Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Erhvervsliv Randers i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

For et år siden flyttede El Recycling ApS fra Hobro til Randers. - Vi opkøber brugt IT fra danske virksomheder. Vi renoverer, opgraderer og rengører enhederne for herefter at sælge dem til andre europæiske lande, fortæller direktør og medejer Michael Hessellund. Pressefoto

El Recycling finder guld i brugte mobiler og pc’er

Hvad gør du med dine gamle pc’er og mobiltelefoner?

Er du som mange andre, er dit svar, at du intet gør, og at du i årevis har haft bunker af brugt elektronik liggende.

Men dette er synd og skam, for gammel elektronik er proppet med ressourcer og materialer, der kan blive genanvendt.

Sådan lyder budskabet fra El Recycling ApS, der etablerede sig i Randers for et år siden, og har gjort det til en fin business at opkøbe brugt elektronik, sætte det i stand og videresælge de brugte pc’er og mobiler i blandt andet Polen.

El Recycling kan du læse om i nærværende nyhedsbrev, hvor jeg stiller 9 hurtige spørgsmål til direktør og medejer Michael Hessellund.

I nyhedsbrevet får du også et overblik med erhvervsnyheder fra Randers, og så får du en fortælling om Krifa, der har en af sine afdelinger i Randers FC Businesspark.

Fagforeningen har succes med at anvende det sociale medie TikTok i sin markedsføring. Læs med og lad dig inspirere.

Kan du lide dagens nyhedsbrev, og er du endnu ikke abonnent, så gør som hundredvis af Randers-virksomheder. Tilmeld dig vores nyhedsbrev her. Og følg os på Linkedin.

God læselyst.

Billede af Trine Wiese
Billede af skribentens underskrift Trine Wiese Erhvervsjournalist
- Med vores forretningsmodel bidrager vi til at sætte en stopper for brug-og-smid-væk-kulturen på elektronikområdet, fortæller Michael Hessellund, der er direktør i og medejer af El Recycling ApS. Pressefoto

- Vi sætter en stopper for brug-og-smid-væk-elektronik

El Recycling ApS blev stiftet i 2018 og flyttede for et år siden fra Hobro til Randers.

Virksomheden, der er specialiseret i bæredygtig genbrug af elektronik, har netop indgået en samarbejdsaftale med nonprofit-organisationen Elretur om at få leveret brugte mobiltelefoner og pc'er.

Med netop den samarbejdsaftale i hus er bunden lagt til et boom i produktionen og salget, lyder forventningen fra ejerne Michael Hessellund (CEO) og Casper Roensbech.

- Vi er først og fremmest en it-leverandør til mindre og større it-virksomheder. 60 procent er erhvervskunder, og vores største aftagerland er Polen, fortæller Michael Hessellund, der svarer på ni spørgsmål om ledelse, virksomhedens DNA og ambitioner.

Han kan også fortælle, at læringskurven som virksomhedsejer har været stejl, og at de to iværksættere har fået uvurderlig hjælp fra den mentor, Erhverv Randers har formidlet.

- Fejl er noget, man lærer af, og jeg har begået 1000 fejl her i opstarten. Men nogle af dem har vi undgået, og andre har vi fået styr på, fordi vores mentor Ole Stabell fra Danotek A/S har guidet os.

El Recycling har en opfordring til lokale virksomheder i Randers. Den lyder: Send jeres udtjente pc’er og mobiltelefoner til os. Det vil vi være rigtig taknemmelige for. - Vi ønsker at modtage endnu mere brugt elektronik, så vi kan sikre et endnu jævnere flow i produktionen, siger medejer og direktør Michael Hessellund.

GENBRUG: -Når det gælder pc’er og mobiltelefoner, hersker der i Danmark en indgroet brug-og-smid-væk-kultur. Men i mange andre lande kan de sagtens bruge det elektronik, som vi smider væk.

Sådan slår Michael Hessellund, medejer af og direktør i El Recycling ApS fast.

I et år har virksomheden haft til huse på Mirabellevej i Randers, og herfra opkøber virksomheden brugt IT fra større danske virksomheder.

