Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Erhvervsliv Randers i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Nogle af de erhvervsprofiler, der de seneste 12 måneder har inviteret læserne af Erhvervsliv Randers indenfor, er Rina Hansen fra Randers Handsker, Lis Bilde fra Gardin Lis og Henrik Herold fra Randers Regnskov. Fotocollage

Vi fejrer fødselsdag med et gensyn

Så er det op med flaget, for her i august kan vi fejre et års fødselsdag hos Erhvervsliv Randers.

Som det er tilfældet i andre gode innovationshistorier, er også vores erhvervsmedie bygget undervejs.

Historier er løbende bragt i forskellige formater, længder og med vidt forskelligt indhold. Kan du som læser lide det? Vil du have serveret historierne anderledes? Er du glad og tilfreds med at kunne læse inspirerende virksomhedshistorier fra Randers? Virker forretningsmodellen?

Sammen med vores søstermedier i Esbjerg, Odense, Trekanten og Aarhus har vi kastet os ud i at fortælle om det lokale erhvervsliv, og det har været givende at kunne sammenligne og inspirere hinanden undervejs.

Nyhedsbrevet har været akkurat lige så mangfoldigt, som Randers' erhvervsliv er, og redaktionens drivkraft har hele vejen igennem været, at rigtig mange gode virksomhedsfortællinger i Randers har fortjent at blive hevet frem i lyset.

Hvorfor er det ikke virksomhederne i netop vores by, der skal rage positivt op i medielandskabet?

I nærværende nyhedsbrev kan du læse fem af de historier, der er blandt de mest læste i Erhvervsliv Randers' et-årige levetid.

Den ene handler om Lis Bilde, den anden om Henrik Herold, den tredje om Rina Hansen, den fjerde om Susanne Eden og den femte om Lotte Sølvtofte.

Læs eller genlæs nogle af dem, og et stort tak til alle jer, der i årets løb har læst, bidraget og bakket op.

God fornøjelse!

Billede af Trine Wiese
Billede af skribentens underskrift Trine Wiese Erhvervsjournalist
Lis Bilde er indehaver af virksomheden Gardin Lis. Foto: Lars Rasborg

Hvordan bliver der mindre Lis i Gardin Lis?

Lis Bilde, der ejer Gardin Lis A/S, har i næsten fire årtier siddet tungt på de vigtigste beslutninger i virksomheden.

Både udadtil og indadtil har hun været gardinbutikkens sjæl og brand, men nu er de fire sønner ved at blive kørt i stilling til at tage ledelsen på sig.

- Det er både formelt og personligt krævende, fortæller hun.

Ovenstående spørgsmål tumler Lis Bilde anno 2021 med at finde gode svar på. I løbet af 37 år har hun skabt en stærk landsdækkende gardinvirksomhed med base i Randers. Nu skal de fire sønner køres i stilling til at overtage roret i virksomheden. Det er dog lettere sagt end gjort at abdicere som gardin-dronning, erkender hun.

GENERATIONSSKIFTE: Jeg vil jo bare hjælpe, siger Lis Bilde med et smil:

- Men så siger de, at jeg blander mig, og det skal jeg blive bedre til at lade være med.

Det var i 2018, at Lis Bilde første gang fortalte om det kommende generationsskifte i Gardin Lis A/S. Sønnerne Kim, Kasper, Klaus og Kristian skal på sigt føre livsværket videre.

Gardinkim, Gardinkasper, Gardinklaus og Gardinkristian er blevet til ”Gardinlis og sønner” med det juridiske navn Gardinlis A/S.

En gnavende sten i skoen måtte imidlertid væk, før generationsskiftet kunne gå igang. 25.oktober 2018 måtte Lis Bilde udsende en pressemeddelelse.

- En dårlig gren måtte skæres af for at fremtidssikre vores organisation til generationsskiftet. Vi var nødt til at lukke en afdeling, fordi jeg havde bevæget mig ud i at investere i Swap-lån og schweizerfranc, og det gav mig et drag over nakken. Det var ukloge investeringer, og jeg lærte på den hårde måde, at jeg ikke skal bevæge mig ud i noget, jeg ikke har forstand på.

Skiftetiden nærmer sig

Gardin Lis A/S anno 2021 er økonomisk stærk som aldrig før.

Byggeboomet og danskernes mange corona-renoveringsprojekter har boostet salget af både gardiner og markiser. Der bliver solgt mere til erhvervskunder og organisationer.

Vi er en attraktiv sund virksomhed, og naturligvis er vi åbne overfor alle muligheder. Det vigtigste er, at vi fortsat kan være en gardinvirksomhed i vækst og med de samme gode værdier. Jeg udelukker ikke et salg.

Lis Bilde, indehaver, Gardin Lis A/S

Bestyrelsesformanden Uffe Færch, der tiltrådte i marts 2019, holder vedholdende organisationen oppe på aftaler og mål. Og det formelle generationsskifte er på vej i mål, oplyser Lis Bilde:

- Vi har endnu fire afdelinger, der skal lægges sammen. Bygninger i nogle af firmaerne skal først sælges. Den øvelse er ikke lige til, men det er på vej til at falde på plads.

Sønner frem i gardin-bussen

En ting er det rent formelle, noget andet er, hvordan en gardin-dronning skruer så meget ned for sig selv, at næste generation får plads til at træffe beslutninger og sætte netop deres retning på virksomheden.

- Jeg er jo en type, der instinktivt handler, og det er svært for mig at sidde på hænderne. Men jeg begynder så småt at trække mig i forskellige sammenhænge.

- Jeg overlader både en række netværk og en lang række af de daglige beslutninger til mine sønner, og hvad angår sidstnævnte, skal jeg jo så lige have et rap over hænderne ind imellem, siger hun med et skævt smil.

Kort om Gardin Lis A/S

  • Lis Bilde, ejeren af Gardin Lis A/S, begyndte sin karriere hos Faber Gardiner i Aarhus.
  • 17. april 1984 startede hun 27 år gammel sin gardinbutik i et lille lejet forretningslokale i Hornslet.
  • Virksomheden anno 2021 har hovedsæde i Randers.
  • 36 medarbejdere arbejder for Gardin Lis, der også ejer 21 gardinbusser. De kører landet rundt og sælger gardiner.
  • Virksomheden råder over en webshop, har afdelinger i Aalborg og København og butikkerne Boligtrend i Hobro og Discountgardiner i Aarhus.
  • Gardin Lease er virksomhedens grønne forretningsmodel, der har som omdrejningspunkt at udleje eller lease gardiner og genanvende dem.
  • Virksomheden omsatte i 2020 for i omegnen af 40 mio. kroner + 12 mio. kroner i afdelingerne. 2021 ser endnu mere lovende ud.
  • Modtog Akademikerprisen 2017 for at have skabt fornyelse og grøn omstilling i en meget traditionsbunden branche.
  • I 2018 blev Gardin Lis ApS omdannet til Gardin Lis A/S.
  • Bestyrelsesformanden har siden marts 2019 været Uffe Færch, tidligere CEO hos Expedit A/S.
  • Lis Bilde er gift med Jes Højlund. Ægteparret bor i landsbyen Voldum.

