Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Erhvervsliv Randers i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Hvordan understøtter kommunen de lokale virksomheder, så de får flere svulmende muskler a la Den Jyske Hingst på Østervold? Foto: Annelene Petersen

Hvordan bliver Randers mere erhvervsvenlig?

Vi kan blive fornærmede og lukke ørerne, eller vi kan lytte godt efter, invitere til dialog og lave en handlingsplan, når nogle mener,  at vi ikke har præsteret godt nok.

Sidstnævnte reaktion er langt hen ad vejen den klogeste, og da Dansk Industris måling over erhvervsvenlighed forleden viste, at Randers er dumpet gevaldigt ned på listen over erhvervsvenlige kommuner,  valgte borgmester Torben Hansen heldigvis at invitere til dialog.

- Den giver da bestemt anledning til, at vi studerer tallene nærmere og efterfølgende får en snak med repræsentanter fra erhvervslivet om, hvad vi kan gøre bedre, sagde Torben Hansen og kunne dog ikke dy sig fra at nævne andre tal, der viser, at det objektivt set går godt i Randers.

  • Antallet af erhvervsbyggesager er steget med 130 procent i forhold til sidste år, vi har øget bosætning og sælger masser af erhvervsjord.
  •  Vi ligger over landsgennemsnittet, når det gælder antal nye iværksættere.
  • I modsætning til tidligere ligger vi nu også over landsgennemsnittet, når vi taler om andelen af unge, der får en ungdomsuddannelse.
  • Og så sent som i juli viste en analyse fra Dansk Erhverv, at Randers også, når det gælder jobskabelse efter corona, er blandt de førende kommuner i landet.

Men lyserøde toner var der altså ikke tale om i Dansk Industris årlige måling af den kommunale erhvervsvenlighed med besvarelser fra 132 virksomheder i Randers. Den viste, at Randers ligger på en 69. plads, og at der er tilbagegang i så godt som alle kategorier.

Og hvordan kommer byen så op ad dyndet? Hvor er de lavthængende frugter, hvis vi skal komme højere op på DI-listen med de mest erhvervsvenlige kommuner?

Det giver Per Hastrup, Prodan-topchef og formand for DI Randers-Norddjurs sine bud på. Se dem som indspark til videre dialog.

Og holder du af at følge med i Randers’ erhvervsliv, så overvej at gøre som hundredvis af Randers-virksomheder: Tilmeld dig vores nyhedsbrev her og følg os på Linkedin.

God læselyst.

Billede af Trine Wiese
Billede af skribentens underskrift Trine Wiese Erhvervsjournalist
Per Hastrup er blandt meget andet også topchef hos Prodan A/S og bestyrelsesformand i Randers FC. Foto: Annelene Petersen

Per Hastrups 5 indspark: Sådan bliver lokale virksomheder mere tilfredse med kommunen

Randers Kommune fik forleden et gevaldigt dyk på årets DI-liste over de mest erhvervsvenlige kommuner.

- Vi må se at komme i arbejdstøjet, lyder det nu fra Per Hastrup, formand for Dansk Industri Randers-Norddjurs, topchef i Prodan A/S og bestyrelsesformand i Randers FC.

Og her giver han fem indspark til, hvordan Randers Kommune kan blive opfattet som mere venlig af lokale virksomheder.

Overskrifterne på de fem indspark lyder:

1. Lad flere private komme til fadet.

2. Fortsæt den grønne linje.

3. Vær mere servicemindet - optag samtaler.

4. Byggesagsbehandling med mere speed og mere dialog.

5. Erhvervsstøtte under et og samme tag.

Er der lavthængende frugter, hvis Randers skal hives længere op på listen over erhvervsvenlige kommuner? Det giver Per Hastrup, formand for Dansk Industri Randers-Norddjurs, sine bud på.

ERHVERVSKLIMA: Sidste år var Randers en af højdespringerne i Dansk Industris undersøgelse over, hvor erhvervsvenlige danske kommuner opfattes og er.

Men i år har Randers taget en rutsjetur af næsten samme omfang som sidste års højdespring.

