- Uh, det var da noget af et spørgsmål. Der er jo rigelig af bekymringer lige nu grundet øget inflation, krig i Ukraine, problemer med energiforsyning med videre.

- Omvendt synes jeg jo også, at der er lyspunkter i vores lokalområde.

- Der er store planer for fremtiden med Flodbyen Randers. Det er positivt med store visioner for den fremtidige byudvikling, og det glæder jeg mig over. Det er vigtigt for den lokale selvforståelse.

- Men det er lige så klart, at der skal handling bag de store visioner, og omvendt skal vi, der står på sidelinjen, også forstå, at et sådant byudviklingsprojekt tager tid og også kan møde lidt bump på vejen. Her skal vi huske de positive briller og holde fokus på visionen.

- Noget andet, der gør mig optimistisk for Randers’ fremtid, er, at jeg observerer erhvervsfolk og borgere, som virkelig gerne vil bidrage på hver deres måde, og som har en stor kærlighed til lokalområdet. Dette er vel nok den bedste forudsætning for en positiv fremtid.

- Alle resurser skal i spil, og her har vi en lille udfordring: Vi bør blive bedre til at inddrage andre end blot ”Tordenskjolds soldater”. Styrken ligger i diversiteten, og vi har brug for nye og anderledes perspektiver på tingene.

- Den nuværende krise fylder. Den har allerede haft konsekvenser for en del lokale virksomheder. Og der er en vis bekymring for, at vi står og kigger ind i et 2023 med mange konkurser. Det holder vi øje med, og vi taler da også med en del virksomhedsejere om den hjælp, de kan få hos Erhvervshus Midtjylland via eksempelvis programmet Early Warning.

- Der er også en del snak om bæredygtighed. Men indtil videre synes det har været mest snak og ikke så meget handling. Jeg er imidlertid ret sikker på, at det kommer til at ændre sig. Det skal det jo, da flere og flere virksomheder vil blive mødt med krav om for eksempel CO2-dokumentation.

- Med andre ord vil et stigende antal virksomheder på sigt blive nødt til at forholde sig til bæredygtighed, da det vil være nødvendigt for overhovedet at have ”license to operate”.

- Jeg er og har været meget optaget af debatter og indlæg om kravene til fremtidens ledelse. Vi har set store teknologiske udviklinger, men vores ledelsesteorier og -praksis synes ikke at følge med. Vi har behov for andre ledelsesredskaber end førhen.

- De fleste af os bruger stadig forældede redskaber og holder fast i præmisser, der ikke holder længere. For eksempel holder mange fast i ideen om, at ledelse skal være videnskabelig – for det har vi jo blandt andet lært af Frederik Winslow Taylor. Og vi har fokus på, at vores ledelsesbeslutninger skal være datadrevne.

- Men vil man skille sig ud og være konkurrencedygtig, vil jeg hævde, at det vigtigste er kreativitet og forestillingsevne. Derfor bør vi også have endnu mere fokus på at få diversitet ind i beslutningsrummet.

- Vi kan alle have glæde af at huske følgende citat af USA's tidligere udenrigsminister, Donald Rumsfeld, fra et interview i 2002: ”Der er de ting, vi ved, vi ved. Vi ved også, at der findes kendte ubekendte, det vil sige, vi ved, at der er ting, vi ikke ved. Men der er også de ukendte ubekendte – de ting, som vi ikke ved, vi ikke ved.”

- Med andre ord: Er vi bevidste om, at der er ting, vi ikke ved, vi ikke ved, kan vi bruge denne bevidsthed til at skærpe vores nysgerrighed og inddrage andre i vores initiativer. Men mange af os synes desværre, at vi ved bedst.

- Den aktuelle krise. Mange virksomheder har det rigtig godt lige nu, men der er også mange virkelig trængte.

- Og så ser vi jo både nationalt og lokalt, at virksomheder har rekrutteringsproblemer. Og det problem bliver formodentlig ikke mindre de kommende år. Som virksomhedsejer må man nok have fokus på at opkvalificere sine nuværende medarbejdere. Og i nogle situationer direkte insisterer på denne opkvalificering.

- Vi har en del gode tilbud til vores virksomheder og iværksættere både, når det gælder sparring, events og ikke mindst netværksaktiviteter.

- Men vores allervigtigste mission er at sikre, at vores virksomheder får hjælp til det, de har behov for. Og ikke det de tror, de har behov for. Dette kræver, at vi er i stand til at udfordre dem og derefter sikre, at de får den rigtige hjælp via vores netværk. Dette prøver vi efter bedste evne.

- Sagt sådan lidt kækt: Vi sørger for, at de møder, der ikke opstår af sig selv mellem de rigtige mennesker, sker. Så vi er sådan lidt et slags datingbureau for virksomheder.

- I slutningen af 2022 fik vi ny hjemmeside og ikke mindst nyt logo og ny grafisk identitet, og det skal vi bruge til at øge vores kendskabsgrad. Der er stadig for mange i lokalområdet, der ikke kender os og ved, hvad vi laver. Jeg håber, at vi i tæt samarbejde med Randers Kommune kan øge kendskabsgraden til både os og kommunens erhvervsservice.

- Det kan være en stor mundfuld at starte og drive virksomhed. Man støder på en masse praktiske, tekniske og økonomiske udfordringer undervejs. Man kan let føle sig lidt alene om alt, og det er her, vi i Business Randers kommer ind med vores styrker.