Internt må medarbejderne vænne sig til, at Lis Bilde ikke er alle steder i virksomheden hele tiden, sådan som hun har været det de seneste 37 år. Eksternt kan det være endnu vanskeligere at indse, at Gardin Lis A/S ikke længere ledes af en enmandshær.

- Markedsføringsmæssigt er jeg jo fortsat i front. Jeg har i alle årene personificeret virksomheden, og det har været positivt for synlighed og salg.

Billedet på Lis Bilde

- Det skaber troværdighed med en tydelig frontfigur. Selv vores største salgsbus bærer jo mit billede. Men nu skal mine sønner også udadtil mere i front. En af bevæggrundene er da også, at det kan betyde noget i forhold til potentielle fremtidige investorer

Lis Bilde uddyber:

- Når nogle er interesseret i at investere i eller ligefrem købe Gardin Lis, kan vi jo risikere, at de kun vil købe, hvis jeg er med. Og jo ældre jeg bliver, jo mindre attraktivt vil det være i forbindelse med et salg at skulle skrive under på, at jeg lover at lede virksomheden i X-antal år. Det ved jeg ikke, om jeg ønsker.

Drømmer du om at sælge Gardin Lis A/S?

- Vi er en attraktiv sund virksomhed, og naturligvis er vi åbne overfor alle muligheder. Det vigtigste er, at vi fortsat kan være en gardinvirksomhed i vækst og med de samme gode værdier.

Lis Bilde holder en pause, lader blikket vandre og tilføjer:

- Jeg udelukker ikke et salg, men uanset hvad drømmer jeg ikke om at lave ingenting. Sådan en som mig ønsker ikke at score den store gevinst for at kunne hygge sig med dyre biler, luksusvillaer og eksotiske rejser. Sådan er jeg slet ikke skruet sammen.

- Kan jeg får lov til fortsat at være aktiv, bo i vores parcelhus i Voldum og få mad på bordet. Ja, så er jeg glad og tilfreds.

Henrik Herold har været direktør for Randers Regnskov siden indvielsen. Han har været formand for DAZA - den Danske Zoo og Akvarieforening, og i 15 år var han officer i den danske hær. Foto: Annelene Petersen

Regnskovs-soldaten Henrik Herold blomstrer op i kaos

Erhvervsliv Randers tager i dette interview temperaturen på Randers Regnskovs direktør og får svar på spørgsmål som:

Hvordan har direktør Henrik Herold trivedes under corona-pandemien? Og har organisationen i Randers Regnskov været robust nok til at modstå krisen, der fortsat bider?

Og det viser sig, at Henrik Herold ganske enkelt blomstrer op som leder i kaotiske situationer, og at han har formået at styre regnskoven sikkert gennem den igangværende pandemi.

- Vi har gennem mange år trænet ”krigstid” i ”fredstid”, og da ”krigen” kom i form af den første corona-nedlukning var vi på toppen af situationen, fortæller han.

I turistmagneten Randers Regnskov er luften varm og fugtig og fyldt med dyr, lyde og lugte, som om du er midt i en tæt, frodig regnskov.

Der hersker ro og fred i alt det grønne, men faktisk har der skullet lidt af en krisegeneral til for at få regnskoven godt igennem den tumultariske corona-tid.

En gevinst har det angiveligt været, at direktør Henrik Herold, der trods stor modstand for år tilbage fik realiseret regnskoven midt i Randers, også har en fortid som officer og dermed er trænet i at håndtere kriser.

Inden Henrik Herold igangsatte og startede som direktør for Randers Regnskov, var han officer i forsvaret. Han er dermed trænet i kriseledelse, og corona-pandemien har da heller ikke haft held til at vælte ham eller den randrusianske regnskov omkuld. - Krisen er ikke overstået, men vores organisation har vist sit værd, slår Henrik Herold fast.

KRISELEDELSE: En af fordelene ved, at en organisations topchef er tidligere officer i det danske forsvar, er, at han altid er forberedt på krig og kaos.

Ja, i Randers Regnskov blomstrer direktør Henrik Herold med en fortid i hæren ovenikøbet i krisetider, og også derfor har corona-pandemien ikke haft held til at slå benene væk under den randrusianske regnskov.

- Vi har gennem mange år trænet ”krigstid” i ”fredstid”, og da ”krigen” kom i form af den første corona-nedlukning var vi på toppen af situationen, fortæller Henrik Herold til Erhvervsliv Randers, der har sat ham stævne for at tage temperaturen på regnskov-officerens  ledelsesform.

Marketing har lært at fodre dyr

- Jeg har det med at blomstre i kriser, og i Randers Regnskov har vi i alle årene haft fokus på at skabe en stærk, sammenhængende organisation, så vi er robuste til at modstå kaos, siger Henrik Herold og nævner som eksempel Uge 48.

Netop denne uge har altid været dedikeret til fælles projekter, teambuilding og aktiviteter med fokus på at styrke medarbejdernes kendskab til hinandens arbejdsopgaver på tværs af organisationen.

- Vi har haft øvelser, hvor vi har varetaget hinandens jobfunktioner. Derfor ved en marketingmedarbejder for eksempel udmærket, hvordan dyrene skal passes. De har nemlig prøvet det, og det hele kørte derfor perfekt, da vi i marts 2020 blev lukket ned af statsministeren, fortæller Henrik Herold.

Corona-plan på pizzabakke

Allerede da Italien blev ramt af corona tilbage i det tidlige forår 2020, begyndte direktør Henrik Herold og ledergruppen at diskutere, hvad der ville ske, hvis Danmark også blev ramt. Hvad skulle de gøre med både ansatte og dyr i Randers Regnskov? Hvor slem ville pandemien udvikle sig?

- Vi forberedte os på at implementere en række restriktioner. Regnskoven skulle fortsætte med at have åbent, der blev sat en grænse for antal gæster, kravene til rengøringen blev skærpet, der blev sprittet af overalt, og der blev lukket ned for aktiviteter, som involverede mange mennesker.

Men allerede fire dage efter den første plan, måtte Henrik Herold stramme yderligere op:

- Jeg spiste pizza med min kone, da Mette Frederiksen holdt pressemøde 11. marts 2020, og officeren i mig trådte i karakter. En ny corona-plan blev skrevet ned på pizzabakken, fortæller han:

- Med et blev det krigstid, for statsministeren opfordrede til, at alle indendørs arrangementer, attraktioner, skoler og så videre skulle holdes lukket. Damn! Der ramte den! Men hurtigt lå de første overskrifter i Coronaplan 2, som handlede om vores lukning, klar. Vi kunne ikke længere tjene penge, men vi kunne selvfølgelig heller ikke bare lukke og slukke.

Ængstelse blev til kampgejst

Det første Henrik Herold gjorde var at sende en sms til ledergruppen, hvor han bad dem om at mødes med ham i regnskoven samme aften klokken 22.00.

Derefter ringede han til sin bestyrelsesformand, og de besluttede at lukke Randers Regnskov med det samme.