Kort om El Recycling ApS

  • Blev stiftet i 2018 af de nuværende medejere Michael Hessellund (CEO) og Casper Roensbech.
  • Virksomheden er specialiseret i bæredygtig genbrug af elektronik. Den opkøber brugt IT fra større virksomheder for herefter at renovere, opgradere og rengøre enhederne og siden sælge dem igen.
  • Adressen er Mirabellevej 2 i Randers.
  • I regnskabsåret 2021 var resultatet før skat 330.000 kr.
  • Har fem fultidsmedarbejdere og ni på deltid. Rekruttering er pt. ingen udfordring, og otte er på venteliste til at blive ansat.
  • Har netop indgået en samarbejdsaftale med nonprofit-organisationen Elretur, der sørger for en ansvarlig og omkostningseffektiv indsamling og håndtering af elektronikaffald og batteriaffald på vegne af mere end 850 medlemmer.

Specialet er at renovere, opgradere og rengøre de elektroniske enheder for herefter at sælge dem til europæiske lande som Polen.

- Vi har netop indgået en lovende samarbejdsaftale med landsdækkende Elretur, og med den aftale i hånden er der basis for en endnu større produktion og endnu flere arbejdspladser, vurderer Michael Hessellund, der her svarer på ni ”hurtige” spørgsmål om ledelse, genanvendelse og virksomhedens fremtid.

1. Hvordan fik du ideen til virksomheden?


2. Hvad er din baggrund?

- Jeg er udlært it-administrator og certificeret apple-tekniker.

- Jeg var leder af et team, der reparerede mobiler og tablets i en 3-butik i gågaden i Aarhus.

- Så blev jeg spurgt, om jeg ville sælge forsikringer og svarede ”det kan jeg da godt prøve”.

- Det gjorde jeg i 10 år og havde mit eget agentur.

- De sidste par år var det sammen med Casper Roensbech, som jeg nu ejer El Recycling med.

- Pengene vi tjente på agenturet, har vi skudt ind i vores nuværende forretning.

3. Hvilket problem løser I?

- Vi vil gerne lave noget, hvor vi kan tjene vores penge, og som også giver mening. Og med vores forretningsmodel bidrager vi til at sætte en stopper for brug-og-smid-væk-kulturen på elektronikområdet.

- Vi opkøber brugt IT fra større virksomheder, som vi renoverer, opgraderer og rengør for siden at sælge det til udlandet; primært Polen.

- I Danmark smider vi en pc ud efter i omegnen af tre år, men vi kan forlænge pc’ens levetid med op til otte år.

- 23 procent af verdens pc’er kører for eksempel fortsat på styresystemet XP, som vi brugte herhjemme for femten år siden.

- Vores erfaring er, at alt vores skrot kan bruges et eller andet sted i verden.

4. Hvem sælger I til?

- Vi sætter små 3000 produkter til salg hver måned og har nogle faste aftagere. Vi er først og fremmest en IT-leverandør til mindre og større it-virksomheder. 60 procent er erhvervskunder, og vores største aftagerland er Polen.

- Danskerne smider rigtig meget elektronik ud, og få herhjemme ønsker at købe den brugte elektronik, selv om den sagtens kan fungere.

- Men der er da en spirende og lovende interesse for den brugte elektronik hos de yngre. Forleden solgte jeg for eksempel en pc til en ung mand på 12 år. Han havde sparet 1300 kroner sammen i ni måneder og skulle have en ny pc.

- De yngre er langt mere bevidste om det med genbrug - heldigvis.

5. Hvorfor flyttede I fra Hobro til Randers?

- Vi startede op i det små på en gård i Hobro, men vi modtog mere og mere elektronik, begyndte at skalere op med flere medarbejdere, havde brug for endnu mere plads, og det fandt vi så i Randers.

- Og så arbejdede vi på at få en aftale med Elretur i stand, og dette krævede alt fra mere kapacitet til iso-certificering.

- Vi havde ganske enkelt brug for bedre og større forhold.

6. Hvad går aftalen med Elretur ud på?

- Elretur er en fælles nonprofit-organisation, der håndterer elektronikaffald fra de danske genbrugspladser på den mest miljøbevidste måde, og det er en oplagt samarbejdspartner for os. I tre år har vi kæmpet for at få en aftale på plads.

- I slutningen af det her år etableres to nye anlæg, hvor alt vores elektronikskrot køres igennem og sorteres.