- Vi ser os selv som en god sparringspartner. Vi er et kompetent centrum i et stærkt netværk af dygtige mennesker, gode erfaringer, konkret viden og ikke mindst ambitionen om at bidrage til, at vores iværksættere og virksomheder lykkes.

- Ja, vi vil gerne have endnu flere med i vores netværk og fællesskab, for jeg må desværre konstatere, at mine kollegaer og jeg endnu ikke har formået at få vores fortælling tilstrækkelig overbevisende ud til de lokale iværksættere og virksomheder, da vi i mange år har haft et nogenlunde konstant antal medlemmer omkring de godt 300.

- Det bliver en glædens dag, den dag vi passerer de 500 medlemmer. Vi har ikke tænkt os at give op, og vi kæmper videre.

- Vi vil selvfølgelig gerne have så mange spændende virksomheder, som overhovedet muligt her i Randers. Men jeg er ikke sikker på, at vi skal være så optagede af at se det som en konkurrence mellem Aarhus og Randers – og dermed bruge denne retorik.

- I stedet skal vi glæde os over, at vi er en del af den østjyske millionby fra Hedensted til Randers, og som er attraktiv for både borgere og virksomheder. En sådan historiefortælling kan vise sig at være til gavn for hele Østjylland; herunder Randers.

- I udgangspunktet ved jeg ikke, om jeg synes, det er så vigtigt, hvor vi lige ligger i målingen. Så længe vi bare hver især ved hvorfor. Men vi bør gøre noget ved, at den oplevede værdi hos nogle virksomheder af kommunens erhvervsservice ikke er bedre.

- Mit svar på problematikken er dialog, dialog og dialog. Jeg oplever jo rent faktisk en kommune, som virkelig er optaget af virksomhedernes ve og vel, og derfor er den aktuelle situation mega ærgerlig.

- Men det skal nok blive bedre, for lige nu er der forskellige initiativer fra kommunens side, hvor der netop er fokus på dialog.

- I den forbindelse har jeg også en bøn til vores lokale virksomheder: Vi skal alle kigge indad en gang imellem. Og lige så vel som jeg har set sager, hvor kommunens erhvervsservice kunne have gjort det bedre, må jeg også sige, at jeg har set det modsatte, det vil sige, at fejlen har ligget hos virksomheden.

- Jeg appellerer til, at vi hver især husker på, at når vi også selv er en del af problemet, så er vi også forpligtet til at kigge indad og tage ansvar for at nå en løsning. Dialog og en nysgerrighed på modpartens præmisser kan give parterne en større forståelse for hinanden.

Formand for Associationen Dansk Biobrændsel (ADB) Henrik Nørbo Mosegaard, der også er biomassechef hos Verdo, fortæller, at salget af træpiller nærmest stoppede fra den ene dag til den anden, skriver Finans ifølge Woodsupply.

Årsagen er blandt andet, at vinteren har været mild, og at der er kommet leverancer af træpiller fra Nordamerika, hvilket har betydet, at prisen på træpiller er faldet kraftigt.

Da priserne var på det højeste, lå de på 6500-7000 kroner pr. ton mod normalt 1500-2000 kroner pr. ton – i dag ligger priserne omkring de 3000 kroner pr. ton.

- Jeg tror, at nogen har brændt nallerne på det her. Mange har bundet store penge op i et varelager indkøbt til høje priser. Nu dykker priserne, og selv om de måske står til at tabe halvdelen, er de bare nødt til at komme af med træpillerne. Der er jo stadig regninger, som skal betales, siger Henrik Nørbo Mosegaard til Finans.

Camping er fortsat en populær ferie- og overnatningsform, og det har Hinshøj Caravan A/S i Ålum nydt godt af.

Virksomheden sælger alt fra campingvogne til campingmøbler, og i det seneste år er overskuddet vokset fra 4,7 millioner til 4,9 millioner kroner før skat, viser årsrapporten for 2022, der også nævner, at selskabets bruttofortjeneste er steget fra 16,9 millioner kroner til 17,1 millioner.

Restaurant-souschef på Hotel Randers, Morten Sørensen, har smagt sig igennem plus 400 vine og kan nu officielt føje ‘Sommelier’ til sit CV, skriver Hotel Randers i en pressemeddelelse.

- Det er jo lidt af en drøm at kunne kombinere mit arbejde og min passion for vin, fortæller Morten Sørensen, der efter halvandet års uddannelse netop har afsluttet sin sidste eksamen, og nu officielt kan kalde sig sommelier ved siden af titlen som restaurant-souschef på Hotel Randers.

Morten Sørensen er udlært tjener på hotellet i 2009 og er, efter en afstikker udenbys til blandt andet Restaurant Kähler i Tivoli i København, tilbage i Randers, hvor han til dagligt betjener gæster på Hotel Randers og i Brasseri Mathisen.

Under denne sæsons første liveshow af X Factor fredag aften kunne Sofie Linde afsløre nyheden om, at dette års finaleshow bliver afholdt i Arena Randers den 31. marts, skriver Randers' netavis.

– Vi glæder os helt vildt meget til at flytte X Factor finalen ud i landet igen. De sidste tre år har Corona-pandemien haft indflydelse på vores planer for finalen, men nu kan vi endelig igen planlægge en kæmpe finale, hvor vi sammen med en masse danskere kan sætte et flot og festligt punktum for en forrygende X Factor sæson, siger Dorte Borregaard, underholdningsredaktør på TV 2.