Ledergruppen mødtes og vendte situationen, og de blev hurtigt enige om, hvordan de ville løse udfordringerne. Coronaplanen trådte i kraft, og 12. marts om morgenen var det meste personale samlet i Randers Regnskov.

- Ængstelse blev til kampånd, da jeg meddelte, at vi måtte stå sammen om vores arbejdsplads, og at alle var garanteret deres job og dermed en grundløn.

- Jeg forbød senere medarbejderne at rejse udenlands uden min tilladelse, og ansatte, der kun kunne møde på arbejde ved brug af offentlig trafik, fik lov at arbejde hjemmefra.

Den store krise til trods oplevede Henrik Herold at være på toppen af situationen.

- Vi var rigtig godt rustet til at møde udfordringen, og vores organisation viste sit værd. Vi delte os hurtigt op i fem teams. Et team skulle blive ved med at udvikle nye initiativer. Tre teams skulle passe dyrene, og et team skulle lede. Og teamene, der passede dyrene, skiftedes til at arbejde tre dage og være to dage hjemme.

Bankende Hjerte blev aldrig eksekveret

Planer og strategier i Randers Regnskov er siden den spæde start løbende blevet justeret.

- Og alt har vi indtil videre klaret, især fordi vi under den første corona-nedlukning undgik at måtte eksekvere på den strategi, vi lagde i foråret 2020, og som fik navnet Bankende Hjerte, fortæller Henrik Herold.

Bankende Hjerte handlede om at skære helt ind til benet, så dyr og regnskov bestod. De fleste ledere og ansatte ville blive afskediget.

- Tænk at skulle fyre sig selv. Det ville ikke bare gøre ondt på lederne og medarbejderne selv, men også skade de fremadrettede aktiviteter, da vores erfaring er, at netop os, der arbejder her, er så afgørende for de idéer og den innovationskraft, der driver Randers Regnskov fremad, siger direktøren og fortsætter:

- Men heldigvis undgik vi at trykke på knappen. Fra politisk side blev det besluttet, at der skulle åbnes op for diverse hjælpepakker og støtteordninger til nedlukkede virksomheder. Herudover kunne vi, da vi åbnede op igen, tilbyde halv pris på entre. Det reddede os.

- Hos os udvikles de nye, gode idéer, vi skal leve af fremover, af de mennesker, vi er, og de relationer vi har. Så havde vi måtte fyre, ville vi have slukket kilden til den nødvendige udvikling. Heldigvis undgik vi at trykke på knappen.

Corona-træthed og selvtillid

Også i den randrusianske regnskov spores der i januar 2022 en enerverende corona-træthed. Men der er også opbygget en stor selvtillid.

- Corona er fortsat et tæppe, der ligger ud over det hele og gør praktikken vanskelig. Vi er da uendeligt trætte af, at alt er så vanskeligt – vi trækkes ligesom andre med hjemsendelser på grund af corona-isolationer, mundbind med meget mere. Og jeg skulle selv have siddet i Sydamerika lige nu, men det er desværre også blevet aflyst, siger Henrik Herold.

Regnskovsdirektøren slår fast, at kampen med at håndtere pandemiens konsekvenser ikke er slut, men Randers Regnskov i den grad er blevet syretestet og er kommet styrket ud af de foreløbige trakasserier:

- Vi har vist os at være rigtigt gode i modvind, og ovenikøbet har vi været så suveræne, at vi undervejs har fået skabt en ekstrem onlinesucces (læs artiklen 5 innovationsfif fra regnskovsdirektør Henrik Herold). Vi er kommet godt igennem, og som team er vi styrket. Rent faktisk har det været en fantastisk oplevelse, at vi i så høj grad har klaret situationen.

Randers Regnskov - her med lys på kuplerne. Foto: Annelene Petersen
- Du kan nærmest ikke se en catwalk, hvor modellerne ikke bærer handsker. Og i den kontekst er vores handsker uhyre interessante, fordi de ganske enkelt er verdens bedste og smukkeste, fortæller Rina Hansen, der ved årsskiftet 2018/2019 overtog Randers Handsker sammen med sin mand, Thomas Bro. Virksomheden har 11 fuldtidsansatte plus en håndfuld elever og deltidsansatte. Foto: Annelene Petersen

Ambition: Rhanders skal være Danmarks svar på Gucci

Det kræver og har krævet en digital transformation af de helt store at bringe det traditionsrige og ikoniske Randers Handsker ind i fremtiden.

Med direktør Rina Hansen i spidsen er ambitionen at få brandet til at shine, så det kan blive en dansk pendant til Gucci.

- Vi har givet os selv tre til fem år for at støve brandet af og for eksempel at give digitaliseringen det nødvendige boost. Vi skal have udviklet en solid brandplatform med nye produktkategorier, fortæller Rina Hansen og tilføjer:

- Og når vi føler, at vi står sikkert og godt. Når vi har den rigtige følelse i hjerte og sjæl, så kan vi begynde at træde på speederen. Og så kan endnu en investor komme på tale.

-Det er både en stor glæde og et kæmpestort ansvar at skulle bringe Randers Handsker sikkert ind i fremtiden, fortæller Rina Hansen, direktør for og medejer af den legendariske handskefabrik med 211 år bag sig. Rhanders er brandets navn, der ifølge direktøren har potentiale til at blive Danmarks svar på Gucci.

INDSIGT: Salgstallene fra butikkerne blev sendt med posten en gang om ugen.

Alt blev håndteret med papir og blyant.

En webshop fandtes ikke.

Men til gengæld var Randers Handskefabrik med sine rødder tilbage til 1250 og officielt registreret i 1811 en af de allerfineste og ældste handskemagere i verden.

-Vi faldt pladask for den fantastiske kulturarv, de smukke designs og det unikke håndværk. Potentialet lå samtidig lige for, fortæller Rina Hansen, direktør i og medejer af Randers Handsker, om bevæggrundene for, at hun sammen med sin mand Thomas Bro valgte at købe Randers Handsker i 2019.

Erhvervsliv Randers møder hende i den nyåbnede Rhanders-butik i midtbyen, der netop er åbnet og på vej til at blive et oplevelsesunivers, hvor besøgende både kan svælge i designs, anekdoter og billeder fra virksomhedens stolte historie.

Siddende i en bred vindueskarm i et af de smukke petroleumsfarvede butikslokaler fortæller hun, om dengang generationsskiftet faldt på plads, og ægteparret 15. februar 2019 kunne sætte deres underskrift på købskontrakten:

- Vi havde et tilløb på 11 år. Det var allerede i 2009, at jeg første gang kontaktede Arne (den oprindelige ejer Arne Vejrum), der høfligt afviste min interesse og forespørgsel. Han ville absolut ikke overlade familieklenodiet til hvem som helst og havde i årevis afvist rigtig mange virksomheder og kapitalfonde, der ønskede at købe virksomheden.

Men Rina Hansen viste sig at være mere og andet end blot en tilfældig virksomhedsejer eller kapitalforvalter. Hun blev ved med at presse på, og da hun og familien flyttede til Randers i december 2016, bankede hun endnu engang på porten til den gamle handskefabrik.