- Vi forventer snart at modtage 20.000 bærbare pc’er, cirka 8000 stationære pc’er og 24.000 mobiltelefoner om året.

- Det er en stor stigning i forhold til nu, hvor vi modtager i alt 5000 enheder om måneden.

7. Hvordan fik I aftalen i hus?

- Vi skulle dokumentere, at vi har økonomien til at skalere op, og vi skulle vise, at vi har den rigtige viden og uddannelse.

- Og så har vi skullet (be)vise, at vores model vitterligt er en effektiv vej til at genanvende elektronikken, så den ikke bare ender i affaldsbunker i Afrika.

- Vi måtte foretage en lang række testkørsler. Vi modtog for eksempel 400 pc’er, testede dem, solgte dem videre og sendte efterfølgende data tilbage til Elretur.

- Det gjorde vi 18 gange og dokumenterede, at der rent faktisk er tale om genbrug. Sporbarheden er et vigtigt parameter.

8. Hvordan kan virksomheder i Randers hjælpe jer?

- En opfordring til lokale virksomheder i Randers lyder; Send jeres udtjente pc’er og mobiltelefoner til os, det vil vi være rigtig taknemmelige for.

- Vi ønsker at modtage endnu mere brugt elektronik, så vi kan sikre et endnu jævnere flow i produktionen.

- Vi arbejder på at øge indsamlingen af elektronik på mange fronter.

- Blandt andet planlægger vi at sætte nogle indsamlingsbøtter op rundt omkring i landet. Og vi har lavet en aftale med Brande Metal Plast, der har til huse i både Brande, Odense og snart i Randers.

9. Har I en mentor eller sparringspartner?

- Erhverv Randers har formidlet en mentor. Det er Ole Stabell, ejer af Danotek A/S, og han har været en uvurderlig hjælp.

- Fejl er noget, man lærer af, og jeg har begået 1000 fejl her i opstarten.

- Men nogle af dem har vi undgået, fordi Ole har kunnet guide os.

- Han har fortalt os, når vi har været galt på den.

- Og så har vi da også selv læst op på det hele.

- Mit bedste råd til iværksættere lyder: Få en mentor; en garvet type, der selv har prøvet at træde forkert og kan vise dig en vej.

Sparekassen Kronjylland med administrerende direktør Klaus Skjødt i spidsen vil nu uddanne samtlige ansatte i bæredygtighed. Pressefoto

Sparekassen uddanner ansatte i bæredygtighed, overskud hos Hornbæk Bageri, og så er der en ny stærk profil i Danish Crowns direktion

Her kan du læse nyheder fra og om begivenheder, profiler og regnskaber i Randers' erhvervsliv.

Sparekassen Kronjylland uddanner ansatte i bæredygtighed

Vinden vil også fremover blæse i retningen af bæredygtige dagsordener, og det sætter sit aftryk i den interne efteruddannelse af medarbejderne hos Sparekassen Kronjylland. Pressefoto

Som det første pengeinstitut herhjemme vil Sparekassen Kronjylland nu sende alle sine ansatte på en uddannelse i bæredygtighed, fortæller banken på sin Linkedin-profil.

- Vi tror, at den bæredygtige dagsorden vil få indflydelse på alt, hvad vi gør i fremtiden, slår  Marlene Bay Møller, områdedirektør i Sparekassen Kronjylland fast.

Banken, der har hovedsæde i Randers, er blandt Danmarks 10 største pengeinstitutter og har i omegnen af 700 medarbejdere.

Uddannelsen, der blandt andet skal klæde rådgiverne på til at tale om bæredygtighed med kunderne, er udviklet af IBA Erhvervsakademi Kolding og Hansen & Ersbøll Agenda.

Overskud hos Hornbæk Bageri

Hornbæk Bageris ejer Jesper Christensen kan glæde sig over et pænt regnskab. Sammen med resten af butikspersonalet er han midlertidigt rykket over i en opstillet pavillon, mens ombygningen af bageriet står på. Arkivfoto: Annelene Petersen.

Hornbæk Bageri, Randers ApS har netop afleveret regnskabet for perioden 1. januar 2021 til 31. december 2021. Resultatet blev et overskud på 1,59 mio. kroner.

Bageren, der har 30 ansatte, havde en stigende bruttofortjeneste i perioden. Den steg fra 11,9 til 12,8 millioner kroner, og formuen voksede fra fra 5,1 til 6,2 millioner kroner.

