når man fortolker så nidkært, får man altså rigtig mange sager. Men hjælper det effektivt mod hvidvask, nej det gør det ikke.

- Myndighederne har alt for stor fokus på kvantitet og proces i stedet på, hvad der virker, og på at spotte de rigtige sager.

- Eksempel 1: Hvidvask-reglerne er kun en del af et meget stort compliance setup, der lægger op til, at der skal bruges ufattelig lang tid på at risikovurdere den enkelte kunde. Der hvidvaskes for eksempel ikke mindre, fordi vi skal spørge kunden, om han har indkomst fra USA eller laver sorte penge – for at kunne sætte et flueben i et skema.

- Eksempel 2: Som revisionsselskab er vi tvunget til at lave store beskrivelser i henhold til Hvidvaskloven. De skal være tilgængelige og til rådighed, men hvor meget praktisk indflydelse har sådanne vejledninger til vores medarbejdere, hvori vi klarlægger interne processer og procedurer for risikovurderinger i forhold til Hvidvaskloven? De virksomheder, der laver hvidvask, ønsker nemlig som udgangspunkt IKKE at bruge en godkendt revisor.

- Eksempel 3: Ulovlige aktionærlån skal altid indberettes til Hvidvasksekretariatet. Hvis en kunde for eksempel ejer et selskab og kommer til at hæve nogle få tusinde kroner på firmakontoen og betaler tilbage, straks det opdages, bliver det alligevel betragtet, som om kunden har lavet et ulovligt aktionærlån. Så skal revisoren lave en modificeret erklæring i regnskabet. Der skal betale renter på 10,05 procent. Og der skal foretages en indberetning til Hvidvasksekretariatet med meget mere. Og så bliver det automatisk meldt videre til det lokale politi, der sender et bødeforlæg. Og her taler man altså om en fejl og et meget beskedent beløb.

- Politikerne taler meget om administrative lempelser, men hvor er de henne? Lad os nu få indrettet systemet, så vi som godkendte revisorer på bedste vis kan højne kvaliteten, effektiviteten og være offentlighedens tillidsrepræsentant.

- Lad os få et opgør med de dele af compliance-reglerne, der ikke rigtig virker. Lad os i stedet gøre det, der virker.

- Jeg efterlyser politikere, der interesserer sig mere for, at lovgivningen skal fungere i hverdagen. Hvad sker der i maskinrummet hos virksomhederne og hos os revisorer?

- Man har ikke rigtig indset, hvad det her hvidvask-spøgelse kommer til at koste, og det omfang det har. Og der er ikke fokus på og forståelse for, at embedsmændene fortolker Hvidvaskloven og indberetningsforpligtelserne så bredt, at revisorer og banker også skal indberette noget, de reelt ikke har adgang til at slå op nogle steder.

 - Når så politikerne måler lovens og reglernes værdi på antallet af indberetninger, siger de ”hold da op, det her må virke”. Men nej, det er blot tegn på, at det er forfejlet grebet an.

- Man kunne håbe på, at man i langt højere grad ville tage revisionsbranchen i ed og spørger: Har I nogle ideer til, hvordan vi kommer hvidvask til livs? Hvad vil være formålstjenligt? Hvilke lavpraktiske midler vil have meget stor effekt?

- Vi har behov for igen at kigge på reglerne. Man ville komme meget længere ved i højere grad at inddrage dem, der rent faktisk arbejder med området; nemlig den revisorbranche der til hverdag arbejder med SMV-segmentet.

Flere virksomheder vil hente kæmpe besparelser på både CO2 og økonomi, når Verdo udruller fjernvarme i erhvervsområderne i Haslund og Sdr. Borup, skriver energiselskabet på sit website.

Verdo er gået i gang med at udskifte naturgas med fjernvarme hos virksomhederne vest for motorvejen i den sydlige del af Randers.

En af de virksomheder, der har besluttet at skifte naturgas ud med fjernvarme, er Saint-Gobain / Brødrene Dahl med det landsdækkende distributionscenter på Alsvej.

- Med en årlig besparelse på 360 tons CO2 og flere hundrede tusinde kroner var det en ret nem beslutning, siger selskabets logistikdirektør, Lasse Halliday:

- Det lå lige til højrebenet. Investeringen er hurtig tjent hjem, og samtidig bidrager omlægningen betragteligt til, at vi kan nå vores 2030-mål.

Selskabets målsætning er at reducere CO2-udledningen med 70 procent inden 2030.

- De sidste streger er slået, og jeg glæder mig til næste uge, hvor jeg har byggemøde med vores afdeling for ejendomsudvikling, skriver Henrik Larsen, afdelingsdirektør hos Sparekassen Danmark på sin Linkedin-profil.

Mødet handler om at få lavet en plan for sparekassens nye byggeri på anden sal, der skal indeholde et helt nyt erhvervscenter på 400 m2 med gode faciliteter for kunder og de 15 medarbejdere.

- Noget nyt og stort er i vente i første halvår 2023, slår Henrik Larsen fast.

Hvert andet år uddeler Randers Kommune og Kulturelt Samvirke en pris til det lokale kulturliv, og frem til mandag 5. december 2022 indsende forslag til prismodtagere.

Kulturprisen kan gå til en person eller en institution, der med sit engagement fortjener at blive fremhævet og belønnet for sin indsats inden for de sidste to år.

Prisen, der blev indstiftet i 2002, har 20 års jubilæum. Og tidligere prismodtagere  tæller blandt andre Café von Hatten, Station K i Langå, Randers Teaterforening og ReMida.

Med Randers Kulturpris følger 10.000 kroner fra kommunens Sundheds- Idræts- og Kulturudvalg samt en gave fra Kulturelt Samvirke.

Hvem skal modtage Kulturprisen 2022? Kom med dit forslag her.