- Denne gang havde jeg en julekurv i hånden, og herfra fik vi en rigtig god samtale om håndværket, om historien og om sjælen i virksomheden, mindes hun.

Det her er overhovedet ikke mit brand og ejerskab. Randers Handsker er vitterligt et stykke kulturhistorie, som rigtig mange familier har følelser for og historier og minder om.

Rina Hansen

I en periode på to år mødtes ægteparret og deres små tvillinger med Arne Vejrum.

-Vi mødtes hver anden fredag klokken kvart i fire om eftermiddagen. Arne skulle være helt sikker på, at vi forstod den dyrebare arv, vi overtog.

Stille og roligt blev tilliden opbygget. Og langt om længe blev ægteparret accepteret som den femte generation af ejere i handskefabrikken, der altid har været familieejet.

- Vi udviste den fornødne finfølelse og respekt for den kulturarv og det fine håndværk, som handskefabrikken repræsenterer, og vi var og er samtidig en garant for den nødvendige transformation, fortæller Rina Hansen, der har en ph.d. i omnichannel retail og mange års international erfaring som leder inden for high end-mode:

- Vi så og ser et helt fantastisk potentiale i at gøre Randers Handsker – denne traditionsrige håndværkerforretning - til ikke mindre end Danmarks svar på Gucci.

Hun havde set den ikoniske handskefabrik som et brand på linje med Georg Jensen og Royal Copenhagen, det vil sige en dansk virksomhed med en stolt historie og en flere hundredårig tradition for at præstere den ypperste design- og håndværkskvalitet.

Og ægteparret har en investor med sig, der deler ambitionen.

Med en ejerandel på 30 procent er Ketchup Invest blevet en del af virksomheden, og ved købet af virksomheden erklærede investoren sin støtte til at bringe et stykke af Danmarkshistorien til en ny tidsalder.

Verden har brug for færre, men bedre produkter, og her har vi i sandhed et kvalitetsprodukt, der bringer glæder år efter år, slog investoren fast.

En arv der forpligter

Lige fra begyndelsen var Rina Hansen og Thomas Bro klar over, at Randers Handskefabrik ikke var et hvilket som helst foretagende.

-Vi er også Danmarks eneste heritage High end-brand inden for mode. Det var jo derfor, jeg overhovedet gik ind i virksomheden, men den arv, jeg dermed har sat mig for at løfte, har nok været tungere, end jeg på forhånd kunne forestille mig, erkender Rina Hansen og fremhæver tre situationer, hvor hun i særlig grad har mærket tyngden af den opgave, det er at skulle passe på og videreføre en så værdifuld kulturarv og håndværkstradition.

Overvældende reaktioner

- Da vi i 2018 offentliggjorde vores planer om generationsskiftet, blev jeg overvældet af alle de beskeder, hilsner og historier, jeg modtog fra overalt i Danmark. Her indså jeg, at det her overhovedet ikke er mit brand og ejerskab. Randers Handsker er vitterligt et stykke kulturhistorie, som rigtig mange familier har følelser for og historier og minder om.

Rina Hansen holder en kunstpause:

-Jeg kan ikke bare gøre, hvad jeg vil. Det lærte jeg med det samme. Jeg kører det videre og udvikler, men jeg skal gøre det med den største forsigtighed, respekt og finfølelse.

Den anden gang Rina Hansen mærkede tyngden af arven, var under corona-nedlukningerne.

- Det var ganske enkelt ubærligt. ”Det her sker ikke på min vagt,” råbte jeg. Men sådan var det nu engang, og vi lærte at leve med det. Og et stort innovationskridt tog vi faktisk under pandemien. Vi udviklede antibakterielle handsker, og salget af dem reddede næsten forretningen.

Rhanders-butik som oplevelsesunivers

I maj 2022 bruger Rina Hansen rigtig mange af sine vågne timer på at få sin nye butik i Torvegade 12, skråt overfor Hotel Randers, til at shine.

Planen er, at butikken skal omfatte et oplevelsesunivers, hvor besøgende kan lære handskefabrikkens 211 år lange historie nærmere at kende.

Hvordan så handskerne ud under den spanske syge, da vi havde den seneste store epidemi i verden? Hvad er kalmusblomsten, der har inspireret til logoet? Hvorfor er FBI-agenter så vilde med Randers Handsker? Hvilke dronninger har altid været vilde med handskerne fra Rhanders? Sådanne spørgsmål kan besøgende få svar på.

Den 260 kvadratmeter store butik ligger på akkurat den samme adresse, som Randers Handskers butik lå på fra slutningen af 1800-tallet og indtil for omkring 50 år siden.

- Vi er dermed rykket tilbage i de historiske lokaler. Det sjove er, at vi stadigvæk har brevpapir fra Torvegade 12, fortæller Rina Hansen.

Handsker syes igen i Randers

Men butiksindretning er ikke det eneste, direktøren bruger sin ledelsestid på. Og her kommer vi så til det tredje eksempel på, hvad der kan tynge, når en traditionsrig dansk håndværks- og designvirksomhed, som mange føler et ejerskab til, skal bringes ind i fremtiden.

- Vi har ganske enkelt besluttet at investere endnu mere i håndværket – i en dansk produktion. Og det er, skal jeg ærligt indrømme, lidt op ad bakke. For vores samfund er ikke indrettet så godt til, at vi kan producere herhjemme. Men vi er nu engang en håndværksvirksomhed i vores DNA, og du kan altså ikke påstå, at du er en handskefabrik, hvis du ikke har en produktion.

Det var i en P1-radioudsendelse, at Rina Hansen tilbage i 2019 erklærede ”Jeg vil så gerne, hvis nogle af de pensionerede handskesyersker kan komme tilbage”.

-Jeg vidste ikke, hvor de var, men efter udsendelsen stod der tre i døren, og de gik med til at være mentorer for en række lærlinge fra beklædningshåndværkeruddannelsen, og lige nu sidder de på vores nye handskefabrik i Strømmen i Randers. Og i efteråret supplerede vi ved at ansætte den første gamle handskesyerske. Det er et rigtig stort skridt for os, fortæller Rhanders-direktøren.

Handskefabrikken er ved at tage endnu flere produktkategorier ind på fabrikken. Men 100 procent dansk bliver produktionen nok aldrig. Samarbejdet med handskemagere i lande som Tyskland til Frankrig forventes at fortsætte. Og omvendt vil der fortsat være handskehuse, der får produceret hos Randers Handsker.

Hvad er en Kalmusblomst?

  • Kalmusblomsten har inspireret til Randers Handskers logo.
  • I 1700-tallet blev gylle brugt til garvning af læder og materialet stank.
  • Rhanders brugte kalmusblomsten til at garve for dermed at give læderet en skøn duft og blødhed.
  • Blomsten er oprindeligt en lægeplante fra Indien med en duft af citrus og kanel.