Og penge på kontoen er der brug for i denne tid. Ejeren Jesper Christensen er netop gået i gang med at bygge en ny butik med hjælp fra en række solide, lokale håndværksvirksomheder. De tæller blandt andre Fårup Betonindustri A/S, el-installatør John Drejer A/S og murerfirmaet Niels Bugge ApS.

Bagerbutikken - inklusive overetagen med to lejligheder - og den tilstødende blomsterbutik, Den Pink Tulipan, er allerede blevet revet ned, den nye bygning er ved at tage form, og mens der bygges løs, bliver brød og kager solgt i en midlertidig pavillon på adressen.

Ny stærk profil i Danish Crowns direktion

Tim Ørting Jørgensen bliver fra og med 1. august en del af direktionen hos Danish Crown. Han får det overordnede ledelsesansvar samt ansvaret for Commercial, der er en ud af tre enheder i Business Unit Danish Crown. Pressefoto

Tim Ørting Jørgensen tiltræder som ny Group Executive Vice President og direktionsmedlem i Danish Crown A/S fra 1. august.

- Tim har en unik indsigt i markedet for fødevarer og har senest fået en erfaring fra foodservicesektoren, som bliver et kæmpe plus for os, siger Jais Valeur, Group CEO i Danish Crown, og uddyber:

- Vi skal stå endnu stærkere kommercielt, og der har jeg vurderet, at vi har brug for en handlekraftig leder udefra. Tim kommer med en flot track record og et skarpt strategisk udsyn, og jeg glæder mig til samarbejdet.

Danish Crowns Feeding the Future-strategi blev lanceret sidste år og indebar blandt andet en højere grad af internationalisering og kommerciel vækst.

Tim Ørting Jørgensen får det overordnede ledelsesansvar samt ansvaret for Commercial, der er en ud af tre enheder i Business Unit Danish Crown.

Han har haft store dele af sin karriere i Arla Foods med udstationeringer i Saudi-Arabien, Brasilien og Tyskland.

Som øverst ansvarlig for Arlas europæiske forretning fik han femdoblet omsætningen over tre år.

I 2016 fik han fire år til at fordoble omsætningen i den internationale forretning, en målsætning han nåede, inden han forlod Arla til fordel for Sysco International i 2020.

- Vores tilgang er, at det skal være konkret i forhold til de unges rettigheder – både når det handler om studiejob, elevplads eller måske ens første rigtige job. Vi vil være dem, der bidrager til de unges tryghed, trivsel og arbejdslyst, siger Thomas Eskildsen. Pressefoto

11 millioner visninger: Fagforening er en kæmpe succes på TikTok

Krifa er braget igennem på TikTok efter kun få måneder på platformen. Ambitionen var at komme i dialog med unge med fritidsjob eller elevplads, og det er lykkedes over al forventning.

Videoerne er afspillet over 11 millioner gange, og mere end 40.000 danskere følger nu Krifa på TikTok - og tallene bliver ved med at vokse.

- At vi bliver modtaget med så stort engagement fra de unge viser, at vi formår at tale med dem i øjenhøjde og bruge platformen på dens præmisser. De unge skriver, liker, foreslår nye emner og stiller spørgsmål. Det er fantastisk, at vi har den dialog med dem, lyder det fra Thomas Eskildsen, marketingschef i Krifa.

I dagens nyhedsbrev kan du læse artiklen om Krifa, der er skrevet af vores søstermedie Erhvervsliv Aarhus. Krifa har også afdeling i Randers.

Fagforeningen Krifa har skabt en uventet stor succes, efter de har indtaget det sociale medie TikTok. På få måneder har de skabt en profil, hvor mere end 40.000 danskere følger med, videoerne har fået over 385.000 likes, og så er de blevet afspillet over 11 millioner gange.

KOMMUNIKATION: - Chef, jeg tror, du har lavet en fejl i vagtplanen? Der står, jeg skal arbejde hver dag i næste uge, selv i weekenden...

Sådan begynder en af de mange videoer på Krifas TikTok-profil, hvor ungarbejderen Magnus taler om ansættelsesvilkår og arbejdsmiljø.

