INNOVATION: Hvorfor skal vi, som det er tilfældet nu, transportere linser hele vejen fra Indien for at forarbejde og spise dem i Danmark?

Sådan lyder det retoriske spørgsmål fra iværksætter Esben Moestrup, der sammen med sin far Erik Moestrup driver gården Enghaven Agro a/s samt virksomhederne Brænderiet Enghaven A/S og Mølleriet Enghaven A/S.

Brænderiet er for længst blevet en solid business, og Mølleriet er med støtte fra den EU-finansierede LAG-udviklingsfond netop gået i gang med at så og omdanne lokale råvarer som økologisk korn og linser til planteprotein, der kan anvendes som en ingrediens i fødevarer.

- Vores gård Enghaven er i centrum for alt, vi producerer, det vil sige, at vi over hele linjen har fokus på at forædle de råvarer, vi dyrker på gården. Med en lidt slidt frase er vores mantra ”fra jord til bord”. Vi ønsker at give et alternativ til, at fødevarer er noget, der cirkulerer rundt i hele verden, og noget vi henter på den anden side af jorden, fortæller Esben Moestrup.

Sådan har omdrejningspunktet siden 2007 været for Brænderiet, der destillerer og sælger alt fra whisky til rom og gin, og sådan er det for det nyere forretningsben Mølleriet, der forarbejder plantebaseret protein til fødevarer.

Mølleriet startede ud med en idé om at så lokale økologiske råvarer som korn og linser og omdanne dem til proteinberigende melblandinger, færdigblanding til Dhal, falafel og meget mere.

Nu er det tredje sæson af linser, der avles og siden skal forædles.

- Vores strategi er, at vi prøver os frem. Vi har ingen femårsplaner. Vi tester,  om det virker, og hvis det ikke gør noget, laver vi det om. Da vi gik i gang med at fokusere på planteproteiner, var der ingen af de store selskaber, der rørte ved det. Dette har så ændret sig siden. Der er virkelig sket noget på det her område, slår Esben Moestrup fast og uddyber:

- Da vi startede for cirka tre år siden, var vi ganske få på denne bane. Men siden har selv de største andelsselskaber fået fokus på mulighederne i planteproteiner, og det har været en stor fornøjelse at se den meget positive udvikling. Selv er vi alt for små til for alvor at påvirke markedet og folks vaner, men vi kan til gengæld inspirere, og det gør vi meget gerne.

Det var i 2021, at Mølleriet Enghaven fik et EU-finansieret LAG-tilskud på 400.248 kroner ud af den samlede projektsum på 1.000.619 kroner til at sætte endnu mere gang i forretningsidéen med planteproteiner.

LAG-støtten har været en kæmpe hjælp, slår Mellerup-iværksætteren fast.

- Vi er jo en slags forsøgslaboratorie, og det er fortsat usikkert, hvad der kommer ud af vores bestræbelser.

- Vi løber da selv en økonomisk risiko, for vi ved jo endnu ikke, om det her overhovedet kan lade sig gøre. Men vi ser fortsat et stort potentiale, siger Esben Moestrup og nævner, at ambitionen med både Brænderiet Enghaven og Mølleriet Enghaven dog ikke er at vækste voldsomt – for enhver en pris.

- Vores ønske er først og fremmest at få noget liv på gården, forædle vores råvarer og få lavet lokale kvalitetsprodukter, siger han.

- Jeg kaster mig som udgangspunkt over, hvad jeg synes er sjovt, og så får jeg hjælp, når det er nødvendigt. Da jeg startede Brænderiet skete det for eksempel med en kammerat, der er civilingeniør, der var i gang med en ph.d. i gæringsprocesser.

Selv er Esben Moestrup uddannet gymnasielærer i humanistiske fag som samfundsfag, filosofi og idéhistorie. Han underviser på Tradium på halv tid, og det vil han gerne blive ved med.

- Jeg kan rigtig godt lide inspirationen fra unge mennesker, og gården passer jeg ved siden af mit halvtidsjob. Brænderiet startede som et hobbyprojekt, og nu har vi en medarbejder, og når Mølleriet vokser til, skal vi også have en medarbejder til at tage sig af den gren af forretningen, siger Esben Moestrup:

- Det vigtigste er, at passion og iværksætteri fortsat kan gå op i en højere enhed, ligesom vi fortsat skal kunne berige og skubbe til trenden med, at flere ønsker at spise lokale råvarer fremfor industrialiserede fødevarer, der er transporteret langvejs fra.

LANDBUSINESS:  Igennem en årrække har Randers fået tildelt millioner af kroner til udviklingsprojekter i landsbyer og landdistrikter.

Pengene kommer fra LAG, der er en EU-fond til udvikling af landdistrikterne, og fordeles lokalt i en række kommuner.

Men i februar kom det frem, at Randers er taget af listen over kommuner, der i perioden 2023 til 2027 får del i de EU-finansierede LAG-midler, og siden har der været arbejdet intensivt på at få omgjort beslutningen.

- Det er en katastrofe, det kan der ikke herske tvivl om. Det er frygteligt for landdistrikterne i Randers Kommune, sagde Anne Hjortshøj (S), formand for landdistriktsudvalget, da hun modtog nyheden.

- Randers by har 45.000 indbyggere, ja, men der er altså 35.000 randrusianere der bor i landsbyer eller landdistrikter. Og der er langt fra Sødring til Randers, uddybede Anne Hjortshøj med henvisning til bekendtgørelsen, der danner grundlag for den kommende LAG-periode og udelukker alle kommuner med en by over 45.000 indbyggere – og dermed også Randers.

Også Michael Aastrup Jensen, medlem af Folketinget for Venstre, har været på banen med at kritisere udelukkelsen af Randers:

- LAG-puljemidlerne skal naturligvis kunne søges af de kommuner, hvor man har mange bosiddende i landdistrikterne. Det er her, de giver værdi, og det er her, de skal skabe udvikling, slår Venstremanden fast.

Bag om linjerne er der lige siden, beslutningen blev truffet, blevet arbejdet intensivt på at få indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) til at omgøre den.

Høringsfristen var 15. marts, og der er indsendt mindst fem høringssvar, der fra forskellige vinkler appellerer til alligevel at få udpeget Randers Kommune.

- Fra politisk hold har der også været gjort et stort arbejde bag kulisserne, og jeg antager, at vi ser resultatet af høringen i starten af april, fortæller Mette Risager, der har været koordinator af LAG Randers-Favrskov siden 2015.

Her nedenfor svarer hun på fem spørgsmål om, hvad der er op og ned i tildelingen af LAG-midler til virksomheder og foreninger med adresse i Randers' landdistrikter.