Undersøgelsen, der blev offentliggjort tirsdag, viser, at Randers er dykket 31 pladser ned til en 69.plads, og tilbagegangen slår igennem i så godt som alle kategorier. Kun når det gælder grøn udvikling, er der tale om status quo.

Erhvervsvenlighed 2022

Hvert år måler Dansk Industris erhvervsvenligheden i 93 af landets 98 kommuner. Kun ø-kommunerne Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø er i år ikke med i undersøgelsen.

I 2021 var Randers nummer 38 på listen, og i år er kommunen nummer 69.

Undersøgelsen, der blev offentliggjort tirsdag, bygger på både spørgeskemaer til virksomheder og på statistik. Den er opdelt i 10 kategorier. Arbejdskraft, infrastruktur, sagsbehandling og grøn udvikling er fire af dem.

- Vi må se at komme i arbejdstøjet, lyder det fra Per Hastrup, formand for Dansk Industri Randers-Norddjurs, topchef i Prodan A/S og bestyrelsesformand i Randers FC.

Og hvad er så nogle af de lavthængende frugter, når det handler om at få Randers længere op på listen over erhvervsvenlige kommuner? Det giver Per Hastrup fem indspark til.

1. Lad flere private komme til fadet

Randers er gået tilbage med hele 49 pladser til en 79-plads, når det gælder, hvor god kommunen er til at lade private virksomheder få en chance for at byde på kommunale opgaver.

Der er i den grad basis for at forbedre kommunens udbudsproces overfor private leverandører, når det gælder både udbudsmateriale, tidsfrister og dialog.

Man er nødt til at gøre noget aktivt og kan ikke bare undskylde sig med, at man som kommune er bundet af nogle samarbejdsaftaler med andre kommuner. Det er man måske på nogle områder, men ikke på alle.

Man er nødt til at bryde ud af vanernes magt. Og der er en, der skal sætte sig i spidsen for den ambition.

2. Fortsæt den grønne linje

Når det gælder grøn omstilling, er Randers gået en enkelt plads frem til en 38.plads.

Vi har blandt andet et rigtig godt samarbejde omkring håndtering af plastmaterialer. Og vi har Plastforum Plastklyngen i Randers, der består af nogle af landets mest moderne og automatiserede industrivirksomheder.

Kommunen har ansat ankerpersoner på netop dette område, og det virker at få synliggjort og sat handling bag denne styrkeposition.

Når det gælder bæredygtighed og grøn omstilling har Randers nogle klare fortrin, som med fordel kan udbygges.

3. Vær mere servicemindet - optag samtaler

Kommunen skal opfatte borgere og virksomheder som kunder – og ikke være skrankepaver.

I private virksomheder er det for eksempel kutyme at optage samtaler mellem medarbejdere og kunder og efterfølgende at analysere på og lære af dialogen. Dette værktøj er oplagt, at kommunen anvender.

Nogle af DI-medlemmerne oplever, at de ikke får en særlig servicemindet behandling.

Vi har brug for mere præcise svar på, hvad det er, der går galt i dialogen mellem virksomheder og kommunale ansatte.

4. Byggesagsbehandling med mere speed og mere dialog

Det går fortsat (for) lang tid, når en virksomhed skal have en byggetilladelse.

Med mere tempo og en bedre dialog ville man nå langt.

Det tager for eksempel syv måneder at få behandlet en tilladelse, og først her får ansøgeren at vide, at der mangler to dokumenter. Hvorfor tager kommunen ikke en screening indenfor 14 dage.

Jamen, vi mangler personale, lyder undskyldningen. Men det her handler i lige så høj grad om at synliggøre, at man arbejder med tingene og tager problemet seriøst.

5. Erhvervsstøtte under et og samme tag

Som virksomhed virker det i bedste fald forvirrende, at der er så mange afdelinger og organisationer med tilbud om og hjælp til de erhvervsdrivende.

Det ville give både langt bedre synergi og være mere overskueligt, hvis for eksempel en institution som Erhverv Randers, kommunens erhvervsafdeling, handelsstandsforeningen, cityforeningen og VisitRanders var under samme tag.

Hvis dette var tilfældet, kunne de have fælles bogholderi og reception, og virksomhederne ville kun skulle kontakte et enkelt sted, hvis de havde brug for hjælp.