Videoerne er ganske simple i sit udtryk, de tager udgangspunkt i forskellige situationer mellem de fiktive figurer Magnus og hans chef fremført af TikTok’eren Brumus. Nogle vil måske endda stemple dem som næsten amatøragtigt. Men ikke desto mindre, så har de skabt en kæmpe succes for Krifa.

- Succesen kom bag på os, det er jeg ikke ked af at sige. Jeg tror ikke, der var nogen, som havde set den komme, at Krifa skulle tage en position på TikTok som et af de mest populære brands i Danmark, siger Thomas Eskildsen, der er marketingchef i Krifa.

Og netop det, at videoerne er meget langt fra de corporate film, der normalt bliver skudt ud fra en marketingafdeling, er en del af forklaringen på den stærke modtagelse hos brugerne, mener Thomas Eskildsen.

- Det er os, der skal tilpasse os TikTok og ikke den anden vej rundt, og de upolerede videoer er en del af mediets præmis, siger han.

Ideen

Som fagforening kæmper Krifa med at sælge et produkt, der er et lav interesseområde, særligt for de unge. At være medlem af en fagforening er som at tegne en forsikring, den er rar at have, hvis det går galt, men man håber aldrig at få brug for den.

- Vi vil gerne være dem, der bidrager til god arbejdslyst og italesætter det også blandt de unge. Vi følger løbende med i de unges medievaner, så vi ved, hvordan vi kunne komme i kontakt med en målgruppe, der er svær at nå via de traditionelle kanaler.

Krifa

  • Krifa er en tværfaglig organisation for danske lønmodtagere og har mere end 190.000 medlemmer.
  • Krifa arbejder hver dag for at fremme arbejdslysten blandt medlemmer, medarbejdere og i samfundet generelt – og det er integreret i alt, hvad organisationen gør.
  • Krifa arbejder mod at blive en moderne arbejdslivsbevægelse ved at se det enkelte medlem og udfordre den klassiske opfattelse af en fagforening og a-kasse.
Kilde: Krifa

Krifa har siden 2007 været til stede på flere sociale medier, og det har været et godt sted at fange fritidsjobberne og eleverne, men de seneste år er de yngste brugere forsvundet fra specielt Facebook, og derfor var der brug for andre kanaler.

- Vi troede på, at TikTok kunne være et sted at komme i kontakt med de unge og åbne en dialog. Vi har holdt øje med platformen i et par år, inden vi kastede os ud i projektet, så vi havde en ide om, hvordan vi kunne udnytte den bedst muligt.

- Men i bund og grund var vi nødt til at være modige og kaste os ud i det for at teste det af.

Ambitionen

Som sagt så gjort. Krifa allierede sig med det digitale konsulenthus A Gen Z, der er specialiseret i at levere indhold til sociale medier.

- Vi måtte være realistiske fra start, og derfor valgte vi at bruge nogle, de kender medier rigtig godt og ved, hvad der virker. Hvis vi skulle bryde igennem, så duede det ikke, at vi kom på TikTok som far på dansegulvet, fortæller marketingchefen, der selv har rundet de 40 år og ikke har nogen erfaring med platformen.

Derfor gør Krifa brug af influenceren Brumus, som er et kendt navn på TikTok, hvor han har knap 65.000 følgere.

- Som vores hovedperson Magnus taler han både i øjenhøjde med målgruppen og på mediers præmisser. Derudover optræder han på Krifas profil i stedet for sin egen, og det har været med til at opbygge vores store følgerskare.

Håbet med de mange videoer med Magnus var at komme i dialog med de unge i aldersgruppen 15-25 år, og det er fagforeningen på mange måder lykkedes med.

- Vi får en interaktion med brugerne og oplever, at de gerne vil dele indholdet med andre i målgruppen. Det er en kæmpe sejr, for det er det, vi alle sammen kæmper med i markering; at få den relevante dialog med målgruppen.

Fremtiden

Udviklingen på TikTok går stærkt, og det er de bevidste om hos Krifa. Derfor har de heller ikke lagt en meget langstrakt plan for deres ambitioner med platformen.

- Vi er fortsat ved at lære i den her proces. Nu begynder vi her, og så må vi se, hvordan det går. Langtidsplanlægning er ikke vejen frem på denne platform, da vi er nødt til at gribe de trends, der kommer. Og det går stærkt på TikTok.