En produktion i Danmark er ikke økonomisk fornuftigt på kort sigt, slår Rina Hansen fast:

- Det er jo nærmest filantropi, og det er igen denne her opgave, vi har taget på os. Vi er her for at redde brandet og håndværket, og derfor skal vi have handskerne i hænderne og ikke bare sende produktionen til Østen, som det ellers er det typiske for modebranchen i dag. Det ville være alt for letkøbt.

Er handsker egentlig relevante?

- Ja, handsker er på mode igen. Du kan nærmest ikke se en catwalk, hvor modellerne ikke bærer handsker. Og i den kontekst er vores handsker uhyre interessante, fordi de ganske enkelt er verdens bedste og smukkeste. Og så suppleres vores handsker jo af en lang række andre designs og accessoires.

I udvikler fortsat nye produktkategorier?

- Ja, det er vigtigt, men også omkostningstungt. Et eksempel er vores tasker. De var sindssygt dyre for os at producere i starten og på kort sigt var det pinligt at kigge på det med forretningsmæssige briller. Men nu har vi så skabt efterspørgsel og fået lidt volumen på, og så begynder det at give økonomisk gevinst. Ved de første fem tasker tog det tre dage at lave bare en enkelt. Nu er vi så nede på, at det tager tre til fire timer at lave en enkelt, fordi vi laver hundreder ad gangen. Så begynder det at give mening.

Hvordan får du energi til at bære din ledelsesopgave?

- Det er ikke bare en, men flere oplevelser, der løfter mig. Først og fremmest giver det mig denne her wauw-fornemmelse at skabe og udvikle det her univers, der gennemsyrer alt fra gaveindpakning, fysiske butikker til webshop og profiler på de sociale medier. Når brandet vokser og lever, og når andre får fantastiske, værdifulde oplevelser ved at bære vores produkter, er det skønt. Godt design kan noget af det, som kunst kan.

I investerer massivt i Rhanders-butikken i Randers?

-Når man finder sådan en perle som denne her butik, skal den bare reddes. Akkurat lige som brandet skal. Og også fordi det her er vores gamle butiks adresse, giver det mening på så mange punkter. Ja, mange siger, at retail er outdatet og ikke er det vigtigste. Men når du har så fint et håndværk og design, som vi har, skal man også give folk mulighed for at opleve, røre det og forstå bredden i det. Online og fysiske butikker skal gå hånd i hånd. Derfor har vi både butikker i Aarhus, Randers og København. Og webshoppen.

Så jeres onlineunivers kan ikke stå alene?

-Mennesker vil altid have brug for at komme ud for at mærke og opleve. Jo mere digitalt, vi har i vores liv, jo mere søger vi noget low tech. Så jeg er overbevist om, at de fysiske butikker består. Men naturligvis skal det spille sammen med det digitale.

Hvordan prioriterer du din ledelsestid?

- Lige nu bruger jeg mest tid på produktionen og på at få de nye kategorier op at stå.

Jeg sætter et overordnet mål for året og bryder målene ned på uger– jeg prøver i hvert fald.

Og så deler jeg ganske lavpraktisk ugedagene op, så jeg for eksempel har mandag som intern mødedag på kontoret og arbejder hjemmefra hver fredag, hvor jeg har fordybelsestid og skriver blandt andet produkttekster.

Midt på ugen er jeg ude og omkring. Det hjælper mig at have en benhård opdeling af tiden.

Hvad er jeres ambition på sigt?

- Vi afviser ikke med tiden at få endnu en god finansiel samarbejdspartner. Jeg kan ikke løfte det her alene på sigt. Vi har givet os selv tre til fem år for at støve brandet af og for eksempel at give digitaliseringen det nødvendige boost. Vi skal have udviklet en solid brandplatform med nye produktkategorier. Og når vi føler, at vi står sikkert og godt. Når vi har den rigtige følelse i hjerte og sjæl, så kan vi begynde at træde på speederen. Og så kan endnu en investor komme på tale.

Ambitionen er at skabe Danmarks svar på Gucci. Randers Handsker skal bygges op som en forretning, der kan gives videre til næste generation som denne her perle i dansk mode og design. Det er ikke så interessant, hvordan forretningen udvikler sig i de nærmeste år, for jeg kigger 20 år frem, indtil jeg skal pensioneres.

"Jeg alene vide" er ikke Susanne Friis Edens ledelsesstil hos Dan Dryer A/S. Foto: Richard Sylvestersen/Scanpix

Susanne Friis Eden: Jeg ville være topchef på min måde - og det blev og er jeg

Med en ambitiøs designstrategi og en involverende ledelsesstil har Susanne Friis Eden løftet eksportvirksomheden Dan Dryer A/S.

- Det er Susannes fortjeneste, at Dan Dryer har bevæget sig fra at være en klassisk håndværksvirksomhed til at være en designdrevet virksomhed, der bidrager til at skabe både æstetiske og funktionelle indretningsløsninger, der løfter de bygninger, de indgår i, siger virksomhedens bestyrelsesformand, Michael N. Wilkens.

Da Susanne Friis Eden satte sig for bordenden hos Dan Dryer A/S i 2013 betød det et markant skifte i ledelsesstilen og blandt andet lanceringen af en succesfuld designstrategi, der har givet en kæmpe salgsfordel på de europæiske markeder.

STRATEGI: Da Susanne Friis Eden i 2013 overtog rorpinden til eksportvirksomheden Dan Dryer A/S i Randers, blev mange overraskede over udnævnelsen.

Nok var hun anerkendt som en dygtig økonomichef med et stort og dybt produktkendskab, men hun var jo slet ikke en buldrende patriark som Niels Saaby Jørgensen, der havde drevet håndtørrer-virksomheden frem til en succesfuld leverandør af toiletudstyr siden den spæde start i 1980.

- Jeg havde været ansat i virksomheden i 26 år, da jeg blev spurgt, om jeg ville efterfølge Niels Saabye, der var blevet ramt af sygdom. Mit svar lød, at det skulle jeg lige tænke over, men så vendte jeg tilbage og sagde, at det ville jeg gerne, men kun hvis jeg fik frie tøjler.

Susanne Friis Eden uddyber:

- Niels Saaby var en ledertype med meget faste meninger. Han var meget markant, og sådan var og er jeg ikke. Det her ville kun komme til at fungere, hvis jeg fik fuld råderet i min ledelse.

Ikke kun direktørens vej

Niels Saaby nikkede ja til kravene, men ifølge Susanne Friis Eden havde han nok ikke forventet, at der ville ske de store omvæltninger i virksomheden. Der var vel ingen grund til at ændre på en succesrig formel?

- Men jeg vurderede, at vi var ved at stagnere, og jeg havde planer om forandring. Jeg ville dog ikke stille mig op som nybagt administrerende direktør og sige: ”Det her er, hvad vi gør. Punktum”. Jeg tror på, at ledelse er noget, vi gør sammen.