Indtil videre fortsætter Krifa - eller Magnus- med at dele ud af sine gode råd flere om ugen. Og frekvensen er vigtig for at tilfredsstille TikToks algoritme, så rækkevidden fastholdes.

- Vores næste skridt bliver at finde ud af, hvordan vi kan udnytte TikTok mere kommercielt, men derudover planlægger vi ikke langt frem. Vi kan se, at vores følgere primært er drenge, og det kunne tale for, at vi på et tidspunkt vil supplere med en pige i front sammen med Brumus, siger Thomas Eskildsen.

- At vi bliver modtaget med så stort engagement fra de unge viser, at vi formår at tale med dem i øjenhøjde og bruge platformen på dens præmisser, siger Thomas Eskildsen, marketingschef i Krifa. Foto: Kirsten Louise Laursen

4 gode råd: Sådan kommer du i gang med TikTok

Krifa gik viralt på TikTok efter kun få uger på platformen. Succesen bunder i en god forberedelse og en respekt for mediets præmisser.

Her får du fire gode råd til at komme i gang på platformen:

1. Respekter mediet.

2. Brug de rigtige eksperter.

3. Vær klar på de interne linjer.

4. Skynd jer i gang.

- Noget af det vigtigste i processen har været at være modige, fordi vi har kastet os ud i ukendt farvand. Men vi var enige om, at vi var nødt til at give det en chance, fortæller Thomas Eskildsen, marketingchef i Krifa.

Her kan du læse Krifas gode råd, som er skrevet af vores søstermedie Erhvervsliv Aarhus.

Fagforeningen Krifa har haft stor succes, siden de kastede sig ud som virksomhed på TikTok, deres første videoer gik viralt, og efter få måneder har de allerede opbygget en solid følgerskare. Her deler de fire gode råd til at komme i gang på platformen.

SOCIALE MEDIER: Der var ingen i Krifas marketingafdeling, der havde stor erfaring med TikTok, inden fagforeningen kastede sig ud i at bruge platformen. For de fleste var det et medie, deres børn brugte, som de ikke helt forstod.

Men TikTok er blevet en populær platform for de unge, og ifølge DRs medierapport er det 30 procent af de unge mellem 15 og 24 år, som benytter platformen hver uge. Og Krifas succes på TikTok er kommet bag på de fleste, inklusive marketingchefen Thomas Eskildsen.

-  Det ærlige svar er, at det er gået langt over vores forventninger, og det er også set ud fra de benspænd, der er. Vi vidste godt, at vi skulle gøre os umage for at få de unge til at stoppe op og interessere sig for det, siger Thomas Eskildsen.

Men hvilke erfaringer har de første måneder på TikTok givet Krifa, og hvad har fagforeningen lært af at kaste sig ud på dybt vand? Det opsummerer vi her med fire gode råd fra Thomas Eskildsen.

1. Respekter mediet

- Det er os, der skal tilpasse os TikTok og ikke den anden vej rundt.

- Det er angstprovokerende at dele noget på en ny platform, som er markant anderledes end dem, man normalt bruger. Det er nogle meget upolerede videoer, og det kan føles næsten tåkrummende for en marketingchef. Men det havde aldrig fungeret, hvis vi havde puttet videoerne ned i vores kommercielle univers fra tv-reklamerne.

2. Brug de rigtige eksperter

- Hvis ikke man selv er meget erfaren i TikTok, bør man alliere sig med nogle, der er. Det er vigtigt at forstå mediet og kende præmisserne både for indhold og algoritmen.

- Vi har brugt et lokalt bureau, der har specialiseret sig i indhold til sociale medier.

3. Vær klar på de interne linjer

- Den store interesse for videoerne kom bag på os, og derfor blev vi overrasket over de mange reaktioner. Men eftersom vi selv har ønsket dialogen, så forpligter det også. Når brugerne stiller spørgsmål, så skal vi svare.

- Den interne forventningsafstemning skal være på plads fra begyndelsen.

4. Skynd jer i gang

- Lige nu er TikTok ikke brudt helt igennem muren herhjemme og blevet rent kommercielt. Derfor er der en større bid af kagen at hente ved at komme i gang nu. For jo flere brands, der kæmper om opmærksomheden fra brugerne, jo sværere og dyrere bliver det - akkurat som vi har set det med Facebook.