Kort om Dan Dryer A/S

  • Er en af de førende europæiske leverandører af hygiejneprodukter som håndtørrere, håndspritdispensere og pusleborde til en bred vifte af offentlige institutioner og private virksomheder.
  • Har 16 medarbejdere, hvoraf de fleste arbejder på hovedkontoret i Randers. Størstedelen af produktionen er outsourcet til Taiwan og Litauen.
  • Er tidligere blevet nomineret til Danmarks Eksportkanon.
  • Udpluk af kunder: Google Head Office (Lissabon), de parisiske lufthavne, Bolia, Hummel Kids, Skovtårnet, Tivoli, Goldman Sachs i London, AIG Insurance i New York, McDonald's (Europa) med mange flere.
  • Susanne Friis Eden har siden juni 2013 været Dan Dryers administrerende direktør. Fra 1995 til 2013 var hun virksomhedens økonomichef.
  • I 2018 overtog Susanne Friis Eden og hendes mand, product manager Vagn Eden, ejerskabet af virksomheden.
  • Det var i 1980, at Dan Dryer begyndte som en succesfuld, traditionsrig håndtørrer-virksomhed med en solid eksport. Grundlæggeren og den mangeårige ejer Niels Saaby Jørgensen afgik ved døden i 2021.

- Det var og er vigtigt for mig at have mine kolleger med på vognen: Hvor skal vi hen, hvorfor skal vi sige farvel til det her til fordel for noget andet? For at virksomheden fungerer, skal alle vide, hvorfor vi prioriterer, som vi gør.

Susanne Friis Eden slår fast:

- På kort sigt kan du opnå resultater ved at være meget bombastisk i din ledelsesstil. Men det er ikke sådan, jeg og vi fungerer bedst. Hele huset skal med. Hele sjælen skal med.

Strategi – uden blinde pletter

Den første aktivitet som administrerende direktør var at hyre en strategikonsulent til at facilitere en udviklingsproces for hele virksomheden, fortæller hun:

- Jeg bad Michael Wilkens om at drive processen. Han er for øvrigt siden blevet formand for vores bestyrelse. Jeg havde en masse idéer til forandringer, men alle skulle inddrages, og jeg havde også brug for en kapacitet udefra, så vi undgik ”blinde pletter”.

- Jeg kendte og kender jo virksomheden og produkterne helt ind i kernen. Sig et produktnummer, og jeg ved, hvad det er, og hvor det befinder sig på vores lager. Sådan var det dengang, og sådan er det nu. Jeg ville sikre mig, at vi ikke overså noget.

Vi har altid været gode til kvalitet, men i mange år var designet ikke et issue. Jeg tænker imidlertid også i design. Hygiejneprodukter skal ikke bare fungere, men også bidrage til, at et toiletrum er rent og lækkert. Det skal se godt ud.

Susanne Friis Eden, administrerende direktør, Dan Dryer A/S

Susanne Friis Eden fortalte kort Michael Wilkens om sine tanker og visioner:

- For at få succes skulle vi blandt andet afvikle nogle forretningsområder, og det er sjældent sjovt at vinke farvel til noget, men vi skulle for eksempel af med småkunderne og en masse way to do. Og til gengæld opprioritere vores fokus på grossister, eksport og på større nøglekunder.

- Det er hårdt arbejde og tidskrævende at få fat i de store kunder. Det kræver tålmodighed på den lange bane. Men når så de først er i hus, er udbyttet det større.

Design – ikke bare holdbarhed

Designet af produkterne kom der også fokus på.

- Vi har altid været gode til kvalitet, men i mange år var designet ikke et fokuspunkt. Jeg tænker imidlertid også i design. Hygiejneprodukter skal ikke bare fungere, men også bidrage til, at et toiletrum er rent og lækkert. Det skal se godt ud, forklarer direktøren.

Dan Dryer igangsatte et samarbejde med det aarhusianske designbureau VE2. Opgaven var at skabe et elegant og funktionelt design, der kunne anvendes som murbrækker til at blive tænkt med ind allerede i projekteringsfasen af byggerier.

En klassisk Hornsleth

Kunstneren Hornsleth udstillede på Randers Kunstmuseum, og Susanne Friis Eden greb fat i ham.

- Kunne du være interesseret i at male på vores produkter? spurgte hun.

Det svarede han ja til, og så gik forhandlingerne med Hornsleths bror, der er kunstnerens manager, i gang.

- Broren startede med sjællænderpriser, vi startede med jyske priser, og så endte vi med jyske priser, fortæller Susanne Friis Eden.

- Giv den gas, sagde vi til Hornsleth: - Men pas lidt på med bare bryster og pistoler, der ikke møder så stor tolerance i andre lande.

Resultatet?

- Ja, det er blevet en klassisk Hornsleth.

Hvorfor overhovedet et samarbejde med netop Hornsleth?

- Vi vil gerne slå et slag for, at en håndtørrer eller et sanitetsprodukt ikke altid behøver at være hvidt. Og så er det altid sjovt og spændende at få en kunstner til at udvide vores horisont og tankemåde.

Det første markante resultat var en ny produktserie ved navn BJÖRK, der blev præmieret med en Red Dot Design Award. Den pris uddeles i en af verdens mest velansete designkonkurrencer.

- Vi fik en fantastisk start med BJÖRK. Allerede før salget gik i gang, fik designkyndige øje på vores nyskabelse. Designprisen var en døråbner til især det europæiske marked, fortæller Susanne Friis Eden:

- Vi kom endnu mere med i de tidlige byggeplaner via arkitekterne. Vores produkter begyndte at blive tegnet ind allerede i projekteringsfasen.

Strategien med at designe æstetiske hygiejneprodukter gav positiv genklang, og der blev også investeret i at udvikle produktserien LOKI, der er lanceret i år. Dette design er blevet premieret for "fremragende designkvalitet" og hædret med flere internationale priser.

Corona udsatte USA-indtog

Senest er Dan Dryer blevet nomineret til Scandinavian Business Award 2021, der har til formål at hædre dem, der gør Skandinavien til et af de mest attraktive steder at drive forretning.

- Vi er både stolte og ydmyge over den anerkendelse og de skulderklap, vi får, siger Susanne Friis Eden:

- Det, jeg tænkte, da jeg tiltrådte i 2013, er lykkedes. Det har været en positiv overraskelse. Det er altid et sats, når du siger, at nu skal vi cykle en anden vej. Det kan jo være, at jeg selv synes, vi får nogle pæne produkter. Men er der overhovedet nogen, der vil betale for dem? Det er der så heldigvis, og det er superdejligt.

Dan Dryer bestilte kunstneren Kristian von Hornsleth til at at male en håndtørrer. Dermed lægger de sig i slipstrømmen på andre virksomheder med rødder i Randers, der har inviteret kunsten indenfor. Vipp-spanden, der blev skabt i 1939 i Randers, er blandt andet udstillet på MOMA i New York. Foto: Presse.


Aktuelt kan Dan Dryer A/S se frem til et flot resultat i regnskabsåret 2021. Økonomisk har corona været et positivt bekendtskab, men mentalt har pandemien været en belastning, konstaterer Susanne Friis Eden:

-Vi skulle have boostet markedet i USA i 2020, men det blev et andet år, end vi havde planlagt. Vi solgte lidt færre håndtørrere, men til gengæld solgte vi håndsprit-dispensere til den store guldmedalje.

Der gik lidt ”vilde vesten” i at få fat i de eftertragtede dispensere, slår Dan Dryers førstekvinde fast:

- Nogle blev ligefrem ubehøvlede, hvis vi ikke kunne levere lige nu og her. Sikkert af angst, men uanset årsagen var det mentalt belastende og stressende for os at skulle opleve og tage imod den frustration og vrede.

Lotte Sølvtofte ejer tre brillebutikker under brandet by Sølvtofte. Hun har valgt at lære af den konkurs, hun måtte igennem for ti år siden . - Først og fremmest lærte det mig noget personligt om, at livet er for kort til dårlige relationer og mennesker, der ikke er med dig. Nu er jeg blevet sådan: Jeg gider ikke noget pjat med jer. Ret ind eller forsvind, fortæller hun. Pressefoto

Lotte Sølvtofte – fra konkurs til ejer af tre brillebutikker

Lotte Sølvtofte er umiddelbart personificeringen på en vellykket business-case.

Hun ejer tre brillebutikker og har sat en markant dagsorden i optikerbranchen.

Som ”livsstilsoptiker” har hun en gang for alle sat tidligere tiders sterile, hvidklædte optikere i skammekrogen.

Men hun har ikke altid haft succes, og her fortæller Brille-Lotte, som hun kalder sig selv, om at rejse sig efter at have været helt nede at ligge.

Med konkurs. Med en kæmpe gæld. Og med sygdom. Alt sammen er noget, hun har valgt at lære af

- Jeg skammede mig over min konkurs, fortæller Lotte Sølvtofte, der for ti år siden måtte dreje nøglen om til Brillehuset Sølvtofte i Randers’ midtby. I dag er hun dog for længst kommet videre og ejer hele tre brillebutikker – en i Nyborg, en i Odense og en i Randers. - Både personligt og forretningsmæssigt har jeg lært uendelig meget af at være nede at vende, fortæller hun.

IVÆRKSÆTTERI: Året er 2011. Intet er så stille som den morgenramte Randers’ midtby.
Butikkerne er endnu ikke åbnet op. De tillukkede facader venter på at tage imod liv og handel.

Ganske få har sluppet den dampende varme morgenkaffe ved hjemmets køkkenbord. En af dem er Lotte Sølvtofte, der kryber hen langs husmuren.

Ugen før måtte hun erklære sin butik Brillehuset Sølvtofte konkurs, og nu haster hun duknakket afsted.

Brille-Lotte, som hun kalder sig selv, vil for alt i verden undgå at møde andre. Hurtigst muligt vil hun i ly hos den optiker, hun netop har fået et lønmodtagerjob hos.

- Jeg husker mest skammen, fortæller hun.

Ti år efter sin store forretningsmæssige nedtur er hun for længst kommet videre. Hun ejer nu tre brillebutikker. Men hun mindes fortsat, hvordan hun blev ramt på identiteten, dengang hun gik konkurs.

- Hvis jeg ikke var Brille-Lotte, hvem var jeg så?

Bemærkelsesværdig virkede hendes forsigtige fremtoning i tiden efter butikkens nedlukning, og sådan måtte det vel være. De seneste syv år havde hun med sine farverige gevandter, korte strithår og spektakulære briller været en særdeles larmende profil i bybilledet.

I årevis havde Lotte Sølvtofte brugt sit bebrillede ansigt i reklamer på alt fra bybusser til husfacader. Alle i Randers vidste, hvem hun var, og selv var hun ganske sikker på sin identitet.

- Men så ramte konkursen. Hvem var jeg? Det vidste jeg knap nok, gentager hun.

Syv år med Brillehuset Sølvtofte

Det var fra 2004 og syv år frem, at Lotte Sølvtofte ejede og var den konstante driver i Brillehuset Sølvtofte i Randers’ midtby, og der var ikke tale om en hvilken som helst brillebutik.

- Jeg er uddannet optiker, men jeg ville noget andet og mere med min butik. Førhen blev synsprøver taget af hvidkitlede optikere. Men hos os var og er briller en livsstilsmarkør. De sælges i et univers med alt fra kunst til lækkert tøj og boliginteriør.

Lotte Sølvtofte reflekterer:

- Jeg satte fra starten af en dagsorden i branchen, og kunderne elskede det. Men jeg var – set i bagklogskabens lys – nok lidt overmodig, passede ikke godt nok på pengene, og varelager og salgstal var heller ikke i sync. Og så blev jeg ramt af en række skelsættende livsbegivenheder.

Hun blev opereret. Hun fik en ikke-planlagt, men meget velkommen efternøler. Og ikke mindst ramte finanskrisen.

- Jeg fik min Noam, der er mit mindste barn, og jeg var på barsel og væk fra butikken i fire måneder. Det betød, at vi tabte en halv million i omsætning, og banken erklærede, at jeg måtte og skulle tilbage med det samme, hvis butikken skulle overleve. Så jeg måtte aflevere Noam på fire måneder i vuggestuen, selv om han hverken kunne sidde og stadig fik flaske.

Det var et ubærligt dilemma at være både butiksejer – og mor, fortæller Lotte Sølvtofte:

- Når jeg var på arbejde, havde jeg dårlig samvittighed over ikke at være med Noam. Og når jeg var med ham, havde jeg dårlig samvittighed over ikke at være på arbejde. Til slut smed jeg håndklædet i ringen og erklærede min butik konkurs.

Kæberasler og kæmpe gæld

Det var en fredag, Lotte Sølvtoftes butik drejede nøglen om, og allerede onsdagen efter begyndte hun at arbejde i en anden nyåbnet brillebutik i Randers.

- Ingen kunder var kommet i klemme, men alligevel var mit selvbillede rystet. Jeg følte, at jeg ingenting var værd.

Brille-Lotte gik med andre ord fra at være en højlydt, altid snakkende kvinde – til i en periode at skrue markant ned for sig selv:

- Jeg tog helst på arbejde meget tidligt om morgenen, ligesom jeg kun handlede, når andre spiste aftensmad. Jeg ønskede ikke at møde nogen.

Rent økonomisk fik hun lussinger.

Gælden var på i alt på 3,7 millioner kroner. Men hun opnåede en gældssanering og fik betalt sin personlige gæld med stor hjælp fra en kreditorbeskyttet check fra sit forsikringsselskab og en opsparing.

Siden kom endnu en ulykke væltende.

- Et halvt år før jeg åbnede By Sølvtofte, blev jeg ramt af kræft i skjoldbruskkirtlen. Heldigvis var sygdommen indkapslet, så jeg undgik kemo. Og jeg modtog i den forbindelse endnu en check af forsikringsselskabet. Denne gang for at være blevet ramt af kritisk sygdom.

Konkurs og sygdom – noget du kan lære af

Tiden læger heldigvis alle sår, siger man, og sådan var det også for Brille-Lotte. Hun helede, og stille og roligt vendte hun tilbage til tidligere tiders styrke.

Og når hun nu kigger tilbage, kan hun se, at både konkurs og sygdom er noget, hun har lært uvurderligt meget af.

Nu er jeg blevet sådan: ”Jeg gider ikke noget pjat med jer. Ret ind eller forsvind.

- Naturligvis var både konkurs og alvorlig sygdom belastende, men først og fremmest lærte det mig noget personligt om, at livet er for kort til dårlige relationer og mennesker, der ikke er med dig. Nu er jeg blevet sådan: Jeg gider ikke noget pjat med jer. Ret ind eller forsvind!

Hun har også indset, at hun er meget mere end bare et CVR-nummer:

- Jeg kan og kunne noget helt særligt via min personlighed. Kunderne blev ved med at opsøge mig, selv om jeg ikke længere ejede en butik.

Og så er hun blevet langt mere fornuftig økonomisk, og det gælder både privat og forretningsmæssigt:

- Jeg har for eksempel ikke tøj længere, hvor prismærkerne ikke er taget af. Det havde jeg førhen. Og jeg tænker mig rigtig godt om, før jeg smider penge efter noget.

Tidligere troede Lotte Sølvtofte, at træerne kunne vokse ind i himlen. Det har hun erfaret, at de ikke gør:

- Jeg tør ikke rigtig længere have hænderne oppe, når det går godt. Jeg ved, at der altid kommer en downperiode. Men sådanne kan man så også vende til noget positivt. Tag denne her corona-pandemi, der jo ikke har været sjov at åbne butikker i. Den generelle nedtur har jeg vendt til noget fremadrettet.

By Sølvtofte-kæden har ekspanderet og fået to ”sindssygt billige” lejemål på grund af pandemiens hærgen.

- Mens alle andre har indskrænket og passet på sig selv, har jeg ekspanderet. I meget lang tid gik jeg med livrem og seler, men dem har jeg så løsnet. Det har været nødvendigt for at komme videre. Og videre skal vi.

Skæve briller, kærlighed – og drift

Lotte Sølvtofte ejer i dag et holdingselskab, hvor indkøb er samlet, og hvorigennem hun ejer tre butikker med i alt 11 ansatte. En af butikkerne ligger i Randers, en er i Odense, og en har adresse i Nyborg. Konceptet er bygget op, så daglige butiksledere sælger briller og livsstil under mantraet ”skæve briller og kærlighed”.

Egentlig er det så meningen, at Lotte Sølvtofte skal sidde i helikopteren, tage sig af indkøb, markedsføring – og planlægning. Der skal nemlig købes ind til de helt rigtige priser, og så er det ikke bare brillestel, der købes ind. Kæden har også en række livsstilsprodukter, der sælges side om side med stel – og synstest.

- Jeg har imidlertid ikke kunnet slippe driften. For der er mangel på optikere. Rekruttering er en konstant udfordring, og vi har netop i en længere periode haft en ledig stilling som daglig leder i Odense-butikken.

Lotte Sølvtofte tager en kunstpause og fortsætter:
-Så er det jo godt, at jeg selv er uddannet optiker, og de seneste 2,5 måned har jeg kørt frem og tilbage på E45 mellem Odense og Randers. Jeg er enlig mor, har fortsat hjemmeboende børn i Randers og kan ikke bare rive teltpælene op for at være i Odense. Det har da trukket tænder. Men nu ser det heldigvis ud til, at vi har fundet en dygtig daglig leder i Odense.

Jeg kører på en meget høj klinge.

Brille-Lotte har et usædvanligt højt energiniveau. Og hun er – erkender hun – ikke særligt god til at passe på sig selv.

- Der er ikke den krise, jeg ikke kan arbejde mig ud af. Professionelt er ihærdighed og flid en kernedyd, men privat er det ikke altid en fordel.

- Jeg har ikke formået at skabe noget parforhold, der kan holde i mere end halvandet år. Mænd fascineres i første omgang af mit drive, men det er også det, der ender med at slå dem ihjel. Jeg kører på en meget høj klinge.

Den vanskelige kunst at slippe driften

Endnu mere knokleri skal der vel til, hvis butikkerne under by Sølvtofte-brandet skal vokse endnu mere. Ellers må hun finde nøglen til at slippe flere driftsopgaver.

- Nogle siger, at jeg skal skabe et franchise-koncept, men her er det, at jeg indtil videre stejler. Jeg er meget inde over alle butikkerne. Jeg har jo en snert af OCD. Jeg ønsker kontrol, og der skal være en stram linje fra den ene butik til den anden. Jeg er bange for at miste grebet, hvis jeg udliciterer butikkerne som franchise.

Døgnet har kun 24 timer. Det er Brille-Lotte udmærket klar over. Hun har tidligere været ude på kanten stressmæssigt. Alligevel kan hun ikke finde ud af at stoppe op.

- Jeg elsker at se tingene vokse. Jeg er iværksætter helt ind i min kerne, og jeg er ikke hende, der skal drifte. Det kører jeg kold i. Jeg ved samtidig også, at jeg går glip af meget privat, når jeg har så meget drøn på. Ja, jeg har ikke et liv som mange andre. Jeg ved aldrig, hvornår jeg rykkes ud af Randers for at skulle være i Nyborg eller i Odense. Men det er så svært at give slip.

Lotte Sølvtofte ser på nye butikslokaler hele tiden, og næste step er, at Randers-afdelingen skal udvides:
-Vi skal finde større lokaler. Lokalerne i Randers kan jeg først forlade i oktober næste år. Og det er træls, men det er helt klart, at vi drukner i vores nuværende lokale, selv om det er fedt med både orangeri og gårdhave.

Finjusteringer skal der til, men det grundlæggende koncept holder vand.

Måske kommer der en by Sølvtofte i endnu en by – hvem ved?

- Men hvis jeg skal bygge videre, er jeg nødt til at sætte mig selv et andet sted hen i organisationen. Vi skal have skabt flere synergier, og noget mere af driften skal væk fra mit bord.

Med små skridt går det i den rigtige retning. Således har Lotte Sølvtofte netop annonceret efter en bogholder på deltid.

Finjusteringer skal der til, men det grundlæggende koncept holder vand, mener Lotte Sølvtofte fortsat.

- Fede briller behøver ikke at koste en formue. Vi vil fortsat sælger briller til fast lav pris uden fordyrende mellemled med direkte import af stel. Og så er jeg overbevist om det værdifulde i at være, hvad jeg kaldet en ”livsstilsoptiker”, det vil sige en brillebutik, hvor det er tilladt at komme ind og ose lidt.

Brille-Lotte uddyber:

- Andre steder ser du typisk et stativ med lidt rodede briller. Men hos os har vi delt vores stel op i farver. Når du står og kigger på de blå briller, kan du samtidig blive inspireret af blå ting – håndklæder, krukker whatever.

By Sølvtofte-brillebutikkerne sælger "skæve briller og kærlighed". Butikkerne er ”livsstilsoptikere”, det vil sige brillebutikker, hvor det er tilladt at komme ind og ose lidt. Og hvorfor ikke købe kunst eller for eksempel et flot fad, der matcher dine nye briller? Pressefoto